Hjælp din hund sikkert gennem julemåneden

Julehund

Er din hund en ‘julehund’ – eller er den helst fri?

Ahh, endelig juleferie.

Hvis du ikke er én af dem, der har massevis af arrangementer igennem hele julen, så kan julen betyde noget virkelig godt for hunden.

Tid til samvær og nærvær.

Meeen, ligesom Nytår ikke altid opfylder hundens ønske om en festlig tid, så kan der også være nogle issues i den søde juletid, kan begrænse juleglæden, hvis vi ikke passer på.

Det mentale….

Spørg f.eks. dig selv følgende:

  • ’Vil min hund trives med den store familiefest, hvor aktivitets- og støjniveau er højt pga. forventningens glæde? Hvor børnene pakker det ene stykke larmende legetøj op efter det andet.’
  • ’Vil den kunne slappe af eller vil den stresse vildt op?’
  • ’Vil den nyde alle gæsterne eller vil den helst ønske sig et helt andet sted hen? Er familien super glad for hunde – er hunden egentlig blevet inviteret?’

Overvej, om din hund vil foretrække at blive godt og grundigt aktiveret igennem og efterladt derhjemme i ro og mag med noget lækkert den kan tygge på?’

Det afhænger jo selvfølgelig af den enkelte hund – og den enkelte familie. Men prøv at sætte dig i hundens sted, og gør det, der er det bedste for den.

Og husk, at hund formentlig ikke nyder at blive klædt ud og få nissehue på….

Det spiselige….

Når det er Jul, skal din hund da også have én eller flere gaver – og måske forkæles lidt ekstra. Det vender jeg lige tilbage til ….. Men hvordan er det bedst vi forkæler den, og hvad skal vi undgå?

Hunden har ikke godt af den fede og salte mad, som f.eks. flæstesteg. Mange hunde kan få dårlig mave i juledagene, hvis de bliver forkælede ekstra med andefedt og flæskesvær. Og det er jo både trist for hunden og dig, der skal op om natten, når du har fri…
Jeg vil anbefale dig at holde dig til at forkæle hunden ekstra med noget af det, som den er vant til at få; i form af tyggeben, marvben, mv.

Heldigvis ved de fleste det efterhånden, men jeg nævner lige chokolade for en sikkerheds skyld. Chokolade indeholder theobromin, der er et stof, som hunde er overfølsomme over for. Her er mørk chokolade værst. Faktisk kan chokolade forårsage chokolade forgiftning, og din hund kan i værste fald dø af det.

Peberkager og dej er også på listen over ’no go’ ting.

Vidste du i øvrigt, at mange af julens blomster er giftige? Det er heldigvis ikke dem alle sammen, der er lige slemme, men planter såsom Amaryllis, Julestjerne, Mistelten, Julerose og hyacinter kan alle give opkastninger og diarré.

Har du en hvalp, eller bare en unghund, der har tendens til at smage på mange forskellige ting, skal du selvfølgelig også passe på mht. sådan noget som julepynt, gavebånd, valnødder, børnenes legetøj, mv. Pynt f.eks. juletræet på en ’hundevenlig’ måde. De gode dufte fra lækker steg og anden mad kan måske også friste hunden lidt over evne, og der stjæles derfor fra bord eller skraldeposer, som ikke overvåges som de plejer.

Du kan jo for en sikkerheds skyld have nummeret til vagtdyrlægen klar – HVIS du skulle få brug for det 😉

Julegaven til hunden

Ja, her er der som sagt jo det spiselige i form af lækre naturlige hundegodbidder, den fyldte ’Kong’ eller det klassiske okseben. Men det er selvfølgelig mere til selve juleaften.

Men hvorfor ikke give DIG OG DIN HUND en julegave, som I kan nyde sammen? Det kan være at du køber et kursus/online-kursus, hvor du får redskaber til, hvordan I kan få et tættere og bedre forhold – f.eks. ’Fra Frygtelig til Fantastisk Gåtur på 5 uger’ eller ’Lær at massere din egen hund’. Kurser, som du kan tage fuldstændigt i dit eget tempo. Og hvis du allerede kan massere din hund, kan du give den et klippekort til din massage eller til hundesvømmehallen.

Husk til sidst, at motion er godt for alle parter, især i julemåneden – både to- og firbenede.

Glædelig Jul

PS: Hvis du også gerne vil forberede dig på nytåret med din hund, kan du læse med HER.

Hvis du synes om denne artikel, kunne disse måske også være interessante..?

Hund med på besøg
0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *