Offentlighedstesten er den test, som hund og ejer skal bestå for at blive certificeret som psykiatrisk servicehund. Offentlighedstesten består dels af nogle elementer, der er baseret på mere almen lydighed, såsom indkald, gå i løs line, blive på stedet og gå tæt (ved fod),  og så at kunne vise, at hunden kan udføre denne adfærd og være afslappet, selvom den er tæt på andre mennesker og mad i fødevarebutikker og på café, hvor der jo er mange dufte og forstyrrelser. 

I videoen herunder finder du svar på følgende spørgsmål

• Skal man have en anden hund for at få en psykiatrisk servicehund? 
• Hvordan finder jeg ud af, om min hund vil egne sig til at være psykiatrisk servicehund? 
• Hvad ser I mht. racer? 

Når du socialiserer din hvalp, skal den tilvænnes forskellige ting, lyde, individer, osv. for at blive tryg ved dem, og forbinde dem med noget godt. Og de oplevelser, som den har, skal være gode oplevelser, som den kan magte. Du skal så at sige undgå at kaste din hvalp ud på dybt vand, hvor den ikke kan bunde. Du skal sammen med din hvalp samle på gode oplevelser, som den kan pakke om i rygsækken og tage frem senere og være tryg ved, fordi den kan genkende dem som noget rart, som den har oplevet før. 

Og i dag går vi i højere grad efter kvalitet frem for kvantitet, så du skal undgå at presse din hvalp igennem et hårdt socialiserings-program. Det allervigtigste er, at din hvalp er tryg undervejs, og det afgør du allerbedst ved at aflæse dens kropssprog. Og det gælder både, når I ude og når du selv træner med lyde derhjemme. 

Enhver situation er en indlæringssituation, dvs. alt hvad hunden oplever, når den f.eks. er hos dyrlægen, lagrer sig i hukommelsen, og vil påvirke fremtidige besøg på dyreklinikken.

Du skal derfor lægge mærke til, hvad din hund synes om de ting, der bliver gjort, så du kan gribe ind, hvis du kan se, at det er svært for din hund. Hunden skal kunne være i det.

Katrine understreger, at det jo ikke føles bedre for hunden, bare fordi det bliver gjort hurtigt. ’Du skal bare lige …’ , f.eks. ‘have klippet dine negle. Det er hurtigt overstået.’  Og det kan det måske også være .. – indtil næste gang, eller gangen efter, at hunden igen kommer til dyrlægen. Så er det måske ikke længere så nemt…

Hunde kan være virkelig gode til at skjule smerte, også når det drejer sig om smerter i mundhulen. Typisk vil der være forskel på, hvornår du kan mærke på din hund, at den har ondt. Nogle hunde vil gå fra foderet, mens andre vil blive ved med at spise og logre med halen som om ingenting er galt. De stopper ikke med at spise ’bare’ fordi de f.eks. har en knækket tand. De kan evt. tygge i den anden side af munden eller sluge foderet, og det er ikke altid man lægger mærke til det som ejer.

Hvordan kan du sikre dig, at det ikke sker for dig og din hund? Bliv klogere på, hvad eksperterne fra Gørlev Dyreklinik har at sige, under billederne, der viser dyrlæge Lise Gregersen og veterinærsygeplejerske Tanja Ulriksen. 

Indtil for ikke så længe siden var der stadig mange mennesker, der troede, at dyr ikke får ondt og kan fejle det samme som os, men selvfølgelig kan de det og som jeg plejer at sige ”en krop er en krop”. Ligesom at du måske har ondt i nakken, ryggen eller kæben og søger hjælp hos en behandler, så har dyrene også brug for behandling en gang imellem.

Bare tænk på hvor meget vores dyr egentlig bruger deres krop.

• Hunde, der leger, kan sommetider slå sig eller forstrække noget.
• De kan springe ned og lande forkert, når den springer ud ad bilen. 
• Du får måske leget lidt for vildt i en trækkeleg.
• Hunde kan trække i snoren på gåturen, så deres halsbånd eller sele uhensigtsmæssigt lægger et forkert pres.
• De kan gå for lange gåture der overbelaster eller for korte gåture, så kroppens muskler ikke bliver holdt ved lige. 
• Det kan også være gentagne bevægelser på daglig basis, som kan slide på hundens krop, som f.eks. at gå på trapper flere gange om dagen.                                                           

Så er der mentale og følelsesmæssige traumer, som også kan forplante sig som ubalancer i kroppen. Lad os f.eks. tage separationsangst, som rigtig mange hunde lider af, det kan forplante sig som fysiske smerter i venstre side af kroppen, da venstre side bl.a. handler om vores følelser i forhold til vores mor, og tænk på at de fleste hvalpe starter deres korte liv med at blive taget fra deres mor som blot 8 uger gammel. Jeg er selv af den overbevisning, at rigtig meget sygdom starter i sindet med ubearbejdede og undertrykte følelser og dyr har i høj grad følelser ligesom os, de er bare ikke alle ligeså komplekse som vores, så husk at lytte til jeres dyr.  

Din hund har, ligesom du, grundlæggende behov, der skal tilfredsstilles, for at den kan trives optimalt. 

• Din hund kan føle sig tryg. 
• Din hund har indflydelse på sit eget miljø – og kan tage nogle valg. 
• Din hund har adgang til mad og vand – og til at komme af med det igen, når den har brug for det. 
• Den får social kontakt og bliver ikke isoleret. 
• Hunden får mulighed for at hvile sig mellem aktiviteter. 
• Den bliver forstået og taget hensyn til af sin ejer. 
• Din hund lever i et beriget miljø. Det vil fx sige, at den bliver aktiveret, så der er en god balance mellem den fysiske og mentale aktivering. 

Og det er netop den mentale aktivering, der skal være fokus på her – nærmere bestemt Nosework, som har udviklet sig til at være en særdeles populær hundesport. Når du laver Nosework med din hund, arbejder du med et område, hvor du virkelig udnytter din hunds fænomenale evner. Lad os prøve at sætte et billede på, hvad hunden egentlig kan, ved at tænke på, at dens lugtesans fylder en hel fodboldbane, mens vores kun fylder et frimærke. Det er da vildt at tænke på.

3 gode grunde til, at Nosework er så godt

1. Når din hund bruger næsen, bliver grundfølelsen som vi kalder ‘seeking’ aktiveret, og ‘seeking’ er en af de grundfølelser, som vi gerne vil have hunden i. ‘Seeking’ er den følelse, der får hunden til at udforske verdenen, og der bliver udskilt masser af dopamin, der som bekendt er en del af hjernens belønningssystem og giver en lykkefølelse. Hunden bliver nysgerrig og fokuseret. Den snuser, den søger i forventning om at finde ressourcer. Hvad skal jeg gøre for at opnå ressourcen og hvordan kommer jeg derhen? Vi kan også sige, at den bruger sig selv og sine evner.
2. Det er også en virkelig stor fordel at ALLE  kan deltage. Din hund behøver ikke at være specielt lydig, og den behøver hverken at sidde eller tage kontakt inden den får sit startsignal, men den skal have fokus ind i søget, som Mai-Britt kalder det. Der er selvfølgelig nogle ting, som du skal vide og kunne før du går i gang, bl.a. er det en god idé at vide, hvordan du skal håndtere linen. 
3. Én af de kæmpe store fordele ved nosework er, at du sagtens kan deltage på et hold selvom du har en hund, der kan have svært ved at være i nærheden af andre hunde – vi kan kalde det at have en reaktiv hund i nogle situationer. Årsagen til, at du kan deltage på et nosework-hold med en reaktiv hund er, at der kun er én hund ude af gangen. Og det at kunne gå til træning og blive inspireret med en hund, der typisk normalt har svært ved at gå på hold, kan jo være en enorm lettelse. 

Måske I var enige om jeres hundeopdragelse fra begyndelsen? Hvad var i enige om?

Hvis enigheden KUN omhandler dét at få hund og intet dybere er afklaret og aftalt omkring dette nye familiemedlem, så kan det meget nemt blive grobund for flere forskellige meninger og måder at opdrage på og følgevirkningen af de uenigheder bliver nemt til uro, mismod, irritation, diskussion, ærgrelser… hos både mennesker og hund.

Forestil dig, at man i en virksomhed blot beslutter at købe en ny firmabil, men ikke aftaler nærmere om hvem der kører i den, hvor meget og hvornår – og hvordan den skal vedligeholdes. Måske et dårligt eksempel, men mon ikke det giver en ide om, hvor jeg vil hen?

Når jeg har hundetræning, og vi tager på bytur, bruger vi altid tid på lidt trappetræning. Jeg ved godt, at holdningerne til dette er delte og at mange kursister fra deres opdrætter har fået at vide, at hvalpen overhovedet ikke må gå på trapper.

Jeg plejer at fortælle historien om en voksen collie, som jeg en gang skulle hjælpe til at gå på trapper. Den var blevet båret op og ned ad trappen igennem hele dens opvækst af nogle meget søde og velmenende ejere. Men det havde altså så resulteret i, at den aldrig var blevet tryg ved at forcere trapper. Det skal dertil siges, at collier godt kan være meget sensitive over for forskellige overflader.

Jeg har fortalt mine kursister, at det er en god idé at gøre deres hvalp tryg ved trapper. Og trapper er vitterligt meget forskellige. Nogle er åbne, nogle i træ, sten, osv. (undgå gerne trapper med riste, hvor hundens negle kan sidde fast). Men selvfølgelig skal hunden ikke spæne op og ned af dem dagen lang. For mig at se, skal hvalpen/hunden lære at have styr på hele sin krop (også bagbenene) og den skal være tryg i sin hverdag, og dermed også på trapper.

Men hvad er egentlig sandt eller falsk? Jeg har spurgt den dygtige fysioterapeut og kiropraktor Christian Hembo, hvad han mener.

Går du til træning?

Måske til fitness?

Måske skulle du også træne fitness med din hund. Såkaldt dog fitness.

Fordelene er mange, fx.

• Balancen udfordres.
• Muskelgrupperne styrkes.
• Hunden får mere kropskontrol.
• … og endda mere selvkontrol.
• Selvtilliden bliver boostet (masser af EMPOWERMENT).
• Hunden bliver mere smidig.

OBS! Din hund vil synes det er megasjovt, hvis du følger de 3 skridt.

Jeg er sikker på, at du elsker din hund, og du virkeligt ønsker det bedste for den. Du gør dit bedste for at træningen og jeres relation skal blomstre, så du kan få en god familiehund.

Det er ikke altid let, og der vil være op og nedture. Der vil være dage, hvor du river dig i håret, og syntes det kan virke håbløst.

Hvornår ændrer hunden sig? Hvornår holder den op med at trække? Hvornår slapper den af? Hvornår holder den fokus? Hvornår…?

Svaret på spørgsmålet er simpelt. Når du er klar!

For at give din hund (og dig selv), det bedste og mest harmoniske liv, skal du stoppe med at prøve at ændre den

Start med at fokusere på dig selv.

Vores hunde har nogle vilde evner. De kan give besked til deres epilepsiramte ejer 15 – 60 minutter FØR et anfald finder sted. De kan hjælpe angstramte til at slappe af. De kan lugte og lokalisere kræft i kroppen og meget meget mere.

Vores hunde er fantastiske og er enormt fintfølende. De har nogle evner, vi kun kan måbe over.

Det er en gave til os mennesker. Men det kan også være en udfordring for os.

Vores hunde mærker nemlig alle vores ubalancer. Og ikke kun dem vi ønsker, de skal mærke.

Har du ubalancer i én eller anden form? 

Har vi spændinger og blokeringer i kroppen? Er vi stressede? Har vi for travlt? Har vi sygdom i kroppen? Lider vi af præstationsangst? Er perfektionistiske? Kontrollerende eller noget helt andet…? Så kan jeg garantere dig, at vores hunde ved det og mærker det…

Ikke nok med det. Mange hunde ser det også som deres vigtigste opgave, at kommunikere det til os. Udelukkende med det formål at hjælpe. Passe på os.

Det kan komme til udtryk på mange måder. Nogle hunde stresser. Har svært ved at finde ro. Andre gør. Laver udfald mod andre hunde, dæmper, gemmer sig eller noget helt andet. Og så kan det måske blive svært at få en god familiehund. Pointen er, at de faktisk bare spejler vores egne ubalancer. De fortæller os på deres egen måde, at vi har spændinger i kroppen og i livet.

Jeg træner konkurrencelydighed (LP) med mine hunde. Pt. har jeg 3 hunde. En ung border collie Effie på 2 år, en endnu yngre border collie Noell på 9 måneder og pensioneret islandsk fårehund Uma på 8 år.

Jeg elsker sporten og træningen med mine hunde.

Dette er udfordringen!

Udfordringen i sporten er ikke, som jeg ser det, at træne hundene til at udføre selve øvelserne. Næ det er skam den lette del…

Den virkeligt udfordrende del, især med sensitive hunde, er OS!

Med det mener jeg, at hvis jeg er ubalanceret og ikke har indre ro til fx en konkurrence, så melder mine hunde ud, dæmper mig eller stresser op. De fortæller mig, at jeg har spændinger og blokeringer, og at jeg skal tage mig af det.

Det kan være, at jeg fokuserer på præstationen, podiepladser, oprykning eller andet, som gør at jeg mister fokus på det vigtigste. At jeg og min hund har en fest sammen i ringen. At vi træner og konkurrerer, fordi det er sjovt.

Har jeg spændinger i kroppen, så bliver min bevidsthed mindre og mit fokus på nuet og glæden forsvinder.

Det gælder alle.