Hvalpetræning Slagelse Hundecenter

Kurset ‘ Hvalpetræning Slagelse Hundecenter’ er for hvalpe fra 9 uger og indtil cirka 5 måneder ved holdstart.

Det mest optimale er, at du kommer i gang, så snart hvalpen er faldet til i dit hjem og er tryg. Benyt dig af, at hvalpen stadig er i socialiseringsfasen, hvor den er ekstra åben over for nye indtryk. Men bedre sent end aldrig.

Alle racer og blandinger er velkomne. Max 6 kursister på holdet.

Kurset ‘Hvalpetræning Slagelse Hundecenter’ indeholder kontaktøvelser, gå pænt i snor (se artiklen ‘Hvorfor trækker hunde og hvad gør jeg ved det), opstart på lydighed, indkald, socialisering, aktivering, impulskontrol, bytur, tilvænning til håndtering, snak om problematikker og meget andet.

Vi anvender principperne fra klikkertræning, men det er ikke noget krav, at du bruger en klikker. Nogle kursister bryder sig ikke om klikkeren, men så bruger de bare en anden lyd, før de giver en godbid. Du kan se HER, hvordan du kommer i gang med din klikker.

Teoridelen på kurset ‘Hvalpetræning Slagelse Hundecenter’ bliver afholdt som et online-webinar. Et webinar er et online-kursus, hvor du møder underviseren live direkte på nettet. Det kræver blot en internetadgang. På et online-kursus kan du derhjemme i ro og mag se præsentationen og stille spørgsmål.

Træningen foregå på den store indhegnede træningsplads ved Slagelse Hundecenter, Slagelse Landevej 116, 4241 Vemmelev. Der vil være leg næsten hver træningsgang. Hvalpene leger i mindre grupper, hvor der tages hensyn til størrelse, temperament og alder

Se denne korte video om hundetræningen

Ekstra hvalpehold: oktober 2018

  • Du får følgende:

    • Obligatorisk teori online mandag d. 22/10 kl. 19.30-21.30.
    • 7 træningsgange á 1,25 timer lørdage d. 27/10, 3/11, 10/11, 24/11, 1/12, 8/12 og 15/12 kl. 12.30-13.45. Du får udleveret træningsplan i starten af kurset.
    • Mulighed for at tilkøbe 3 måneders medlemskab af Hundeklubben Online.

    Pris i alt 1.130 kr.

    Der er ikke flere pladser. 

Lise med Charlie – en dejlig puddel/shih tzu-blanding

‘Der er en klar rød tråd i den hvalpetræning vi har modtaget hos Gitte og vi har fået lagt en god bund for og modtaget materiale til yderligere selvtræning. Jeg har særligt sat pris på den måde Gitte har mødt den enkelte ejer og hvalp – løsningsorienteret overfor de individuelle udfordringer hver deltager har haft. Min hvalp Charlie har været meget lydhør i hele træningsforløbet og har virket glad før, ved og efter hver eneste træning. Charlie er lidt udfordret når han møder andre hunde, men med Gittes hjælp har vi fundet gode måder at takle det på som vi bruger dagligt og det bliver stille og roligt bedre og bedre. Jeg kan varmt anbefale Gittes hvalpetræning’.

Hundetræning Slagelse

ET GODT TILBUD: 3 mdr. i Hundeklubben Online til en særlig pris

Jeg vil skynde mig at sige, at dette ikke er en nødvendighed, men et godt tilbud!

Når du køber en plads på hvalpetræning Slagelse, får du samtidig mulighed for at tilkøbe 3 måneders medlemskab af Hundeklubben Online til en særlig pris. Her finder du praktisk talt alt hvad du vil vide om din hund, men har du alligevel spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at stille dem til træning eller til at bruge hundeklubben lukkede facebook-gruppe.

Når de 3 måneder er gået, kører abonnementet videre til din særlige pris, dvs. 239 kr. i stedet for normalprisen på 594 kr. for 3 måneder. Du kan blive så længe du har lyst, men også opsige når som helst.

Hvalpetræning Slagelse

Jon med Fenja – en skøn golden retriever

‘Jeg er første gangs hundeejer og valgte at gå til hvalpetræning v/ Gitte Asmann i Slagelse Hundecenter. Dette inkluderede et 3 måneders medlemskab til Hundeklubben. Jeg startede altså helt fra bunden med hensyn til erfaring med hundetræning. For mig har Hundeklubben været et enormt nyttigt redskab i forbindelse med træningen af min hvalp. Kombinationen af tekstfiler og video giver mulighed for både at gå i dybden med teorien bag en øvelse og at få et billede på nethinden af, hvordan øvelsen skal udføres og ende med at se ud. Hundeklubben excellerer altså ved, at man både kan kigge frem, så man møder velforberedt op til næste træning og kan kigge tilbage, så man kan få frisket op, hvordan de gennemgåede øvelser så ud.

Hundeklubben Online er et rigtig godt redskab til din hundetræning.’

7 træningsgange

Hver træningsgang varer 1,25 time – det vil sige du får næsten 9 timers træning og leg.

Teori online

Kurset indeholder også 2 timers teori. Teorien foregår online, dvs. foran din egen pc. Så sæt fødderne op og lyt og lær.

Specialpris til dig

Til en meget lille merpris får du 3 måneders medlemskab af Hundeklubben Online. Her finder du et univers af viden om din hund.

Leg for hvalpene

Der vil næsten alle gangene være leg for hvalpene, så de kan styrke deres sociale læring.

Indhegnet træningsplads

Sikkerheden er i top, så vi kan slippe hvalpene uden frygt for, at de stikker af.

Lukket facebook-gruppe

Har valgt at blive medlem af Hundeklubben Online, kan du komme med ind i den lukkede Facebookgruppe.

Mød din hundeinstruktør

Hej,

Jeg hedder Gitte Asmann og jeg skal være din hundetræner på Slagelse Hundecenter.

Det vigtigste for mig er, at hjælpe med til, at få din hund og din familie til at trives godt sammen i hverdagen og at I opnå en stor indbyrdes forståelse. Jeg vil kalde min undervisning for familiehundetræning – træning af de grundfærdigheder, der er vigtige for en familiehund.

Rent uddannelsesmæssigt er jeg blandt andet uddannet Klikkerinstruktør.

Jeg glæder mig til at møde dig og din hund.

BAT træning instruktør, hundeadfærdsbehandler, hundepsykolog, hundehvisker

Hvad andre kursister har sagt

‘Du har et fantastisk tag på hundene og har en god evne til at lære fra dig på en sådan måde, at vi som ikke er så garvede som hundejere/trænere forstår hvad det er vi skal gøre for at få hunden til at gøre det, som vi gerne vil have den til. Både Scott og jeg har haft et stort udbytte af træningen/kurset.

Annejulie Skov Isalin

‘Jeg vil bare sige tak, for et rigtig godt kursus, selvom jeg ikke har været god til at træne med DJ herhjemme, så har jeg som førstegangshundeejer lært rigtig meget omkring hvordan hunde agerer og lærer bedst.

Jeg syntes, du har en rigtig god tilgang til det, og jeg føler SÅ meget bedre rustet til at  lære DJ det, som vi nu i familien bliver enige om.

Tak for denne gang.’

Mette Tellerup og DJ

‘Da jeg startede på hvalpetræning forventede jeg kun at min hvalp fik socialkontakt med andre hvalpe, men
min hund og jeg har også fået meget ud af det sammen.’

Mikael Skov Lind

Interesseret i kurset?

Når du tilmelder dig, får du med det samme adgang til Redskabsrummet, der er en masse artikler omkring klikkertræning. Omkring tidspunktet for træningsstart får du tilsendt en vejledende træningsplan, så du kan følge med i, hvad vi laver fra gang til gang.

Tilmelding

Når du trykker på tilmeldingsknappen, sendes du direkte over på en købsside, hvor du betaler for kurset Hvalpetræning Slagelse med det samme. Du vil straks herefter få en velkomstmail med praktisk information. I mailen vil du også finde et link til et skema, som du hurtigst muligt bedes udfylde med din og hundens data. Du vil også få et link, så du har mulighed for at købe medlemskab af Hundeklubben Online til specialpris.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til hvalpetræning Slagelse, er du altid velkommen til at skrive mig en mail på kontakt@gitteasmann.dk. Jeg vil typisk besvare din mail i løbet af 1-2 dage.

Du er også altid velkommen til at ringe for at finde ud af, hvilket hold du og din hund passer bedst ind på, mv. Tlf. 29 89 82 12. Svarer jeg ikke lægger du bare en besked, så skal jeg nok ringe tilbage.