Personlig hundetræner

  • Oplever du at din hund trækker på gåturene?
  • Kommer hunden ikke, når du kalder?
  • Springer den op af gæsterne – eller af dig?
  • Mangler du kontakt?
  • Reagerer den ikke på dine signaler?
  • Eller måske har du lige overtaget en hund eller fået en hvalp, som du gerne vil sikre dig en god start med?
  • Tænker du at din hund har brug for hundeopdragelse?

Pris: 3 timer med personlig hundetræner for 1500 kr.

Du kan kun købe enetimer i pakker af 3 timer. Dette for at rykke dig og din hund mest muligt. Vi når klart længst på den måde. Vi kan opdele de 3 timer i tre eller to træningsgange alt efter dit individuelle behov.

BONUS

Du får adgang til ‘Redskabsrummet– dit eget online træningsværksted.

Personlig hundetræner

Enetimer med personlig hundetræner giver dig en række fordele

  • Du kan få hjælp til at arbejde præcist med det træningsproblem, som du og din hund har.
  • Du har mulighed for at træne på tidspunkter, der passer bedre med dine arbejdstider.
  • Du har mulighed for at få hjælp her og nu til din hunds hundeopdragelse – og behøver ikke vente på at der kommer et hold, der passer dig og din hund.
  • Du kan selv vælge, om enetimerne skal foregå hos dig eller hos mig – eller et helt andet sted.
  • Du vil gerne have lidt bedre kontakt til din hund før du tilmelder dig på et hold, hvor din hund pt. ikke vil kunne koncentrere sig.

Når du trykker ‘ja tak til 3 enetimer’, kommer du ind på en betalingsside, hvor du betaler for de 3 timer med det samme. Du udfylder samtidig din mailadresse og telefonnummer, så jeg kan kontakte dig. Jeg kontakter dig typisk inden for 1 dag. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte mig.

Mød din personlige hundetræner

Hej,

Jeg hedder Gitte Asmann og er bl.a. uddannet Klikkerinstruktør.

Jeg har i cirka 15 år hjulpet hunde og ejere til en større forståelse.

Skal jeg også hjælpe dig og din hund..?

BAT træning instruktør, hundeadfærdsbehandler, hundepsykolog, hundehvisker

Bonus

Du får adgang til ’Redskabsrummet’, der bliver dit online redskabsrum, når du vil træne ‘positivt’ med din hund.

Ekstra bonus

Er der bonusmateriale, der passer på dit/dine træningsproblem(er), vil jeg sende dem til dig efter træningen. Typisk i løbet af 1-2 dage.

Træningsmetode

Der er garanti for hunde- og menneskeligevenlige træningsmetoder.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe på tlf. 29 89 82 12. Det er helt gratis og uforpligtende.

Din garanti for succes

Med 3 enetimer har vi mulighed for at følge op på træningen. Dette giver dig gode resultater med din hund.

Træningsplads

Ved min bopæl; Skovgården 228, 4100 Ringsted. På din bopæl; kørselsafgift 3,53 kr. pr. kørt kilometer t/r Ringsted.

Hvad tidligere kursister siger

Birgit og Alma

‘Enetimer hos Gitte Asmann har givet mig nogle supergode og brugbarearbejdsredskaber, således at jeg bedre forstår min hund.

Jeg har fået en meget bedre nærkontakt med min hund. En hund, som er meget opmærksom på mig som hundeejer. En hund, der er blevet bedre til at gå i snor og ikke trækker så meget mere – vi arbejder stadig hver dag på at det bliver bedre.

Samtidig er der sket en meget positiv udvikling med vores hund fra at være en hund, der var bange og nervøs til i dag at være selvsikker og ikke bange for nye lyde og støj, biler eller børn ej eller skudræd 🙂

Gitte Asmann får hermed mine og Alma’s varmeste anbefalinger som hundetræner.’

Birgit og Alma
Camilla og Nelly

‘Vi fik anbefalet Gitte af vores hunde ernærings terapeut. Vores hund (Nelly) er til hverdag meget rolig, men så snart hun så hundesnoren, blev hun urolig med det samme, og hele gåturen foregik med gøen og trækken.

Vi valgte enetræning, hvor Gitte kom hjem til os. Dels gjorde vi dette, fordi vi havde brug for fuld fokus på, hvad det var vi gjorde forkert. Men også for, at give mig ro, så jeg ikke følte at jeg stressede andre på et kursus, når/hvis øvelserne skulle gentages alt for mange gange. I den sammenhæng vil jeg gerne rose dig, Gitte. Ikke kun for det fantastiske tag du har på Nelly, men også for den enorme tålmodighed du har udvist, og din forståelse for hvor svært selv de simpleste øvelser kan være, når man til dagligt lever med en kronisk sygdom. Din evne til at lære fra dig og forklare øvelserne, sådan at alle kan være med. Derudover synes jeg det er skønt at have fået skriftligt materiale, som kan gemmes og tages frem, hvis/når en øvelse skulle glemmes.

Nelly og resten af familien takker mange gange, for en super god træning/kursus og nyder rigtig gåturene.’

Camilla og Nelly
Lykke og Alfa

‘Kan kun anbefale at man tager enetimer med Gitte. Det er vildt så meget jeg og Alfa lærte. Det er alle pengene værd, hvis man vil sin hund det bedste. Tak siger vi.’

Lykke og Alfa
© Copyright Gitte Asmann

Få 7 trin til en Fantastisk Gåtur

- Direkte i din indbakke og helt gratis.

Derudover får du - helt uforpligtende:

√ Simple og seje tips, der gør dig klogere på din hund.

7 trin til en Fantastisk Gåtur

Vi deler ikke dine oplysninger med andre, og du kan afmelde dig til hver en tid.

x