Mød Gitte Asmann

FÅ DEN FAMILIEHUND, SOM DU ALTID HAR DRØMT OM – MED GITTE ASMANN SOM DIN COACH

Jeg hedder Gitte Asmann og bor i Ringsted midt på Sjælland. Det, der driver mig i min forretning, er at jeg kan gøre en forskel. Jeg brænder for at hjælpe dig og din hund til et bedre liv sammen. For mig findes der ikke noget bedre end at kunne se, når tingene lykkes.

For at kunne hjælpe dig med netop dit problem, har jeg gennemført en række uddannelser, der har givet mig en stor værktøjskasse med redskaber, der virker. Derfor kan jeg hjælpe dig med langt de fleste problemer, men jeg henviser også ind i mellem til andre, hvis jeg mener det vil være det bedste for dig og din hund.

Jeg har i mere end 20 år hjulpet hundeejere som dig. Først som instruktør i en lille lokal hundeforening på Amager og siden har det bare udviklet sig. Nu er min forretning ikke længere en vigtig del af min levevej, men min levevej.

… men jeg henviser jævnligt til andre.

Jeg har selv 2 børn samt hund og kat, og ved godt, at det kan være svært at få en travl hverdag til at hænge sammen – med alt det, som jeg gerne vil nå – inklusive det at være den bedste hundeejer for min hund. Det er også én af grundene til, at jeg har udviklet flere online-kurser og min online hundeklub. Så giver jeg andre muligheden for at træne og blive klogere deres familiehund, når DE har tid.

3 facts om mig

Vælg mig, hvis du bliver tiltalt af følgende

Jeg bruger kun positive og moderne metoder

Det er min overbevisning, at vi når absolut længst med at belønne hunden for dét, som den gør rigtigt. Så vi skal altid have fokus på at sætte hunden op til succes (- ikke til at fejle). Viden og forståelse er essentielle nøgleord for mig.

Jeg har specialiseret mig i online-træning

Hos mig får du adgang til videoer og andet online-materiale, som du kan læne dig op ad under træningen med din hund. I flere af mine tilbud får du fx adgang til Hundeklubben Online, dit/mit online træningsunivers

Jeg coacher dig, så du kan træne din hund

Hos mig er du mindst lige så vigtig som din hund. For hvis vi skal foretage nogle ændringer og se nogle resultater, så skal jeg først og fremmest hjælpe dig. Derfor er der brug for et samarbejde mellem dig og mig.

Mine uddannelser

  • Hundeadfærdsbehandler.
  • Certificeret BAT instruktør (CBATI). BAT træning er en ny & hundevenlig træningsmetode, der hjælper hunde med aggression, frustration og angst. Du kan læse mere om BAT træning her.
  • Klikkerinstruktør.
  • Hundemassør. Jeg er medlem af DEH (Danske Eksaminerede Hundemassører).
  • Uddannelsen Krop og Bevidsthed.

Ud over de uddannelser jeg har taget, deltager jeg naturligvis løbende i relevante og spændende efteruddannelser/foredrag/kurser, for at udvikle mig og følge med i de nye trends inden for hundeverdenen.

Ord fra kunderne om mig

Forskellen på Gittes hundetræning og andre steder vi har gået på, er at Gitte bl.a. formår at fortælle hvornår de forskellige redskaber kan bruges i andre sammenhænge. Gittes tilgang er positiv og hendes ro smitter af. Hun formår at give individuel vejledning på en god og konstruktiv måde. Hun er opmærksom på det spil, der kan foregå i mellem hundene.

Jette Blixt

Jeg synes at du er en rigtig god underviser. Du går op i det med liv og sjæl. Og du er hurtig til at spotte hvad der er udfordringen hos hvert enkelt hundeejer. Det mest givtige er al det undervisningsmaterialet vi har fået. Jeg vil sætte mig til at få læst det hele igennem igen og indøvet det, så jeg kan gennemgå det med Cleo.

Lone Hansen

Gitte har mange gode vinkler på dine udfordringer med din hund, spotter flere ting som hunden/ejer kunne have glæde af at træne. Det, der glædede mig mest er Gitte ‘s rolige, kærlige og forstående tilgang til ens udfordringer. Alt bliver sagt på en dejlig forstående måde og gode foreslag ryster hun ud af ærmet. Jeg kan varmt anbefale Gitte, hvis du har nogle udfordringer med din hund.

Helen Tranberg

Kontakt mig

Oplever du problematikker med din hund, har du brug for sparring eller coaching, så tøv ikke med at kontakte mig.