Hundeadfærd

Oplever du udfordringer med din hunds hundeadfærd?

Det er helt normalt – ofte handler det om, at hundens behov for tryghed, indflydelse eller aktivering ikke bliver mødt. Måske reagerer den på andre hunde på gåturen eller bliver urolig, når I får gæster.

Jeg hjælper dig med at forstå og støtte din hund, så I sammen kan skabe varige og positive ændringer. Det er ikke et quick fix, men et samarbejde mellem dig og din hund, der hjælper din hund til at trives – og dig til at få en glad og harmonisk familiehund.

Forløb til dig med en reaktiv hund​

Om BAT

.

Gør din hund tryg ved andre hunde og mennesker

.

Reaktiv til Rolig gruppe-forløbet

.

Andre forløb med
hundeadfærd

Hjælp til din hunds adfærd

.

Online-coaching

.

Det store program

.

Eksempler på problematisk hundeadfærd, som jeg kan hjælpe dig med

Din hund er udfarende over for hunde, mennesker, biler, m.m.

Det er svært at nyde en gåtur med hunden, når den laver alle disse udfald.

Din hund er bange for særlige lyde, nogle mænd, m.m.

Det startede i det små, men nu ser det ud til at sprede sig til andre ting.

Din hund virker stresset og har svært ved at finde ro

Den følger efter dig konstant og den har svært ved at slappe af.

Din hund gør i mange forskellige situationer

Måske gør din hund ad dig, måske i haven, og ad andre på gåturen. Det er irriterende og folk kommer med kommentarer.

Din hvalp napper meget og du er bekymret

Du ved godt, at hvalpe napper, men du synes alligevel nok, at det er for meget, og du har brug for vejledning.

Din hund knurrer ad dig i forskellige situationer

Det gør dig utryg, og du kan godt se, at det ikke er løsningen at skælde hunden ud. Du ønsker at forstå din hunds hundeadfærd og hjælpe den.

Uønsket hundeadfærd kan skyldes mange ting

Lidt provokerende kan vi sige, at ‘bare’ fordi DU ser din hunds hundeadfærd som et problem, så er det ikke sikkert, at det er unaturlig hundeadfærd. Det kan f.eks. være, at det er helt racetypisk. Mange af den hundeadfærd, som hunden har, har den fordi den er en hund, måske fordi den altid er i snor og bor meget tæt på andre, hvor den hele tiden konfronteres med alle mulige stimuli. (Hermed ikke sagt, at jeg mener, at vi bare kan slippe alle hunde løs 😄).

Vi skal kigge på hundens behov som noget af det første

Op mod 80 % af de hunde, der har en problematisk adfærd, har smerter. Og du kender det sikkert fra dig selv: hvis du har ondt et sted, så falder din tolerance over for andre også. Sygdom og ubehag kan f.eks. have sine rødder i den forkerte ernæring. Det kan være sådan noget som allergi. I Hundeklubben-Online.dk, som du altid får adgang til, når du køber et forløb hos mig, kan du f.eks. finde HundefoderNørdens webinar ’En god mavefornemmelse – ernæringens betydning for hundens adfærd’. Du finder også kurset ‘Smerter og ubehag kan ændre hundens adfærd’. 

Og så er der hundens behov for aktivering og berigelse. Vores hunde har oftest ikke noget arbejde, men venter i rigtigt mange timer på, at vi kommer hjem igen. Vi har mange pligter og gøremål, og vores hunde har kun os. Derfor er det vigtigt, at vi sætter os ind i, hvordan vi kan tilfredsstille hundens behov. Nogle kan vi ændre den uønskede hundeadfærd bare ved at ændre hvordan vi aktiverer hunden.