Disse flerdages workshops er til dig, der har problemer med at din hund er udfarende på gåturen

Kan du nikke genkendende til dette?

Din hund er den sødeste og dejligste hund, når I er derhjemme. Den er kærlig og rolig, og du har ok kontakt med den….

… men når I er ude at gå, forvandler den sig til en ildspyende drage, der gør og kaster sig ud efter andre hunde, som I møder.

BAT-træning kan hjælpe dig og din hund

BAT-træning er en fantastisk god træningsmetode, og kan både hjælpe din hund, hvis den er angst, frustreret og aggressiv. Hunde kan, af mange forskellige årsager, både have problemer med andre hunde, mennesker, biler, joggere, heste, osv. Og her kan BAT-træning virkelig gavne.

Dette kursus er primært for hunde, der har problemer med andre hunde. Har din hund problemer med andre ting, fx. mennesker og biler, er det ikke sikkert at dette hold er det bedste for dig. Jeg vil derfor bede dig om at kontakte mig på kontakt@gitteasmann.dk eller på tlf. 29 89 82 12, så vi kan finde ud af, hvad der hjælper dig og din hund bedst.

Du kan læse mere om BAT træning her.

Workshops med BAT træning

Jeg afholder jævnligt BAT-kursus i Ringsted midt på Sjælland, hvor jeg bor. Men der er jo brug for hjælp over hele landet. Så af og til tager jeg til en anden landsdel og afholder et BAT-kursus.

Næste gang kommer træningen til at foregå på Horsens Hundecenter.

Teorien foregår som sædvanligt foran din egen pc – dvs. online.

BAT-træning

BAT-træning og workshoppen vil give dig følgende

  • Din hund vil lære at tage andre og fredeligere valg end den udfarende adfærd.

  • Du vil blive bedre til at aflæse din hund og håndtere linen uden at påvirke hunden negativt.

  • I vil fx. kunne klare gåturene bedre.

  • Afhængig af hundens tidligere reaktion og din arbejdsomhed, vil du på sigt kunne passere andre hunde uden udfald, og er du arbejdsom, vil der endda være mulighed for, at din hund på sigt vil kunne blive social med andre hunde.

Du får alt dette

Datoer for WORKSHOPPEN I JYLLAND (KUN 1 PLADS TILBAGE).

  • Fredag d. 3. maj kl. 19.00- ca. 21.30 har vi teori online. Dvs. teorien foregår foran din egen pc. Du vil senest på dagen for teorien få tilsendt et link, som du skal klikke på for at kunne deltage.
  • Søndag d. 5. maj kl. 10.00-14.00 har vi linehåndtering, praktiske øvelser og den første egentlige BAT-træning med set-ups. Her skal hundene sidde i bilerne de første timer.
  • Mandag d. 6. maj kl. 18.00-20.00 har vi igen set-ups.

Træningen foregår på Horsens Hundecenter på dejligt træningsområde, og med gode faciliteter. Kurset inkluderer dog ikke forplejning.

Der er kun plads til 6 hunde på denne workshop. Når vi laver set-ups, har vi hundene ude på skift. Målet er, at I får ‘battet’ i 45-60 minutter både søndag og mandag med jeres egne hunde. Mere kan de normalt ikke klare, for BAT-træning trætter helt enormt. Derudover lærer I meget ved at kigge på de andre der træner.

Du får adgang til en masse bonusdokumenter omkring BAT. Og når mit nye BAT online-kursus er færdigt midt i april, får du også adgang til det kursusområde. Det er en viderebygning af bonusdokumenterne og indeholder desuden diverse videoer, der vil hjælpe dig i din træning.

Psst: Du kan betale i 1 eller 2 rater uden det koster ekstra.

Når du har betalt, sker der følgende:

  • Du får en bekræftelse på, at du har betalt.
  • Du får et kort spørgeskema, som du bedes udfylde og sende til mig hurtigst muligt.
  • Du får adgang til mine BAT-bonusdokumenter, så du med det samme kan gå ind og lære mere om, hvad BAT er og du kan så småt komme i gang.
  • Du vil også med det samme få adgang til ’Redskabsrummet’, der bliver dit online værksted. Redskabsrummet er en samling af artikler omkring hundetræning/klikkertræning. Du er velkommen til at downloade artiklerne, så du også senere kan tage dem frem og læse mere, når du har lyst.
  • Du vil endvidere få en vejledning i, hvordan du logger ind i Redskabsrummet, mv.

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg tage min bedre halvdel med på workshoppen? 
Ja, det kan du tro, at du må. Hvis I er flere i husstanden, er det rigtig fint, hvis de også kender til værktøjerne. Men det er bedst at mindre børn bliver hjemme.

Hvilket udstyr skal min hund have på til træningen?
Jeg anbefaler en god veltilpasset sele og en fast line på ca. 4 meter. Det kan evt. være to liner, som du sætter sammen. Jeg taler mere om udstyr til teorien, og sælger selv lækre BAT læderliner. Jeg skal nok tage nogle med på workshoppen.

Skal min hund blive hjemme, hvis den er i løbetid?
Nej, I er stadig velkomne til BAT-træningen. Du må dog meget gerne give mig besked om det.

Hvad nu hvis jeg fortryder mit køb?
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du har købt kurset. Dog bortfalder denne fortrydelsesret, hvis det købte online-materiale er blevet åbnet.

Hvad nu hvis jeg bliver forhindret i at deltage i én af træningsgangene?
Det er rigtig ærgerligt, men kursusgebyret refunderes ikke. Heller ikke delvist.

Ikke flere pladser? Skriv dig op på ventelisten her:

Din mail vil ikke blive brugt til andet end besked om nye pladser.

.

Har du spørgsmål til BAT træning på hold? Eller noget andet?

Jeg vil meget gerne hjælpe dig. Få 15 minutters gratis telefonisk rådgivning lige her. Udfyld blot navn og telefonnummer og tryk på knappen.

hundens adfærd