Mød Katrine Hammer fra Dyrlægeskræk

Katrine er uddannet veterinærsygeplejerske og har i rigtig mange år været med til at håndtere hunde på dyreklinikken. Hun har fx klippet tonsvis af hundenegle.

På mange dyreklinikker var og er der tradition for at klippe hundens negle, når hunden jo alligevel er på klinikken. Og det er smart nok, for så undgår hundeejeren jo at ’slås’ med det, og det kan være en del af ’serviceeftersynet’ på klinikken.

Problemet er bare, at rigtig mange hunde ikke bryder sig om at få klippet negle. Og måske er hunden stresset over alle de andre ting, der foregår; den skal op på vægten, der lugter mærkeligt, der er andre hunde alt for tæt på, den bliver håndteret af fremmede, osv, osv. Der er potentiale for dyrlægeskræk, altså hvor hunden bliver bange for at komme til dyrlægen.

Fanget i et krydsfelt

Katrine følte sig efterhånden fanget i et krydsfelt, da hun også var uddannet hundetræner, hvor hun trænede med at have fokus på processen og ikke at overskride hundens grænser. På dyreklinikken var der ofte brug for at få hunden behandlet her og nu – uden tid til at træne med trinvis indlæring – som hun ellers var vant til at som hundetræner. En svær situation at stå i. Og konsekvensen blev altså, at Katrine sprang ud som selvstændig og i dag hjælper både hundeejere, dyreklinikker og andre med sit speciale.

Dårlige løsninger kan skabe problemer

Uanset om vi befinder os på dyreklinikken eller derhjemme, så kan vi risikere at komme ind i en ond spiral, når vi skal håndtere hunden og fx klippe negle på den. Katrine fortæller, at vi måske allerede fra første til andet håndteringsforsøg kan se en ændring hos hunden. Måske er den blevet overvældet af alt dét, der skete og reagerede derfor ikke. Men allerede anden gang, kan vi måske se, at den har lært noget alligevel. Og det betyder måske, at vi er nødt til at fiksere. Og mere fiksering giver mere frygt.

Og mere fiksering kan give et tillidstab og skade den relation, der er mellem dig og din hund.

Din hund kan begynde at sige fra, og du bliver så måske overrasket og siger selv fra. Hvis hunden bliver straffet for at vise afstandsøgende signaler såsom knurren, kan vi risikere, at de bliver aflært. Hunden holder op med at advare, da det jo alligevel ikke virker, og går så direkte til aggressionen (markering eller et bid). Er det hos dyrlægen at det sker, kan du også risikere, at den tager oplevelsen med hjem. At oplevelsen sætter sig og udvikler sig til andre situationer.

Altså en ond spiral.

Fiksering kan også skabe såkaldt indlært hjælpeløshed, fordi hunden lærer, at den intet kan gøre ved sin situation. Udadtil kan det se ud som en rolig og lydig hund, der affinder sig med situationen. Men det er bestemt ikke positivt og nedsætter generelt hundens velfærd.

Men hvad kan vi så gøre ved det?

Som sædvanlig er det bedre at forebygge end at helbrede. Har du en lille hvalp, kan du være med til at forebygge dyrlægeskræk ved gentagne gange at besøge dyreklinikken inden den skal vaccineres første gang hos dig. Besøg klinikken, lad den hilse på personalet, giv den nogle lækre godbidder og gå igen. Sørg for at hvalpen oplever en masse positivt og ikke noget negativt. For det første møde er altafgørende for, hvordan din hvalp kommer til at synes om at være der. For selv om den første egentlige håndtering og vaccination hos dyrlægen måske ikke er den mest afskrækkende oplevelse, så kan det alligevel svie at blive vaccineret. Og din hvalp vil altid lære noget – og knytte én eller anden følelse på oplevelsen.

Er træning nødvendig?

Måske tænker du, at din hund da aldrig har haft problemer med hverken dyrlægen eller med fx at få klippet negle. Godt for dig – og din hund ikke mindst. Jeg har selv haft en hund, der virkede til at have det ok med det, men nu har jeg selv en hund, der er meget sensitiv og bestemt ikke bryder sig om det. Så her er der brug for træning og hensyn. 

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal have endnu større fokus på, hvordan vi håndterer vores hunde. Efter min mening overskrider vi igen og igen deres grænser og tager bare fat i dem når vi har brug for det, trækker dem med os når vi gerne vil videre, osv.

Som hvalpeejere har vi ofte også mest fokus på, at hvalpen skal lære at sitte og komme, når vi kalder. Ja, det er da også vigtigt, men dét, som vi egentlig burde have allermest fokus på, er at få hvalpen til at blive tryg; og derfor er det en god idé at lægge meget af vores energi i træningen af håndtering, alene hjemme og ikke mindst socialisering. 

Vil du høre mere om Katrines vigtige arbejde?

I den optimale verden håndterer vi hunden uden tvang, og vi træner øvelser, der giver hunden følelsen af kontrol i stedet for afmagt. Så hunden får tillid til os som hundeejer.

Men hvad skal der til for at opnå dette? Ja, det kan være svært at se lyset. Især hvis du allerede står med et problem, hvor du vitterligt er nødt til at holde din hund fast for at kunne klippe dens negle, eller måske tager din hund til dyrlægen for at få det gjort.

Der er brug for en god portion viden og tid. Tid fordi når vi arbejder med følelser, tager det typisk længere end at træne med en lydighedsøvelse. Og fordi vi skal træne med en masse delelementer, fx bare det at hunden ser neglesaksen.

Du kan se meget mere til Katrine inde i Hundeklubben Online, hvor jeg netop har lavet kurset ’Stop dyrlægeskræk med Katrine Hammer’. Du kan starte når som helst.

Du kan også klikke ind på Katrines hjemmeside og læse mere hendes spændende arbejde og kurser. Hun kører fx detaljerede online-kurser med negleklipning, hvor du bliver holdt i hånden hele vejen vha. videoer og en lukket facebook-gruppe.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Måske du også vil læse….

Dyrk de gode vaner