Hundeopdragelse, der giver en god relation til hunden

hundeopdragelse

God hundeopdragelse og et godt indkald går hånd i hånd

Man kan godt sige, at det nærmest er umuligt at få et godt indkald, hvis man har en dårlig relation til sin hund. Så fungerer dit indkald ikke som du ønsker – måske har din hund ikke det returløb, som ønsker – så er det måske værd at kigge på dig selv – og på forholdet mellem dig og din hund.

Det skal altid være rart at komme hen til dig

Kigger vi isoleret på indkaldet, skal det altid være rart at komme retur til dig. Det er god hundeopdragelse aldrig at skælde hunden ud, når den kommer tilbage til dig – heller ikke selvom den har været meget lang tid om det. Så er det bedre at belønne de bedste indkald med en fest – og differentiere på den måde.

Hunden lærer bl.a. ved hjælp af association – så hvis du straffer hunden, når den kommer hen til dig, kan den begynde at forbinde det at komme hen til dig med noget ubehageligt. Og det er jo ikke hensigtmæssigt for din hundeopdragelse.

Kommer din hund ikke når du kalder, er der i stedet brug for at du tager ansvar for læreprocessen. Oftest er hunden undertrænet – har ikke lært at komme under de pågældende forstyrrelser.

Det kan også være, at dit kropssprog eller din stemme bliver opfattet som truende for hunden. Måske standser den op på vej hen til dig – eller løber langsommere. Mange vil opfatte det som provokerende, men højst sandsynligt er det din hunds forsøg på at dæmpe dig.

Trækker din hund sig fra dig?

Har du og din hund andre konflikter i det daglige? Hånden på hjertet, kan du huske situationer, hvor din hund trækker sig fysisk fra Jeres tætte kontakt?

Selvom du ikke lige kan komme i tanke om noget lige nu, så tænk over det. Prøv at google de dæmpende signaler, så du kan blive bedre til at aflæse, hvad din hund vil fortælle dig. Ved afstandslydighed er det ekstra vigtigt, at du er vidende om dit kropssprog over for hunden.

Den er hverken ved at overtage hjemmet, eller noget lignende, men ja, måske er den lidt ligeglad med dig på gåturene – eller snarere, den vælger dig fra og omgivelserne til. Kunne det være fordi den aldrig har lært at samarbejde med dig?

5-sekunders reglen

De fleste har fokus på decideret hundeopdragelse, når de får og har hund. Men hvor god er du egentlig til at aflæse din hund? Pådutter du nogle gange hunden en tæt kontakt, som den egentlig ikke ønsker? Grisha Stewart, kvinden bag BAT-træningen, har en rigtig god øvelse, hun kalder for 5-sekunders reglen.

Her handler det om, at vi, når vi er i tæt kontakt med hunden, kun kæler med den i 5 sekunder, hvorefter vi holder pause for at se, om den egentlig er interesseret i mere. Er den interesseret, vil den fx give pote, dutte med snuden eller lignende.

Kigger den væk – eller går måske endda væk – ønsker den simpelthen ikke kontakten – og vi skal selvfølgelig ikke tvinge den til kontakt, som den ikke ønsker. Den vælger ikke dig fra, fordi den ikke kan lide dig – den ønsker bare ikke kontakten lige nu.

frivillig håndtering

Hvis du gerne vil vide mere om positiv hundeopdragelse og bl.a. lære om det gode indkald og frivillig håndtering af din hund, så overvej at blive medlem af Hundeklubben Online. Som medlem får du adgang til ALT online materiale, jeg har lavet – og som jeg laver i fremtiden. Med nyt materiale hver måned er der masser af gode råd at hente, så du kan få den bedste hverdag med din hund.

Måske du vil læse mere ….

Dog Fitness

/
0 svar

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *