Picture of Gitte Asmann

Gitte Asmann

Her kan du møde Trine Bargmann fra foreningen Trinitas, der er på besøg i Hundeklubben Online. Trinitas uddanner og certificerer psykisk sårbare danskeres egne hunde til psykiatriske servicehunde.  Som en unik ekvipage, træner hund og ejer sammen med deres tilknyttede træner for at lære hinandens signaler at kende, så ejeren for eksempel kan få det lettere ved at færdes blandt andre mennesker i fx butikker – i stedet for at isolere sig. Men hunde kan hjælpe alle os hundeejere, fordi de er så fantastiske. 

Mange psykisk sårbare sidder i eget hjem, lukket inde i en usynlig og stadig tabu-belagt sygdom. De er afhængige af hvornår andre kan hjælpe dem. En psykiatrisk servicehund er der altid for dem, så de nu kan gøre det de har lyst til, og når de har lyst til det. De kan nu selv handle ind, deltage i møder, komme til behandlinger hos lægen og andre steder i det offentlige, gå på café, være med til familie-arrangementer, tage en uddannelse og have et flexjob.

Vidste du, at de hunde – alle racer mellem Chihuahua til Broholmer – der er tilknyttet foreningen Trinitas via deres ejer, er almindelige familiehunde, der også trænes specielt til at kunne følge sin ejer alle steder i det offentlige rum? Det er vigtigt for hunden, at den er hund, ved siden af at være trænet som et redskab til hjælp til selvhjælp for dens ejer. I træningsforløbet hvor hund og ejer træner sammen med deres tilknyttede træner, lærer de hinanden bedre at kende, så ejer kan tyde hundens signaler og derved hjælpe sig selv ud af et angstanfald, eller slet ikke få et.

Hunden skal bestå en offentlighedstest for at blive psykiatrisk servicehund

Offentlighedstesten er den test, som hund og ejer skal bestå for at blive certificeret som psykiatrisk servicehund. Offentlighedstesten består dels af nogle elementer, der er baseret på mere almen lydighed, såsom indkald, gå i løs line, blive på stedet og gå tæt (ved fod),  og så at kunne vise, at hunden kan udføre denne adfærd og være afslappet, selvom den er tæt på andre mennesker og mad i fødevarebutikker og på café, hvor der jo er mange dufte og forstyrrelser. 

I videoen herunder finder du svar på følgende spørgsmål

  • Skal man have en anden hund for at få en psykiatrisk servicehund? 
  • Hvordan finder jeg ud af, om min hund vil egne sig til at være psykiatrisk servicehund? 
  • Hvad ser I mht. racer? 

Hundens trivsel er helt essentiel

Når hunden skal hjælpe os, så er den på arbejde. Men for at den kan arbejde, så er der selvfølgelig en række ting, der skal være på plads. Helt overordnet skal din hund være fysisk rask, og til at finde ud af det, bruges en servicehundeattest, der udfyldes af din hunds dyrlæge. Du skal have lavet en servicehundeattest før servicehundetræningen starter samt før certificering og re-certificering, så vi kan være sikre på, at hunden ikke fejler noget. Det er også essentielt, at din hund er tryg i forskellige miljøer, ligesom Trine nævner i videoen herover. Derudover skal hundens behov for bevægelse og aktivering naturligvis tilfredsstilles. 

Drømmer du om en psykiatrisk servicehund gennem Trinitas?

For at du kan komme i gang med at træne med din hund gennem Trinitas, er der en række ting, der først skal være på plads og nogle ting, som du skal være indforstået med. For det første skal du kunne dokumentere, at du har en diagnosticeret, vedvarende psykisk lidelse. Du skal også have overskud til at den træningsaktivitet, der er behov for, hvis du vælger at gå ind i det her. Det er på inden måde et quick fix at få en færdigtrænet servicehund. Det er dig selv der træner din hund, og så bliver du hjulpet af en træner. Trinitas har et landsdækkende netværk af specialiserede træner, så også du kan få hjælp.  Du kan finde resten af kravene til psykiatrisk servicehund lige HER

Har du spørgsmål angående psykiatriske servicehunde, kan du måske finde dem hos Trinitas’ hjemmeside under FAQ – ofte stillede spørgsmål. Du er også velkommen til at kontakte Trine lige HER

Du finder hele oplægget - inkl. spørgsmål og svar i Hundeklubben Online

Da oplægget fra Trinitas handler om relationen mellem hund og ejer, så finder du det i kurset ‘Empower din hund’.

Fra kurset ‘Empower din hund’, får du her 3 gode råd til din træning – råd, der vil booste jeres relation. 

  1. Lær din hund, hvad du ønsker den skal gøre, i stedet for at irettesætte den for det, som du synes den gør forkert. Og sørg for, at den ikke øver sig i noget du ikke ønsker, mens du træner med de nødvendige øvelser.
  2. Vær bevidst om, hvad du kommunikerer til din hund. Hav klare og tydelige signaler: Få alle i familien med i træningen, Vær klar over de signaler, som du bruger, så du gør det simpelt for din hund.
  3. Sæt din hund op til succes og gør træningen sjov. Find ud af, hvad din hund elsker, når du vil træne med den. Gå fremad i træningen i din hunds tempo.

Relaterede Posts

Gåtur med hund

Den gode gåtur med hund

Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn