Hundetræning

Slagelse Hundecenter

  • Hundetræning på hold med max 6 hunde.
  • Venlige træningsmetoder.
  • Bonusmateriale, der støtter dig mellem træningsgangene.

BAT hundetræning

  • Hundetræning for hunde, der reagerer udfarende over for andre hunde.
  • Max 4 hunde pr. hold.
  • Inkl. teori og praktisk træning uden hund.

Personlig hundetræner

  • Start når som helst.
  • Enetimer med fokus på dine behov.
  • Fx når du har svært ved at deltage på et hold eller lige har fået ny hund.

Hundetræning her = træning af din familiehund

Der er fokus på, hvad din familiehund skal kunne, for at både du og din hund trives

I min hundetræning er der meget fokus på, at vores hunde skal have det godt i hverdagen. Jeg går ikke så meget i lydighedsprogrammer med pladsøvelser. Derimod går jeg fx op i, at din hund skal lære at gå pænt i snor, så gåturene bliver behagelige for både dig og din hund. Det mindsker konflikterne og gør at hunden bliver aktiveret. Hvis du ikke har lyst til at gå tur med din hund, bliver den ikke aktiveret. Og hvis hunden er understimuleret, stiger risikoen for problematisk hundeadfærd. Det kan hurtigst blive en ond cirkel.

Du får træningsredskaber, der virker i hverdagen

Kender du noget til klikkertræning? De fleste hundeejere har hørt om det, men ikke alle har prøvet det. Hos mig kan du lære at træne med principperne fra klikkertræning. Det er ikke noget krav, at du bruger en klikker. Du kan sagtens bruge en anden lyd. Se mere om hvordan du kommer i gang, lige HER.

Klikkertræning vil også give dig en bedre forståelse for, hvordan din hund lærer bedst. Du får øje på, at din hund faktisk tilbyder dig masser af ønsket adfærd, som du kan belønne. Du skal ikke kræve at hunden viser dig hele øvelsen på én gang, men gribe hunden dér, hvor den er. Forlang ikke noget af den, som den ikke har lært.

Aktivér din hund – så den kommer bedre i balance, og kan slappe af, når der er brug for det.

Tænk på, at du går på arbejde hver dag og måske også går til nogle fritidsinteresser i løbet af ugen. Der er måske børn, der skal sørges for. Mad, der skal købes ind til og laves, madpakker der skal smøres og meget, meget mere. Men hunden har kun dig, og evt. resten af familiemedlemmerne. Meget af hundens tid, foregår i en slags ventesal, hvor den venter på, at der skal ske noget for den.

Blandt andet derfor er jeg tilhænger af, at hunden skal arbejde for sin mad. Og derfor har jeg skrevet artiklen Drop nu den madskål, der vil hjælpe dig til at forstå hundens aktiveringsbehov og som måske kan give dig inspiration til at gøre nogle af de daglige gøremål på en anden måde.

Bonusmateriale, der letter din hundetræning

Som kursist får du også adgang til ‘Redskabsrummetder bliver dit online værkstedsrum. Her finder du ofte svarene på de spørgsmål, som du går rundt med.

Du får også skriftligt bonusmateriale med trinvise guides. På den måde, har du lettere ved selv at træne mellem træningsgangene, men du kan selvfølgelig også tage vejledningerne frem efter kurset og repetere dem. Mange husker også det lærte længere og bedre, når de har set det på skrift.

Gør din familiehund tryg i hverdagen

Een af dine fornemste opgaver som hundeejer er at gøre din familiehund tryg i det miljø, som den befinder sig i. Som du sikkert ved, er der noget der hedder socialiseringsfasen. Det er en periode, der ligger i begyndelsen af hundens liv. Perioden starter, når hvalpen er hos opdrætteren og slutter, når hvalpen er 12-16 uger. I denne periode er hvalpen ekstra åben over for nye indtryk. Det er derfor i denne periode, at vi bør påvirke den med en masse gode oplevelser. Hvis du har mulighed for at finde god hvalpetræning, er det en rigtig god idé at starte op med hundetræning, så snart hvalpen er faldet til hos dig. Ikke fordi du skal ud at træne lydighedsøvelser, men for at hvalpen kan møde andre hunde/hvalpe og du stille og roligt kan komme i gang med samarbejdet med din hvalp.