Praktisk info – Skype/telefonisk hjælp

HVORDAN BESTILLER JEG DE 5 X 30 MINUTTERS HJÆLP?

Du betaler med det samme inde på min side. Når du har betalt, får du automatisk en mail med et spørgeskema, som jeg vil bede dig om at udfylde hurtigst muligt. Jeg ringer til dig, så snart jeg har modtaget dit spørgeskema med telefonnummer, mv., men du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til mig.

HVORFOR SKAL JEG KØBE 5 X 30 MINUTTERS HJÆLP?

Jeg har valgt at sælge Skype/telefonisk hjælp i pakker af 2,5 time. Det gør jeg for at kunne rykke dig og din hund mest muligt. Min erfaring er, at vi når længst på den måde – med opfølgning. Vi kan dele de 2,5 time op i færre gange alt efter dit individuelle behov.

PÅ HVILKE TIDSPUNKTER OG DAGE TILBYDER DU HJÆLPEN?

Normalt i tidsrummet 9 – 17 på hverdage, men lad os tage en snak om det.

HVAD KAN TIDEN BLIVE BRUGT TIL?

Vi kan bruge tiden på adfærdsproblematikker, træning, eller hvad du end har brug for at få hjælp til med din hund.

ER DER EN FRIST FOR, HVORNÅR JEG SKAL BRUGE TIMERNE?

Ja, du skal bruges dem inden for 12 måneder.

HVIS JEG BLIVER FORHINDRET I AT BRUGE FX. DEN SIDSTE TIME, KAN MIN VENINDE ELLER SØSTER SÅ BRUGE DEN?

Desværre nej. De indkøbte timer er personlige (hører til husstanden). Men du har mulighed for at bruge dem på din anden hund, hvis du har en sådan.

JEG VIL GERNE HAVE, AT NOGET AF TIDEN BRUGES HJEMME HOS MIG. HVORDAN AFREGNER VI DET?

I så fald afregner vi for kørslen. Du skal betale kørselsudgiften tur/retur mit geografiske udgangspunkt. Kørselsafgiften er 5,00 kr. pr. kørt kilometer inkl. moms.

EVENTUEL FORTRYDELSE

Du har 14 dages fortrydelsesret efter dit køb. Denne fortrydelsesret frafalder dog, hvis materialet (Redskabsrummet) er blevet åbnet. Allerede afregnede timer/kørsel refunderes IKKE – hvis du af én eller anden grund skulle vælge at aflyse.

AFLYSNING AF AFTALE

Eventuel aflysning skal ske senest kl. 8 på den aftalte dag – ellers takseres der for 1 time.

DINE DATA

Når du tilmelder dig ‘Skype/telefonisk hjælp’, har jeg brug for nogle informationer om dig og din hund. Blandt andet kan jeg have brug for din adresse, hvis træningen skal foregå hos dig. Dine personlige oplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt for at kunne opfylde det formål, hvortil de er indsamlet, og du kan til enhver til anmode om indsigt.

Vil du vide mere om min privatlivspolitik, kan du kigge i handelsbetingelserne.

FANDT DU IKKE SVAR PÅ DIT SPØRGSMÅL HER, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE MIG PÅ TLF. 29898212 ELLER PÅ MAIL KONTAKT@GITTEASMANN.DK.