BAT træning – en dans med din hund?

Nej, jeg er ikke ved at sælge dig et kursus i ’dog dancing’.

Næ, jeg taler om hvordan du og din hund bevæger sig i forhold til hinanden på gåturen.

Linehåndtering kan være en ’dans’ mellem hund og ejer.

Ja, okay – jeg mener ikke en foxtrot eller lignende.

… men mere en gensidig respekt mellem hund og ejer.

Lyder lidt højtragende, måske…

.. men jeg hører det igen og igen fra dem, som jeg har igennem BAT træning på hold; hundene slapper mere af fx på gåturene, bare fordi at udstyret skiftes og ejeren lærer linehåndteringens kunst.

Se hvorfor og hvordan…

BAT træning

Dine fordele, når du lærer linehåndteringens kunst

Der er mange fordele ved at lære BAT træningens linehåndtering;

Ofte vil det afhjælpe en god del af hundens eventuelle trækkeproblem, bl.a. fordi hundens vil føle sig mere fri. Det kan dog ikke altid stå alene og i så fald kan det være nødvendigt at sætte mere aktivt ind omkring denne problematik ved at melde sig til et kursus, hvor der er fuld fokus på at få kontakt til hunden, lære den ikke at trække, mv.

Derudover vil hunden typisk opleve mindre stress og reaktivitet, hvilket du typisk meget tydeligt vil kunne mærke på dine gåture.

Når du lærer at håndtere linen bedre, vil du som hundeejer få en større følelse af kontrol, sikkerhed og tryghed. Og når du opnår denne følelse, vil det typisk påvirke din hund positivt, så den også slapper mere af.

Den sidste fordel jeg vil nævne her, er at det bliver sundere fysisk for både dig og din hund. På et BAT-hold vil du fx lære at stoppe hunden mere blødt. Du kan se HER, hvornår vi starter det næste hold op i Ringsted, hvor du kan lære linehåndtering som en del af vores BAT træning. Bor du langt fra Ringsted, så kig under BAT on-tour.

Du kan også få hjælp til BAT træning online i Hundeklubben Online, som er min All Inclusive Hundeklub. Som medlem får du adgang til ALT online materiale, jeg har lavet – og som jeg laver i fremtiden. Med nyt materiale hver måned er der masser af gode råd at hente, så du kan få den bedste hverdag med din hund.

Linehåndtering er en meget vigtig del af BAT træning

Som udgangspunkt laver vi BAT, hvor hunden er iført sele og lang line. Når vi starter med BAT-træning har hunden typisk lært, at den ikke kan bruge sine signaler, når den er i snor. Den har ofte dårlige erfaringer med at se og hilse på andre hunde, når den er i snor. Den har formodentlig oplevet at blive trukket tilbage og holdt i stram snor, fordi man jo som ejer bliver usikker i mødet med hundens triggere, når hunden netop laver udfald mod andre hunde på gåturen.

Så nu skal hunden til at lære, at den faktisk kan bruge sine signaler, selv om den er i snor. Og du skal som ejer lære at håndtere linen bedre – så du ikke påvirker hunden negativt. Linen mellem dig og din hund skal altså ikke være et redskab der eksisterer for at kunne korrigere hunden, men for at give dig mulighed for blid kommunikation med din hund.

‘Træningen har for mig åbnet mine øjne for, at den måde jeg håndterer linen under gåturene med min hund, har en stor del af  ‘skylden’ for, at hun er udadreagerende, når vi møder andre hunde. Det er nyt og lidt svært at huske den løse line,  men jeg øver mig, for jeg kan se at jeg reagerer på to forskellige måder afhængig af, om det er på gåtur eller på træningspladsen. Jeg har fået en masse redskaber til at ændre min adfærd, og syntes at jeg allerede er begyndt at slappe noget mere af på vores ture.

For min hund har det betydet, at hun selv skal til at vælge, hvilket hun jo aldrig har prøve før, det er som om hun ikke helt endnu forstår, at hun gerne selv må tage initiativ til hvad hun vil (altså hvilken vej vi skal gå), men hun bliver bedre og bedre til det.

At få disse redskaber gør mig i stand til at være på forkant, når vi er ude, således at vi ikke kommer ud i dårlige situationer. Jeg føler at jeg ligesom har mere styr på det hele.

Hilsen
Christina Larsen

BAT træning

En hundesele er det bedste til BAT træning

Til BAT træning bruger vi altid en sele på hunden. Det gør vi typisk fordi vi på den måde påvirker hundens mindst muligt. Generelt kan vi komme til at ændre hundens adfærd i den negative retning, hvis den har halsbånd på, bl.a. fordi den kan blive mere stresset. I mit blogindlæg ‘Udstyr på gåturen’ kan du læse meget mere om fordele og ulemper ved en hundesele, hundehalsbånd og anti træk seler.

BAT træning set-ups

Når vi laver de arrangerede set ups til BAT træning, vil vi typisk fæstne linen på ryggen. Her har vi typisk mere styr over situationen. Du kan læse mere om set-ups i BAT træning lige her: BAT træning – tips og tricks til gode set-ups.

bat træning

Hvilken hundeline skal du bruge?

Jeg vil anbefale dig at bruge en line på cirka 4 meter. Når det er sagt, er et ikke en absolut nødvendighed. Men det er godt med lidt længde – netop for at hunden skal føle sig mere fri. Du kan købe en ny line, eller du kan eventuelt sætte to mindre liner sammen. Jeg vil dog anbefale dig at undgå at bruge liner, hvor der er ringe mv. på, da det kan gøre det sværere at praktisere et vigtigt element her, nemlig at ’stoppe hunden langsomt’.

Derudover er det en stor fordel, hvis linen er lavet af et materiale, der ikke har tendens til at brænde dine fingre, da du som en del af linehåndteringens kunst skal lære at stoppe hunden langsomt ved at glide hen over hundesnoren. Og det kan godt brænde i hånden at gøre dette, selvfølgelig især hvis din hund er stor og den har tendens til at have høj fart på, når du stopper den. Du finder en lækker læderline, der opfylder ovennævnte lige her.

Flexliner er et ’no go’

Til sidst vil jeg nævne, at flexliner ikke er anbefalelsesværdige i BAT træning. Den største årsag hertil er at du ikke kan lave det langsomme stop, som jeg lige har omtalt. For så brænder man virkelig fingrene.

0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil læse….

apportering