Giv din hund en stemme – lær frivillig håndtering

Kurset er til dig, der gerne vil undgå fysisk tvang

Hvordan har din hund det, når den fx. skal have klippet negle eller dryppet ører? Er du nødt til at holde den fast eller kan du bare se, at den ikke er tryg? Eller vil du bare gerne lære, hvordan du kan blive bedre til at forstå din hund.

Alt for ofte er vi nødt til at fastholde hunden, når den er hos dyrlægen og vi selv skal håndtere den i forskellige situationer. Det kan fx være, når vi skal dryppe dens øjne, klippe dens negle, give den sele på, børste dens tænder, osv.

Ofte får vi ikke gjort så meget ud af at gøre hvalpen og hunden tryg, når vi skal håndtere den. Vi får trænet på ‘sit’, ‘gå pænt i snor’ og ‘indkald’, men vi springer tit let hen over håndteringen.

Lær din hund at sige ‘ja’ og ‘nej’

Men nu kan du komme på kursus i, hvordan du lærer din hund at sige ‘ja’ og ‘nej’. Du kan give den en stemme, så du så at sige ikke bare presser håndteringen ned over hovedet på den.

Kurset i frivillig håndtering lærer dig at bygge træningen op, så din hund har mulighed for at fortælle dig, om du lige skal stoppe et øjeblik eller om det er ok at fortsætte. Og det er rørende at se hunden reagere hunden på at få et valg og se tilliden vokse mellem hund og ejer.

Frivillig håndtering

Næste holdopstart på Slagelse Hundecenter

  • Marts 2019
    • 3 træningsgange lørdage d. 30/3, 6/4 og 13/4 kl. 12.30-13.30.
    • Bonus 1: Adgang til Redskabsrummet, der hjælper dig i din klikkertræning.
    • Bonus 2: Du får – uden beregning – adgang til mit V.I.P. produkt ‘Frivillig Håndtering‘. Dette er et mini-kursus med videoer og pdf’er, der både vil hjælpe dig i din træning derhjemme og når vi mødes. Normalpris 249 kr.

    Pris i alt 600 kr. inkl. moms.

    Der er ikke flere pladser.

Ikke flere pladser? Skriv dig op på ventelisten her:

Din mail vil ikke blive brugt til andet end besked om nye pladser.

.

Frivillig håndtering

Bliv bedre til at aflæse din hund

Du vil med garanti blive endnu bedre til at aflæse din hunds små signaler. Så du kan undgå, at din hund føler sig presset i forskellige situationer.

På kurset lærer du at lytte til hundens hvisken, det er når den fx trækker sig og siger ‘vent lige lidt, jeg har lige brug for en pause’. For det er da meget bedre end at hunden er nødt til at råbe (læs fx knurre) for at vi forstår, at vi har overskredet dens grænser.

Klikkertræning

Vi træner med principperne fra klikkertræning, men bruger typisk ikke en fysisk klikker i den tætte håndtering.

Små hold

Kun 4 kursister/hunde på dette hold, så der er ekstra meget tid til den enkelte.

Fri adgang til Redskabsrummet

Her får du online-hjælp til at komme i gang med klikkertræning.

Mød din hundeinstruktør

Hej,

Jeg hedder Gitte Asmann og jeg er bl.a. uddannet Klikkerinstruktør og Hundeadfærdsterapeut og træner selvfølgelig med venlige og moderne træningsmetoder. Du kan læse mere om min baggrund lige her.

Mit hjerte brænder især for, at hunden trives godt i familien. Til det er der brug for, at hunden føler sig tryg. Skal den være tryg, er det fx vigtigt, at vi ikke begår overgreb på den, når vi håndterer den. Det gælder både, når vi giver den sele på, klipper dens negle og ikke mindst, når vi er hos dyrlægen.

Jeg ser frem til at være din underviser på Slagelse Hundecenter.

BAT træning instruktør, hundeadfærdsbehandler, hundepsykolog, hundehvisker

Tilmelding

Når du trykker på tilmeldingsknappen, sendes du direkte over til en betalingsside, hvor du betaler for kurset med det samme. Du vil straks derefter få en velkomstmail med diverse info. Heri findes bl.a. et link til et lille skema, som du hurtigst muligt bedes udfylde og sende til mig. Du får også et andet link, hvor du kan tilkøbe det ekstra kursusmateriale med 50 % rabat.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, fx til hvilket hold du skal vælge til dig og din hund, er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 29 89 82 12 eller på kontakt@gitteasmann.dk.

Skriver du en mail, kan du typisk forvente svar inden for 1-3 dage. Ringer du forgæves, lægger du bare en besked, så skal jeg nok ringe dig op.

© Copyright Gitte Asmann