Praktisk info – Pakken ’Gør din hund tryg ved hunde & Mennesker

Kørsel

Træningen foregår som udgangspunkt i Ringsted. Du får den præcise adresse i din velkomstmail, så snart du har betalt første afdrag. Ønsker du, at vi træner i dit nærområde el.lign, kan det sagtens lade sig gøre. Jeg kører ud på hele Sjælland. Du skal dog betale kørselsafgiften tur/retur min bolig i Ringsted. Adressen er Skovgården 228. Kørselsafgiften er 4,50 kr. pr. kørt kilometer (inkl. moms).

Evt. kørsel vil blive afregnet i forbindelse med vores træning.

Figuranter

Vi skal have fundet nogle figuranter/triggere, som vi kan træne med. Har din hund andre hunde som triggere, plejer det at være ret nemt at finde nogle frivillige i BAT-gruppen. Er det mennesker, der trigger din hund, bruger vi ofte mig. Vi kan dog også slå det op i BAT-gruppen eller søge triggere andre steder.

Eventuel fortrydelse

Du har 14 dages fortrydelse, men har du åbnet det skriftlige materiale, bortfalder denne garanti.

Aflysning af aftale

Eventuel aflysning skal ske senest kl. 8 på den aftalte dag – ellers takseres der for 1 time.

Dine data

Når du køber pakken ‘Gør din hund tryg ved hunde og mennesker’, udfylder du et spørgeskema med nogle personlige oplysninger om dig og din hund. Disse oplysninger opbevares forsvarligt, og ikke længere end nødvendigt, og de vil blive destrueret én gang årligt, når de er over et år gamle. De deles naturligvis ikke med tredjepart.

Vil du vide mere om min privatlivspolitik, kan du kigge i handelsbetingelserne.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 29898212 eller på kontakt@gitteasmann.dk.