Det er helt almindeligt, at vi som mennesker bliver tiltrukket af de nemme løsninger. Vi vil gerne have, at det skal være let. Også når det gælder hundeopdragelse. Og de strikse regler og måske mere hårdhændede metoder kan godt gøre det nemt. Så ved man da, hvad man skal. Og straffende metoder kan godt virke – hvis det bliver gjort rigtigt. Men alt for mange gange har straffen ikke den ønskede effekt, og der er f.eks. risiko for, at din hund kan blive utryg og ’worst case’ reagere med aggressivitet, hvis den føler sig presset. 

For at opsummere, så kan jeg godt forstå, at det kan være svært at være hundeejer, når man møder så mange modsatrettede råd. Mit råd til dig er at mærke efter i maven og bruge noget tid på at finde professionelle, der er veluddannede og ser på hunden, som du gør. Find én eller flere professionelle, som du stoler på.

Sådan gør du
Start med grundigt at undersøge dyrlægens, adfærdsbehandlerens, trænerens eller hundefrisørens hjemmeside, før du booker en tid. Hvordan er personens eller stedets ideologi og træningsmetoder? Harmonerer de med dine? Hvis de ikke gør det, så lad Google hjælpe dig videre. Spørg evt. i dit netværk, men mærk stadig efter. 

Og når du f.eks. kommer på en træningsplads, så spørg dig selv: ’Føles det her godt?’ Ser din hund – og de andre hunde – glade ud?

Jeg håber, at dette lille skriv kan hjælpe dig til at blive bedre til at kunne se og mærke, om det du møder af gode råd, er noget for dig og din hund. Det kan sagtens være positivt at have forskellige holdninger til ting, og vi kan efterhånden blive bedre til at vælge det fra, som vi ikke kan bruge. Selv i universet Hundeklubben-online.dk, hvor vi alle har den samme grundlæggende holdning til, at familiehunden skal trænes med de bløde metoder, vil du også møde forskellige nuancer af tingene. Du skal mærke efter, hvad der er det rigtige for dig og din hund. 

Indret en plads, hvor din hund kan være med alle sin velkendte tæpper, puder og bamser. Brug nogle uger til at opbygge en stærk positiv association til hyggestedet. Du kan lyd- og lysisolere hulen. Fx et bur med et tæppe over, hvis den er vant til bur. Eller lav en tryg liggeplads med hundens kurv under et bord med et tæppe over. Måske har du en trappe, som hunden kan ligge under. Måske kan den lide at ligge i et lille rum – evt. badeværelset. Luk ikke døren – hunden skal kunne komme og gå som den vil. Den skal være så tryg som muligt. Træk gardinerne for og luk persienner og vinduer. Tænd masser af lys i det rum hvor hunden er, så ses glimtene udefra mindre.

Spil noget beroligende musik – det skærmer også for fyrværkeri-lydene. Musik påvirker hunde på samme måde som det påvirker mennesker – og der findes særlig hundevenlig klassisk musik, der kan virke beroligende. Men lad ikke bare radio eller TV køre, da der jo er risiko for, at der vil komme fyrværkeri dér. Har du lidt tid før det bliver nytår, kan du arbejde på, at hunden også får nogle positive associationer til musikken. Afspil musikken, når du alligevel sidder og nusser eller masserer din hund.

Årsagen til hundes problem er primært, at den som hvalp ikke har lært at være alene hjemme. Manglende indlæring i den tidlige hvalpetid kan være svær at reparere helt på, men hunden kan hjælpes, og gøres mere tryg. Hvor lang tid der går før hunden kan være alene hjemme og de resultater du kan forvente at opnå, afhænger af en kombination af din hunds gener, dens erfaringer og din indsats.

Nogle hunde er genetisk prædisponerede til at blive ængstelige og vil måske aldrig være helt afslappede når de er alene – men selv disse hunde kan gøre betydeligt fremskridt. F.eks. kan en hund, der er oprindeligt konstant gik frem og tilbage samtidig med at den gøede når den var alene, måske nu være lidt urolig og gø lidt, men derefter lægge sig hen og vente på at dens ejer kommer tilbage. Men for mange hundes vedkommende er det absolut realistisk at de vil slappe mere af og endda tage lure. Så alt mellem 2 uger og 1 år kan være tilfældet.

Det videre arbejde – særligt, hvis det er gået galt

Lav en liste over de rutiner I har, inden I går hjemmefra. Derefter skriver I ned, hvornår hunden begynder at reagere på det, I gør. Det vil sige, hvornår begynder hunden at virke urolig. Hvis det fx er, når I åbner skuffen i køkkenet, så er det der, I starter.

Når I træner, åbner I skuffen, tager noget ud, sætter det tilbage og bliver hjemme. Når der er ro på, tager I den igen. I bliver ved punktet ’skuffe’, indtil hunden er fuldstændig ligeglad med, at I åbner den. Først da går I videre til næste punkt, fx tager jakken på og af – bliver hjemme, indtil den også er ligeglad med det. Osv. Osv. Fortsæt indtil hunden ikke længere virker ængstelig, når I gør jer klar.

Få gang i jeres netværk 

Det mest optimale, er at din hund slet ikke oplever at være ’rigtigt’ alene hjemme, i den periode, hvor I træner. At den kun oplever den træning, som du laver med den, og det får den til at slappe af – den er ikke hele tiden nervøs for, om I pludselig skulle forlade den.

Men virkelighedens verden kan være en anden… Det kan være svært altid at finde en hundesitter. Hvis I skulle se jer nødsaget til at lade hunden være ’rigtigt’ alene hjemme, kan I hjælpe jer selv ved at prøve at få hunden til at skelne mellem træning og det at være ’rigtigt’ alene hjemme. Dette for ikke at ødelægge det fundament, I allerede har fået bygget op gennem træningen. For at få hunden til at skelne, kan I følge rutinen som sædvanligt, men fx bare være iført en hat, som hunden ikke kender. I kan også forlade huset gennem en anden dør.

Hvad er udsigterne? 

Træningen kan tage lang tid at komme igennem, men det afhænger af problemets alvorlighed og hvor ofte I får trænet med hunden. Til gengæld er problemet, i modsætning til mange andre adfærdsproblemer, væk når det er væk. Som nævnt kan det dog komme tilbage hvis du flytter, eller foretager andre store forandringer. Men så kræver som regel heldigvis mindre af dig – i form af lidt hensyntagen de første par uger.

Hund alene hjemme efter flytning og omplacering? 

Det er bestemt ikke kun hvalpe, der har brug for ’hund alene hjemme træning’. Hvis du fx skal flytte (og tager din hund med), skal du tænke på, at en flytning faktisk ofte påvirker hunden temmelig meget. Den bliver måske lidt stresset op til og under flytningen, og har brug for at vænne sig til de nye omgivelser, før du begynder at gå fra den. Så lad være med at tage det som en selvfølge, at du bare kan efterlade den, som du plejer at gøre. Trap gradvist tiden op igen, og støt den evt. med et lettere beroligende kosttilskud, hvis den har brug for det.

Som du ved, er hunde sensitive væsner. De bliver påvirket af den sindstilstand vi er i, og det miljø, som der omgiver dem. Har du fået en omplaceringshund, skal du tænke på, at den både skal skifte hjem OG familie, hvilket selvfølgelig kan være ekstremt stressfyldt. Så tag fri, og skift til at være hjemme hos den, før I begynder at forlade den. Det kan godt tage en måneds tid, før en omplaceringshund er faldet fuldstændigt til. Og her kan der virkelig være brug for ‘hund alene hjemme træning’.

Som sædvanlig er det bedre at forebygge end at helbrede. Har du en lille hvalp, kan du være med til at forebygge dyrlægeskræk ved gentagne gange at besøge dyreklinikken inden den skal vaccineres første gang hos dig. Besøg klinikken, lad den hilse på personalet, giv den nogle lækre godbidder og gå igen. Sørg for at hvalpen oplever en masse positivt og ikke noget negativt. For det første møde er altafgørende for, hvordan din hvalp kommer til at synes om at være der. For selv om den første egentlige håndtering og vaccination hos dyrlægen måske ikke er den mest afskrækkende oplevelse, så kan det alligevel svie at blive vaccineret. Og din hvalp vil altid lære noget – og knytte én eller anden følelse på oplevelsen.

Måske tænker du, at din hund da aldrig har haft problemer med hverken dyrlægen eller med fx at få klippet negle. Godt for dig – og din hund ikke mindst. Jeg har selv haft en hund, der virkede til at have det ok med det, men nu har jeg selv en hund, der er meget sensitiv og bestemt ikke bryder sig om det. Så her er der brug for træning og hensyn. 

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal have endnu større fokus på, hvordan vi håndterer vores hunde. Efter min mening overskrider vi igen og igen deres grænser og tager bare fat i dem når vi har brug for det, trækker dem med os, når vi gerne vil videre, osv.

Som hvalpeejere har vi ofte også mest fokus på, at hvalpen skal lære at sitte og komme, når vi kalder. Ja, det er da også vigtigt, men dét, som vi egentlig burde have allermest fokus på, er at få hvalpen til at blive tryg; og derfor er det en god idé at lægge meget af vores energi i træningen af håndtering, alene hjemme og ikke mindst socialisering. 

Vil du høre mere om Katrines vigtige arbejde? 

I den optimale verden håndterer vi hunden uden tvang, og vi træner øvelser, der giver hunden følelsen af kontrol i stedet for afmagt. Så hunden får tillid til os som hundeejer.

Men hvad skal der til for at opnå dette? Ja, det kan være svært at se lyset. Især hvis du allerede står med et problem, hvor du vitterligt er nødt til at holde din hund fast for at kunne klippe dens negle, eller måske tager din hund til dyrlægen for at få det gjort.

Der er brug for en god portion viden og tid. Tid fordi når vi arbejder med følelser, tager det typisk længere end at træne med en lydighedsøvelse. Og fordi vi skal træne med en masse delelementer, fx bare det at hunden ser neglesaksen.

Du kan se meget mere til Katrine inde i Hundeklubben Online, f.eks. i kurset ‘Stop dyrlægeskræk med Katrine Hammer’. Du kan også hoppe videre over på blogindlægget ‘Få Katrine Hammers 3 bedste råd til bedre dyrlægebesøg’. 

Ressource- og zoneforsvar er en unormal adfærd
Det er en helt normal og en medfødt adfærd uanset race eller art. Ressourceforsvar er indbygget i os alle (også dig og mig) helt basalt er den der for at sikre vores overlevelse, men den er ikke at spøge med.

Den er genetisk betinget og kan ikke “kureres”
De nedslående fakta er, at selvom der er få studier på området ved ingen hvorfor nogle hunde har det mere end andre. Det forekommer nemlig i alle racer, alle blandinger og alle aldre. Genetisk programmering kan gøre visse former for adfærd lettere at lære for nogle hunde, men der er ingen klar sammenhæng mellem, hvor meget en adfærd anses for at være genetisk og dens modtagelighed overfor adfærdsmodifikation.
.
Der vil altid være både arv og miljø med i spil.

Det kan “kureres” ved at give hunden mængder af ressourcer
Det vil være det umiddelbare logiske, at give hunden flere ressourcer så at den fik følelsen af at have rigeligt selv men sådan fungerer det desværre ikke. I stedet vil de fleste hunde få et endnu højere alarm- beredskab (stressniveau) over flere mængder af ressourcer at
vogte.

Ressource- og zoneforsvar er en dominant adfærd
Det er utroligt så meget hundeadfærd og hundesprog der tilskrives at hunden er dominant. Der er så mange dominansteorier at det faktisk gør os “dumme”. Vi kommer aldrig at hverken se eller forstå hundens signaler/sprog hvis vi pakker adfærd ind i dominans- og lederskabsteorier.

Det er resultatet af en “forkælet” hund
I en videnskabelige undersøgelse fra 2007 viste resultaterne at ressource- og zoneforsvar der resulterede i bidskader hos børn var hunde af ALLE racer/blandinger, ALLE aldre og uanset deres historie. Hunde med varierende grader af lydighedstræning kan udvikle
vogtningsadfærd – der er altså lige muligheder for at dette kan blive et adfærdsproblem.

Min erfaring er at problemet ses ofte hos hunde der bor sammen med små børn (op til 6 år), omsorgssvigtede hunde, hunde hvis ejere løser konflikterne med straf (så som skæld ud og anden korrigerende håndtering i hverdagen).

Mange tak til Betina Sabinsky, der er en aldeles velkendt og anerkendt professionel i hundeverdenen. Fx. afholder hun nogle gange foredrag omkring netop ressourceforsvar. Du kan finde meget mere om hvad hun tilbyder og hvad hun kan på www.dogwise.dk.

Og det er jo bare så vigtigt, at vi som hundeejere ved noget omkring dette. Din hund kan så hurtigt miste tilliden til dig, hvis den oplever, at din tilstedeværelse medfører, at den mister noget, der er af værdi for den.  Så det handler om, at vores tilstedeværelse skal betyde noget godt for hunden – også når den spiser ben og mad.

Lad som udgangspunkt være med at tage noget fra den, men lær den at slippe på signal for at få noget endnu bedre gennem din træning, og gå gerne forbi den og læg noget lækkert til den, når den er i gang med at spise, mv. Men tag ingen chancer, hvis din hund udviser ressourceforsvar. Tag i stedet for fat i en professionel for at få hjælp. Vil du gerne forebygge problemer med ressourceforsvar, kan du lære meget mere i Hundeklubben Online. 

Betinas kildehenvisninger
Jane Donaldson bog Mine!
www.puppyleaks.com
Videnskabelig artikel https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2610618