En simpel metode, der virker hver gang. Af Lea Nor

Få succes med din hund

Jeg er sikker på, at du elsker din hund, og du virkeligt ønsker det bedste for den. Du gør dit bedste for at træningen og jeres relation skal blomstre, så du kan få en god familiehund.

Det er ikke altid let, og der vil være op og nedture. Der vil være dage, hvor du river dig i håret, og syntes det kan virke håbløst.

Hvornår ændrer hunden sig? Hvornår holder den op med at trække? Hvornår slapper den af? Hvornår holder den fokus? Hvornår…?

Svaret på spørgsmålet er simpelt. Når du er klar!

Gæsteblogger Lea Nor

lea nor

For at give din hund (og dig selv), det bedste og mest harmoniske liv, skal du stoppe med at prøve at ændre den…

Start med at fokusere på dig selv.

Vores hunde har nogle vilde evner. De kan give besked til deres epilepsiramte ejer 15 – 60 minutter FØR et anfald finder sted. De kan hjælpe angstramte til at slappe af. De kan lugte og lokalisere kræft i kroppen og meget meget mere.

Vores hunde er fantastiske og er enormt fintfølende. De har nogle evner, vi kun kan måbe over.

Det er en gave til os mennesker. Men det kan også være en udfordring for os.

Vores hunde mærker nemlig alle vores ubalancer. Og ikke kun dem vi ønsker, de skal mærke.

Har du ubalancer i én eller anden form?

Har vi spændinger og blokeringer i kroppen? Er vi stressede? Har vi for travlt? Har vi sygdom i kroppen? Lider vi af præstationsangst? Er perfektionistiske? Kontrollerende eller noget helt andet…? Så kan jeg garantere dig, at vores hunde ved det og mærker det…

Ikke nok med det. Mange hunde ser det også som deres vigtigste opgave, at kommunikere det til os. Udelukkende med det formål at hjælpe. Passe på os.

Hundens adfærd

Det kan komme til udtryk på mange måder. Nogle hunde stresser. Har svært ved at finde ro. Andre gør. Laver udfald mod andre hunde, dæmper, gemmer sig eller noget helt andet. Og så kan det måske blive svært at få en god familiehund. Pointen er, at de faktisk bare spejler vores egne ubalancer. De fortæller os på deres egen måde, at vi har spændinger i kroppen og i livet.

Jeg træner konkurrencelydighed (LP) med mine hunde. Pt. har jeg 3 hunde. En ung border collie Effie på 2 år, en endnu yngre border collie Noell på 9 måneder og pensioneret islandsk fårehund Uma på 8 år.

Jeg elsker sporten og træningen med mine hunde.

Dette er udfordringen!

Udfordringen i sporten er ikke, som jeg ser det, at træne hundene til at udføre selve øvelserne. Næ det er skam den lette del…

Den virkeligt udfordrende del, især med sensitive hunde, er OS!

Med det mener jeg, at hvis jeg er ubalanceret og ikke har indre ro til fx en konkurrence, så melder mine hunde ud, dæmper mig eller stresser op. De fortæller mig, at jeg har spændinger og blokeringer, og at jeg skal tage mig af det.

Det kan være, at jeg fokuserer på præstationen, podiepladser, oprykning eller andet, som gør at jeg mister fokus på det vigtigste. At jeg og min hund har en fest sammen i ringen. At vi træner og konkurrerer, fordi det er sjovt.

Har jeg spændinger i kroppen, så bliver min bevidsthed mindre og mit fokus på nuet og glæden forsvinder.

Det gælder alle.

Spændinger = mindre bevidsthed og mindre overskud. Indre ro og afslappethed = større bevidsthed og større overskud

Hvis jeg har spændinger og ”forkert” fokus, så hjælper det ikke mine hunde, at jeg prøver at gøre dem glade, selvsikre m.m. til konkurrencen. Mine hunde kommunikerer jo bare til mig:

”DU HAR SPÆNDINGER”

Dette er en klassiker indenfor hundesport og træning med hunde i det hele taget. Heldigvis er løsningen simpel. Vi skal slippe spændingerne i vores kroppe og dermed i vores liv og i vores træning.

  • Jo mere afslappede vi er, jo mere overskud og energi har vi.
  • Jo mere afslappede vi er, jo mere afslappede er vores hunde.
  • Jo mere afslappede vores hunde er, jo mere overskud og energi har de.

Så har du problemer med din hund eller i din træning, så stop op og lyt efter. Hvad prøver din hund at sige til dig. Den kommunikerer til dig, præcis som de kan kommunikere, hvis et epileptiskanfald eller andet er på vej.

SÅ LAD VÆRE MED AT PRØVE AT ÆNDRE HUNDEN.

TAK HUNDEN.

START MED AT HAVE FOKUS PÅ DIG SELV.

 

Giv slip på dine spændinger og udvid din bevidsthed, så vil svaret komme til dig.

Din hund vil elske dig for det, og jeg kan garantere dig, at resultaterne vil komme med mere lethed og glæde – uanset om det gælder din hverdagslydighed eller konkurrencer. Så bliver det alt andet lige lettere at få en god familiehund.

Da jeg startede med at arbejde med mig selv og mine egne spændinger, blev jeg først helt lamslået over effekten på mine hunde. Det var som magi.

Roen spredte sig i hjemmet. Mine hunde sov meget mere og var i det hele taget meget mere rolige og balancerede.

Til træningen var de meget mere fokuserede, og havde mere energi og overskud.

Det er 100 procent win win for alle.

Er du klar til at skabe vilde resultater, så tjek mit Body BeFree program ud. Jeg vil elske at hjælpe dig med at slippe spændingerne i din krop, dit liv og med din hund.

Din hund venter på dig!

De kærligste hilsner

Team LeaNor

Lea, Uma, Noell & Effie

Tusind tak til Lea Nor for dette inspirerende indlæg. Efter min mening er det altid ekstremt spændende at kigge på sig selv. Nogle vil sige, at det er simpelt, men ikke let. Men i hvert fald er det det værd, hvis man vil hjælpe sin hund.

2 svar
  1. Åse Slot Thing
    Åse Slot Thing siger:

    Hej. Jeg er alternativ behandler og laver bl.a. telepati med dyr. Jeg er helt enig i Leas indlæg. Det er helt utrolig, hvad dyrene kommunikerer til os. De starter gerne med hjælp til ejeren, og det kan være alt fra personligt til forretningsmæssigt, de ønsker virkeligt at hjælpe os. Deres egne behov kommunikerer de først, når de har taget sig af ejeren.
    Tak for et spændende indlæg. Vi kan ikke arbejde envejs med dyrene, vi må også tage imod deres hjælp.
    Kærlig hilsen
    Åse Slot Thing
    Ametysthuset

    Svar
    • Gitte Asmann
      Gitte Asmann siger:

      Hej Åse, tak for din kommentar. Spændende også at høre om dine erfaringer. Dejligt hvis vi kan være åbne over for det, som vores hunde kommunikerer til os og kan hjælpe os med. Jeg har på fornemmelsen, at der vil ske en åbning over for dette efterhånden.
      Kærlig hilsen
      Gitte

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?
Dit bidrag er velkomment.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil læse….

Webshop hund
stress hos hunde