Spørgsmål om hunde

Herunder kan du se nogle af de spørgsmål og svar, hundeejere har stillet mig.

Jeg har holdt en spørgerunde på Facebook. (kom og vær med, jeg holder måske flere), og her er nogle af spørgsmålene og svarene.

Hej Gitte.

Jeg har en grå schæfertæve på 8 år. Hun er steriliseret. Hun er A-hund i DcH, hvor hun klarer sig pænt. Jeg har ingen problemer med hende, når jeg er alene med hende, men hun tåler ikke andre hunde.

Jeg vælger gåture, hvor vi ikke møder så mange hunde, og til træning går det også godt, der er kun en hund ude ad gangen. Hun kan også sagtens ligge i gruppedæk, hvor flere hunde ligger dæk samtidig, og førerne er i skjul.

Men hvis vi skal passere en anden hund på forholdsvis tæt afstand, skal jeg passe meget på og have hende i kort snor. Den bedste måde er at aflede hende og give hende godbidder, så holder hun normalt fokus på mig. Men sommetider går hun helt amok, når vi passerer en anden hund forholdsvis tæt. Jeg kan slet ikke komme i kontakt med hende, og så er det jo bare om at få hende ud af situationen. Så er hun helt rolig igen.

Jeg ved ikke, hvad det er der gør, at hun er meget vred på nogle hunde. Jeg tager ingen chancer, og hun kommer aldrig i kontakt med andre hunde. Sidst hun blev så gal, var det på en meget bange hanhund, der slet ikke turde gå forbi hende.

Hun har aldrig bidt nogen, men det er lykkedes hende at overfalde andre hunde nogle få gange og slå dem ned. Der er aldrig sket noget. Det var før den nye hundelov, efter den holder jeg hende langt væk fra andre hunde.

Vi havde 4 hunde, da vi fik hende, og hun har gået på hvalpehold, det gik fint, hun var glad for de andre hvalpe. Problemerne er kommet gradvist efter hun blev voksen.

Vi har en anden hund, og ham kan hun godt lide.

Hun er ellers den sødeste og kærligste hund, man kan tænke sig. Hvis jeg beder om hendes kødben, får jeg det i hånden. Mennesker har hun ingen problemer med.

Jeg lever med problemet, men jeg ville være glad, hvis det kunne blive bedre.

Venlig hilsen
Anonym

Hej Anonym,

Tak for dit spørgsmål 🙂

​Dejligt at det går godt i DcH. Det er ret almindeligt, at hunde sagtens kan deltage i træning, hvor de – og så slet ikke kan tåle andre hunde på gåturen. Jeg kan også sagtens forestille mig, at hun går i totalt ‘working mode’, når hun er til træning – og så ikke lægger særligt meget mærke til de andre hunde, selvom du godt nok ikke skriver noget om det. 

Mht. gåturene, så synes jeg, at du – når du kan – skal undgå at hun passerer andre hunde på tæt afstand. Jeg ved godt, at det er svært, men for at holde hendes stressniveau nede, er det ekstremt vigtigt, at du undgår den udfarende adfærd, hvis du kan. Du skriver at du afleder med godbidder, når du kommer ud i problemsituationer. Det er også helt fint. Men når hun er sådan en lydighedshund, så kan du måske også få hende i working mode ved at knipse med fingrene? Brug et af de øvelser, som hun elsker, for at aflede hende og komme på sådan en afstand, hvor hun ikke reagerer. 

Har du hørt om BAT-træning? Prøv at tjekke det ud på min hjemmeside. Det vil være super godt for hende. BAT-træning består helt kort af 3 ting; 1) BAT set-ups, hvor man træner med ligesindede på små hold på stor afstand. Her lærer hunden at tage et andet valg end at være udfarende. 2) Linehåndtering – her bliver man som ejer mere bevidst om, hvordan man kan påvirke hunden gennem linen – og lærer at få hunden til at føle sig så fri som muligt. 3) Overlevelse på gåturen, som du jo også skriver om. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar 🙂 

Bedste hilsner
Gitte

Hej Gitte.

Vi har en langhåret gravhund, standard der hedder Yoshi. Han er 1 år og 3 måneder. Jeg har to spørgsmål: 1. Når vi går tur oplever vi tit, at når vi er på vej hjem så vil han ikke gå med. Vi er gået i gang med at vi går et par turer rundt om blokken så han ikke nødvendigvis tror turen er slut bare fordi vi når et bestemt punkt. Men er der noget andet vi kan gøre? Vi har også altid givet ham godbidder foran vores dør når vi er kommet hjem så han forbinder det med noget godt. 2. Yoshi ELSKER andre hunde og vil så gerne hilse! Men jeg kunne godt tænke mig han lærte at man godt kan gå forbi uden at man nødvendigvis skal hilse. Jeg synes dog han er blevet bedre forstået på den måde at der var engang hvor vi ikke kunne gå videre uden han først fik leget med den anden hund – i dag er det nok de lige får lov at snuse og så kan vi gå videre. Undtagelsen er dog hvis det er en hund han kender og plejer at lege med. Jeg ser frem til at høre fra dig. Mange hilsner Kirsten

Hej Kirsten,

Tak for dit spørgemål.

Hvor er det skønt, at han er social og glad for andre hunde. Det lyder som om, at I igennem hans hvalpetid har ladet ham hilse på alle de hunde, som I har mødt på gåturen. Og det er bestemt en fordel set på den måde, at han så er blevet vant til og tryg ved alle racer og hundetyper. Mange hundeejere med mindre racer kan komme til at overbeskytte deres hvalpe, da man naturligt nok ønsker at sørge for, at ens hvalp ikke bliver overrumplet af en større hund, så det er dejligt at Yoshi synes alle hunde er fantastiske. En ulempe kan i den forbindelse så være, at hunden bliver frustreret, når den netop IKKE får lov at hilse. Nogle hunde kan her begynde at gø, mv. Det lyder ikke som om det er tilfældet med Yoshi. Det lyder som om, at han nu er blevet lidt mere voksen – og at det sociale behov er blevet en anelse mindre – så han nu kan gå videre efter et kort hilsemøde.

Jeg vil bruge et lille udpluk  fra mit nye online-kursus ’Fantastisk gåtur’ for at svare dig på resten af spørgsmål 2)

Jeg synes, at det giver mest ro, hvis du hurtigt indikerer over for hunden, hvorvidt den skal hilse på den anden hund eller ej. Det kan du gøre ved at lære hunden, at den først skal hilse, når du netop har sagt ’hilse’ – og ellers bare bevarer kontrollen vha. træningen.

Vurdér gerne på GOD afstand, om du ønsker at hunden skal hilse på den anden hund eller ej. Skal den ikke hilse, er det en god idé at øge afstanden og gå i en bue uden om. Lær den at følge med dig frivilligt og på signal – f.eks. ved at lave kysselyd med munden eller hvilke signaler du ellers har, der virker. Du kan også få den til at sætte sig på afstand (hvis den er god til det), så den har mulighed for at kigge på forstyrrelsen, mens denne går forbi – dette er vinduesviskerøvelsen. Sig ’dygtig’ eller klik (hvis du kender til klikkertræning), idet hunden drejer hovedet mod forstyrrelsen OG når den kigger tilbage på dig nogle gange. Efterfølg hvert klik af godbid.

Mht. spørgsmål 1, så lyder det som om, at Yoshi synes at det der sker på gåturene er langt mere spændende, end det, der sker i hjemmet. Måske du kan prøve at tage initiativ til flere øvelser, som HAN synes er spændende, så der i højere grad kommer noget meget positivt fra dig – eller i hvert fald at du tilbyder noget, som han synes er sjovt. Du har jo omgivelserne at konkurrere med. Tag godbidder med på gåturen og lær ham at gå rundt om lygtepæle, at søge godbidder i træernes bark, at gå slalom mellem pinde, at sitte/dække på forskelligt underlag, mv.

Jeg håber du kunne bruge mit svar 🙂

Bedste hilsner
Gitte

Kære Gitte,

Jeg får dine nyhedsmail og følger lidt med herinde, og påtænker et familiebesøg.
Vi har den skønneste, kærlige og dejlige bichon havanaise tæve på 8. mdr, der har været et dydsmønster frem til for 1,5 måned siden. Hun følger os, kommer når vi kalder, laver sit og alt det der, men når vi skal ud at gå eller have linen på igen efter en skøn tur i hundeskoven stikker hun ofte af, gemmer sig under sofaen eller laver ‘nu går jeg rundt om mig selv’ bevægelsen. Når hun først har selen på, sidder hun pænt ved døren og venter. Når vi kommer tilbage fra tur, sætter hun sig pænt ved hoveddøren, ligesom hun sætter sig i gangen og pænt venter på at få selen af. Udfordringen ligger i, at vi efterhånden må ’snyde’ hende for at få fat i halsbåndet og så selen på. Det kan skabe stresssituationer, når vi skal ud af døren på et bestemt tidspunkt og når vi skal have hende i snor igen i hundeskoven, inden vi når ud til vejen. Vi tør ikke længere lade hende gå uden line i hundeskoven, for det kan være en ‘kamp’ at få hende i snor igen.

Vi kan ikke rigtig sætte en særlig hændelse/oplevelse i forbindelse med den ændrede adfærd, kun det at hun to gange er blevet overfaldet af store hunde i skoven (mens hun har været uden snor), ligesom hun to gange i forbindelse med at hun er blevet passet af andre, er stukket af og i har oplevet ‘jeg fanger dig’.

Ser frem til at høre fra dig,

bh Signe

Kære Signe,

Uh, det er desværre så almindeligt med selen. Har selv en hund, der er meget sensitiv over for sele, så jeg har lagt noget træning i det ind i mellem. Det er lidt trist, for vi vil jo give hunden selen på, fordi det er det bedste for den. Men det er som om, at den bare ikke kan forstå, at hvis bare den lige gør det, så sker der jo noget godt. Men som sagt, så er der mange der har det samme problem. Og det lyder jo som om, at når hun først har fået selen på, så er alting godt.

Jeg vil bruge klikkertræning som en træning med selen. I den periode, hvor I træner med den, vil jeg anbefale Jer, at I ikke bruger den til gåture, da I så kan ødelægge det, som I er ved at bygge op. I kan gøre det, hvor I klikker og belønner når hun kigger på den, sætter næsen på den, mv. Men det bedste vil være, hvis I giver hende endnu mere empowerment – f.eks. lærer hende at stå på et target og sige ja eller nej til, om hun ønsker at være med. Først lærer I hende at træde på et target, og siden tager I selen frem i hendes synsfelt. Bliver hun stående, siger hun ’ja’ til at fortsætte – og I fortsætter med at gå fremad i den trinvise indlæring. Træder hun ned, siger hun ’nej’ til at fortsætte, og I gør øvelsen nemmere (dvs. I går tilbage i den trinvise indlæring). Hvor hurtigt det går, er individuelt.

Ud fra det du skriver, kan jeg forstå, at hun også har et problem med at få linen på. Hun har tilsyneladende lært, at det sjove er slut, når hun får snoren på. I skal i gang med at lære hende, at et indkald ikke betyder, at legen er slut – og at hun får line på og I går hjem. Træn det mange forskellige steder. Har du fulgt det gratis indkaldskursus på min hjemmeside? Der er i hvert fald også en del gode råd.

Jeg ville lære hende at dutte på min hånd, sætte adfærden på signal, og så øge afstanden og efterhånden bruge øvelsen i indkaldet. Desuden ville jeg gøre hende tryg ved at bliver taget i halsbåndet.

Håber det giver mening og at du kan bruge svaret.

Bedste hilsner
Gitte

Hej Gitte

Det var da fantastisk dejligt at få denne mulighed for at få hjælp, tak.
Mit/ vores problem er at Felix knurrer af nye mennesker, børn og hunde, lige som da vi startede hos dig og han var helt lille. Jeg kan huske du sagde at det var fordi han var usikker, og det er sikkert stadig det, du ved han stiller sig op lidt fremad rettet overkrop og med bagbenene bagud. Og knurrer og lidt halvsnapper. Jeg har prøvet med det gode, når vi mødte nogen så på afstand, sød hund Felix du er dygtig og hundekiks, men så gik det ok, lige til vi var forbi så starter det igen, sådan har jeg gjort i nogle mdr. Men er nu begyndt at skælde ud, nej Felix og trækker ham på plads og så ros og egentlig er det vist bedst, sådan!!! Men hvad synes du? Det er det eneste der er med Felix ellers er han så god, dygtig og nem. Vi skal ha begge hunde Balder cocker og Felix Bichon havanais med til Norge i en uge på hotel og gæstgivergård og har ingen skrupler, undtaget med hans knurreri, folk bliver endda nogen gange lidt bange for ham!!! Han er 8 mdr!!! Har du en løsning, vi skal afsted næste weekend.
Tak fordi du har lyst til at hjælpe os tobenede 🙂 og firbenede

Kærlig hilsen
Felix og Helle

Hej Helle,

Tak for dit spørgsmål 🙂

Hvor er det synd for ham, at han er så usikker. Jeg vil starte med at sige, at jeg gerne vil prøve at ridse nogle ting op, men at det kan være svært at hjælpe fra en pc :-). Og det vil selvfølgelig kræve en indsats af Jer for at gøre ham mere tryg ved både nye mennesker, børn og hunde. Det er ikke noget I kan nå at få styr på inden Norgesturen, men lidt redskaber kan I sagtens få – og så kan I se hvor langt I når ud fra mit svar. Jeg ville bruge BAT-træning til ham, hvis I vil læse lidt mere om det.

Selvom vi ikke ønsker det, så er det en naturlig hundeadfærd, at han knurrer. Han viser jo med sit eget tydelige sprog, at han føler sig usikker. Han har formodentlig også lært, at det er en adfærd der medfører afstand – hvilket jo er det, som han ønsker. Derfor er det en del af træningen, at I lærer ham at have en anden og mere ønskelig/hensigtsmæssig adfærd, når han føler sig utryg. Det kræver noget af Jer. For det første må I aldrig ’tvinge’ ham til kontakt eller til at være tættere på, end han kan håndtere. Det kræver også, at I fortæller folk, at han ikke vil hilse, så de ikke tager kontakt til ham. Lad ham evt. komme hen og snuse til dem, hvis han har lyst til det, mens de står helt stille med siden til el.lign. – og så kald ham væk inden han kommer i en situation, som han ikke kan håndtere. Og selvom han kommer hen til folk, skal de ikke pludselig tage hånden ned til ham, bukke sig ind over ham, mv. Måske skal han ikke engang så tæt på – måske er det 5 meters afstand vi snakker om, det kommer an på hvornår han stivner, mv. Men I skal altså prøve at sørge for, at han ikke kommer ud i nogle ’problemsituationer’, som han ikke kan håndtere. En adfærd vi ønsker i stedet for at knurre og markere, er f.eks. at han bare vender ryggen til og går væk. Så denne adfærd må I gerne belønne med afstand – dvs. ved at lægge afstand til det, der virker skræmmende på ham. Jo oftere I træner det set-up og jo flere gode oplevelser han får med nye mennesker, jo nemmere vil det være for ham at begynde at synes bedre om fremmede mennesker. Men det sker ikke bare fra den ene dag til den anden. Hvis der også er problemer med børn og hunde, skal der selvfølgelig også trænes med dem.

Jeg vil absolut anbefale Jer at lade være med at trække ham på plads og skælde ham ud, når han har viser den uønskede adfærd. På den måde får han både et problem med Jer og med det, som han møder. På den måde kommer han bestemt ikke til at synes bedre om det, som han møder. I skal hellere bare kalde ham væk – og prøve at sørge for, at han ikke kommer i sådan en situation igen. Det er super vigtigt for Jer, at lære hans kropssprog at kende, så I har mulighed for at kalde ham væk, før han reagerer.

BAT-træning består helt kort af undgåelse af problemer i dagligdagen, linehåndtering og BAT set-ups, hvor han som nævnt lærer at reagere mere hensigtsmæssigt. Det er set-ups, der virkelig kan ændre noget ved hans følelser og adfærd.

Det var mine råd for nu, jeg håber at I kan bruge mit svar til noget. Men jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe Jer yderligere med BAT-konsultationer, hvis I har behov.  

Ønsker Jer en dejlig ferie 🙂

Bedste hilsner
Gitte

Hej Gitte Skriver mens jeg husker det Jeg er på dit online gå pænt. Det virker rigtigt godt, men jeg er langt fra mit eget mål. Jeg den heldige ejer af en super fartglad spilopmager, så det er i hvert fald ikke kurset skyld vi ikke er nået helt i mål endnu, for der er rigtig mange gode redskaber. Jeg vil gerne vide hvilke af øvelserne jeg vil få ekstra meget ud af at bruge på gåture nye steder hvor han stadig kan glemme jeg er med og på hoppen op problemet. Tak for hjælpen til nu, jeg håber mange vil få øje for det, for det er så meget mere end gå pænt Go weekend

Hej Mette,

Tak for din mail og venlige ord om mit online-kursus. Nu har jeg jo haft fornøjelsen af at møde dig og Marley et par gange, og som vi har talt om, er der stadig en bid vej tilbage med at tøjle hans glæde og iver, så han også er til at håndtere, når der er forstyrrelser. Det er som sagt vigtigt, at du sætter dig nogle realistiske mål med ham, så du også bliver belønnet for DIN træning.

Fordelen ved kurset er selvfølgelig, at du kan tage det i dit eget tempo – når du først har fået downloadet alt materialet. Der er selvfølgelig en grund til at jeg har bygget kurset op, som jeg har gjort – nærmere bestemt i den rækkefølge, jeg har valgt at ligge øvelserne. Når det er sagt, kan man selvfølgelig godt plukke i øvelserne. De første moduler har efter min mening øvelser, der lægger fundamentet til kontakten til hunden, at det altid er positivt at komme tilbage til dig, mv. Her vil jeg foreslå, at du pt. lægger vægt på ’Kom tilbage til mig’ og ’Statuen med ’Så går vi’’. Træn øvelserne i gradvist flere forstyrrelser – altså øg sværhedsgraden gradvist, når du har succes. Og brug dem også gerne, når du oplever, at gåturen er svær.

Jeg ved, at du har nogle udfordringer omkring at du ikke kan gå så lange ture i nye miljøer, som du så gerne vil. Du kommer i konflikt, for så trækker han afsted med dig. Måske kan du prøve at arbejde lidt med hans aktivering. Han skal have et afløb for sin overskudsenergi. Kig på de forslag, jeg har givet både før og under gåturen – fra modul 1 og modul 3. Sørg selvfølgelig for, at han er lidt træt og sulten, hvis I skal ud i nye omgivelser – og når I skal ud at gå tur. Og inden du går, skal du have aktiveret ham med impulskontrol ved døren og gerne lidt søgning eller impulskontroløvelser. Har du forsøgt dig med spor tidligere? Det vil give ham meget afløb mentalt.

Jeg synes, at du skal holde op med at give ham mad i skål. Jeg kan forstå, at han ikke er specielt madglad, men det kunne være fedt at lade ham arbejde mere for sin mad. Dvs. brug maden i hans aktivering (det burde være ok i miljøer, hvor der ikke er de store forstyrrelser).

Fristebanen og vinduesvisker fra modul 4 er rigtig gode bud på noget, som du skal gøre meget ud af. Her kan du jo også skrue op ved forstyrrelserne, når det efterhånden går godt – og han lærer hvad det drejer sig om. Det kan jo også være et menneske, I går hen imod. Og i den forbindelse er frivillig sit også en rigtig god øvelse.

Jeg vil anbefale dig, at der hele tiden være fokus på at reducere hans stressniveau. Undgå f.eks. at rose ham så intenst, at han kører op og begynder at springe. Lær ham hellere, at belønninger kommer fra jorden/gulvet – måske er det en bedre idé at kaste godbidder end at give dem fra hånden. I en periode kan du måske også have fokus på at lægge mærke til de ting, der kommer forud for at han springer op – er det f.eks. når han bliver frustreret? Så må du forsøge at ændre på situationen, så han ikke bliver frustreret. Prøv at analysere situationerne – og kom ham i forkøbet. Hellere belønne ham, inden han springer op. Måske hjælper det ham at have noget i munden, når han hilser.

Husk at du og din familie er foregangsmænd. Selvom det kan være svært/hårdt at få andre med i træningen, vil det være en rigtig god idé at I alle træner ’Sprællemand’ samt øvelserne fra modul 5, hvor han skal lære at hilse roligt på andre mennesker uden at springe op.

Håber svaret var til hjælp 🙂

Bedste hilsner
Gitte

Hej Gitte,

Jeg har selv stået med problemet alt for mange gange, mine hvalpekøbere ligeså, og de spørger, hvordan de skal reagere, når der kommer en stor løs hund farende mod dem – og den lille hund/de små hunde, de står med. Jeg ved godt, at det bedste er at lade dem blive på jorden og i løs snor, – men så er der lige det med de store, for der er uhyggeligt mange af de små, som bliver angrebet, mange bliver alvorligt skadet eller dør af det! Hvis der ER en ejer af den store, så råber vedkommende af og til, at hunden er fredelig……….. :'(Flere gange er det sket, at en løs hund i egen have er faret ud på fortovet for at angribe en lille hund, der intetanende går forbi! Selvfølgelig er der også mange små hunde, som bjæffer arrigt efter store hunde, netop når de er i snor. Det er et andet problem, som jeg også gerne ville høre noget om. Tak om du vil hjælpe!

Hej Ragnhild,

Tak for dit spørgsmål.

Jeg kan sagtens forstå din bekymring. Og jeg kan sagtens forstå, at man vælger at tage sin lille hund op, hvis der kommer en stor løs hund farende og man tror, at det godt kan ende galt. Det ville jeg da også gøre. Og sikkert hellere en gang for meget end en gang for lidt. En stor hund kan alt andet lige forvolde mere skade, hvis den bider, end en lille hund. Men ja, hunden skal som udgangspunkt lære at stå på såkaldte egne ben. Jeg ser dog nogle gange en ejer, der tager sin lille hund op lidt for tit. Det kan også være i stedet for at lære den at komme hen til sig, mv. Jeg tror, at det kan være virkelig negativt for hunden så at sige at få revet benene væk under sig. Den mister sit fodfæste og sin jordforbindelse. Selvfølgelig ville jeg igen gøre det i dit nødstilfælde uden at være i tvivl, men ellers synes jeg det kunne være fint at gøre hunden mere tryg ved at blive løftet op. Og hvis hunden oplever noget negativt – bliver løftet op – samtidig med at de ser en stor hund – og ejeren samtidig stresser gentagne gange, mv. – så kan den lille hund også forbinde den store hund med noget negativt – fordi ejeren tager den op samtidig. Håber det giver mening.

Ofte kan det være tydeligt at se, at hunden ikke bryder sig om at blive løftet op. Den vil trække sig i kontakten og tydeligt vise med sit kropssprog, at den ikke bryder sig om det. Ofte er én af medårsagerne, at vi løfter hunden op uden f.eks. at give den et forvarsel om det.

Men hvorfor ikke lære din hund at springe op til dig på signal? Det giver hunden empowerment – at den selv gør det. Det kan f.eks. være i en situation, hvor legen med andre hunde bliver lige voldsom nok for den lille hund. Brug et tydeligt signal – f.eks. det at klappe to gange på låret. Start indlæringen nede ved hunden og arbejd dig langsom op at stå efterhånden.

Du kan f.eks. indlære øvelsen vha. lokning: Du skal bruge nogle små, lækre godbidder. Kald på hunden og beløn den for at komme til dig. Sæt dig på hug og led hunden hen til din ene blødt udstrakte arm, som holdes i en højde tilpasset hunden. Din hund skal kunne nå op og sætte forpoterne på armen. Med godbidden foran hundens næse guides hunden til at rejse sig op på bagbenene og sætte forbenene på din arm. Beløn. Du kan også bruge signalet ’touch’, hvis hunden kender det. Eller giv pote. Hvad der virker for dig. Del øvelsen i så mange trin, at din hund er tryg og glad. Hold evt. med den ene hånd mellem hundens forben (pegefinger på brystet og tommel- og langefinger på hver sin yderside af forbenene), ellers lader du blot hunden hvile sine forben på din arm. Med din frie hånd tager du fast, men blidt, ind under hundens bagkrop og støtter den. Mens du holder fast og støtter din hund, løfter du den i roligt tempo op til dig. Beløn. Øv løftet ofte og læg et signal på.

Med tiden vil hunden komme til dig og sætte forbenene på din arm, eller bare stille sig på bagbenene, på dit signal, så du kan løfte den op. På den måde sikrer du, at hunden er mentalt med i løftet og derfor ikke ser sin kropszone overskredet og endvidere oplever at være sat ud af spillet uden mulighed for at påvirke sin egen situation.

Bedste hilsner
Gitte

Hej Gitte jeg har en Chinise chrested på 4 år rigtig sød og god, men når vi går tur bliver han et helt monster over for fremmede hunde, han er helt uden for rækkevidde , slet ingen kontakt, når han løber løs er han ikke så slem, han har aldrig bidt please help!

Mvh Jytte

Hej Jytte,

Tak for dit spørgsmål.

Det er ret almindeligt, at hunden agerer anderledes, når den er løs – og det fortæller selvfølgelig noget om, at den ikke føler sig lige så fri, når den har snor på. Det kan vi jo sagtens forstå. Og vi kan jo heller ikke bare rende rundt med hunden løs. Derfor handler det bl.a. om, at hunden skal føle sig så fri som muligt – inden for de begrænsninger der jo er, når den har line på. I BAT-træningen har vi rigtig meget fokus på at arbejde med linehåndtering og hermed reducere hundens stress. Kort fortalt handler det om, at linen skal være løs, når hunden kigger på andre hunde. Og at vi selv ikke trækker i hunden, tager fat i den eller skælder ud, da dét kan få den til at reagere udfarende.

Men for at linen kan være løs og hunden ikke skal reagere, skal vi selvfølgelig også sørge for en rigtig stor afstand til triggeren (hunden), og det kan være rigtigt svært på gåture. På gåture har vi heller ikke kontrol over, hvor de andre hunde går hen. De kan pludselig skifte retning og komme imod os. Hurtige råd her vil selvfølgelig være at undlade at gå for tæt på triggeren, smide en masse lære godbidder mens den anden hund passerer, mv. På et BAT-hold med andre hunde, der ligeledes reagerer på andre hunde, er miljøet mere kontrolleret og afstanden så stor som nødvendigt, så her kan hunden igen og igen øve sig på, at tage et andet valg end at være udfarende. Samtidig har hunden mulighed for at få en masse information om den anden hund, lære at blive tryg og du kan som ejer begynde at slappe lidt af, vide hvordan du skal håndtere situationen, blive bedre til at aflæse hundens kropssprog, mv.

Jeg vil anbefale dig at gå ind og læse mere om BAT-træning, som helt klart vil være en god løsningsmodel for dig. Jeg har faktisk en anden chinese crested på ét af mine BAT-hold, så hvis du ved han kan med andre af samme race, tror jeg gerne at ejeren vil mødes. Den kan nemlig godt med andre hårløse.

Jeg håber, at du får glæde af mit svar 🙂

Bedste hilsner
Gitte