Er du den perfekte ejer af en familiehund?

familiehund


Stræber du (også) efter det perfekte liv?

At være den perfekte Mor til dine børn, have det perfekte job, være den perfekt kone for din mand, at have det perfekte hjem og om ikke mindst om at at være DEN PERFEKTE FAMILIEHUNDEEJER?

Men findes den perfekte familiehundeejer overhovedet…!!?? Skal vi stræbe efter at være perfekte?

Vi er mange, der har travlt i hverdagen, hvor vi forsøger at få bl.a. karriere og fritidsinteresser til at gå op i en højere enhed. Jeg er sikker på, at der er mange familiehundeejere (primært kvinder), der som jeg slås med dårlig samvittighed over for familiehunden. Somme tider skal der ikke meget til før den viser sit mørke ansigt.

Har du også oplevet at have dårlig samvittighed?

Jeg har for nylig selv, i forbindelse med et sygdomsforløb, været ekstra udsat for den dårlige samvittighed, og har prøvet at arbejde lidt med følelsen, da jeg har fundet den ødelæggende. Lidt inspireret af Christian Bitz, der har skrevet bogen ‘Uperfekt – sundhed, der virker i hverdagen’, vil jeg også gerne inspirere dig og din familiehund til et liv, der virker i hverdagen.


For hånden på hjertet, så behøvede jeg ikke at have dårlig samvittighed over for min familiehund, men der var nogle ting, jeg var nødt til at ændre på for at jeg kunne slappe mere af – og både have det bedre med mig selv – og med min familiehund.

Nobody’s perfect

Jeg måtte acceptere, at jeg ikke er perfekt. Jeg fik mærket efter, hvad der var ‘et must’ for henholdsvis  Aura og jeg. Jeg fik tænkt over, hvad der giver mig næring at vi laver sammen, og hvad der mere har en tendens til at dræne mig for energi.

I min hverdag fungerer det f.eks. rigtigt godt at gå en ekstra lang formiddagstur – gerne i skov eller omkring andre grønne områder, hvor Aura ofte kan løbe frit omkring og snuse i hendes eget tempo. Her fyldes både hun og jeg op med positiv energi.

Dagens anden lange gåtur bliver ofte erstattet af f.eks. spor og træning som det passer ind, da netop eftermiddagene ofte er optaget af arbejdet med andres hunde, mine børn, madlavning, mv. Derudover krydres hverdagen selvfølgelig med problemløsning, søgning, nærværende hygge og lidt leg.

Jeg vil gerne indrømme, at den dårlige samvittighed stadig er der – men i mindre grad, og ikke så ofte – og det gør mig glad – og så er jeg sikker på, at Aura også er mere i balance.

Et par gode råd til dig kunne derfor være følgende

  1. Prioritér det, der giver dig og din familiehund glæde og næring i hverdagen, rigtigt højt.
  2. Vær nærværende i det, som du laver med din hund. Undgå fx at gå tur med headset i ørene og at skrive sms’er eller bruge telefonen på anden vis. SKAL du lave et vigtigt opkald, så find et godt sted, hvor du samtidig kan lave lidt søgearbejde med din hund.

Rigtig god fornøjelse med at finde det perfekte uperfekte for dig. 

familiehund

Måske du søger yderligere inspiration..?

Hund med på besøg
0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *