Picture of Gitte Asmann

Gitte Asmann

Der er så mange ting, du gerne vil sørge for din hvalp er tryg ved. At gøre den tryg nytårsaften er bestemt én af dem. Men hvad er det bedste at gøre, når vi gerne vil forebygge nytårsangst, der jo desværre er meget almindeligt? Der er heldigvis mange gode bud på det, når du søger information om det på nettet. De fleste ved f.eks. godt, at det kan være en virkelig god idé at afspille fyrværkerilyde for hvalpen, så den bliver vant til at høre dem. Men hvad gør du mere specifikt og hvad kan du ellers gøre for at skabe de bedste betingelser for at din hvalp ikke udvikler en lydangst? I dette blogindlæg kan du høre hvad dyrlæge og adfærdsfærdsbehandler Desirée Mortensen fra Køge Dyreklinik anbefaler. Videoen herunder er et uddrag af et webinar holdt sammen med Hundeklubben Online.

Hvalp nytårsaften

Socialisér din hvalp på den 'fede' måde

Når du socialiserer din hvalp, skal den tilvænnes forskellige ting, lyde, individer, osv. for at blive tryg ved dem, og forbinde dem med noget godt. Og de oplevelser, som den har, skal være gode oplevelser, som den kan magte. Du skal så at sige undgå at kaste din hvalp ud på dybt vand, hvor den ikke kan bunde. Du skal sammen med din hvalp samle på gode oplevelser, som den kan pakke om i rygsækken og tage frem senere og være tryg ved, fordi den kan genkende dem som noget rart, som den har oplevet før. 

Og i dag går vi i højere grad efter kvalitet frem for kvantitet, så du skal undgå at presse din hvalp igennem et hårdt socialiserings-program. Det allervigtigste er, at din hvalp er tryg undervejs, og det afgør du allerbedst ved at aflæse dens kropssprog. Og det gælder både, når I ude og når du selv træner med lyde derhjemme. 

Skab optimisme via træning og berigelse

For det andet skal du træne med belønningsbaseret træning, der er med til at opbygge mere robuste hunde, der kan blive bedre til at sige ‘pyt’ og børste en dårlig oplevelse af sig. Vi vil gerne gennem vores træning give hvalpen det, som vi i populær tale kalder empowerment.  

Det vil også tilføre stor livskvalitet for din hvalp, at den får lov til at være hund. Den skal have lov til at gøre det, som en hund gør. Det drejer sig om sådan noget som at få mulighed for at snuse, grave huller, udforske miljøet, rulle sig og bevæge sig. 

Kosttilskud eller medicin som et stressnedsættende tiltag

Da din hvalp endnu ikke har oplevet et nytår, ved du ikke helt, hvordan den vil reagere nytårsaften. Men selvom du ikke er sikker på, at det vil være svært for din hvalp, så anbefaler Desirée alligevel et kosttilskud eller evt. medicin – rent forebyggende. Det skal dertil siges, at medicinen ikke skal være noget tungt, men derimod en mildere variant, der kan tage toppen isbjerget. 

Tusinde tak til Desirée Mortensen fra Køge Dyreklinik og Stevns Hundesport. Desirée går, qua sin baggrund som både dyrlæge, adfærdsbehandler og klikkerinstruktør, meget op i at give patienterne på klinikken den bedste oplevelser, når de skal til dyrlægen. Du finder hele webinaret med Desirée Mortensen inde i Hundeklubben Online. Her fortæller Desirée bl.a. meget mere om muligheden for at give medicin til de hunde, der har nytårsangst.

Hundeklubben Online har tidligere samarbejdet med Desirée Mortensen, og du finder inde i Klubben netop et kursus, der hedder ‘Bedre besøg hos dyrlægen’. Det fokuserer både på at forebygge utryghed hos dyrlægen, og på at træne med en hund, der allerede er blevet bange for dyrlægen. 

Problemer med gøen og udfald? Book et gratis online-møde

For at kunne booke en tid og hjælpe dig allerbedst i den tid, som vi har til rådighed, vil jeg gerne vide lidt mere om det, som du står med. Derfor skal du starte med at udfylde et lille spørgeskema, og derefter finder vi sammen et tidspunkt, hvor vi begge har tid. 

Vores online-møde foregår på Teams eller Zoom. 

Relaterede Posts

Gåtur med hund

Den gode gåtur med hund

Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn