Praktisk info – BAT teams

HVOR MANGE ER DER TYPISK PÅ ET HOLD?

Der er kun 2 hunde på et BAT-team. Umiddelbart er det kun disse to hunde, der arbejder videre, men ved behov får vi en tredje hund med.

HVOR FOREGÅR BAT-TRÆNINGEN?

Du får den præcise adresse i forbindelse med tilmeldingen til kurset, men vi starter i hvert fald træningen op i udkanten af Ringsted, hvor der er god plads og sigtbarhed.

DU SKRIVER, AT DU MATCHER OS SAMMEN MED EN ANDEN, OG AT VI GÅR I GANG HURTIGST MULIGT. HVOR LANG TIDS VENTETID KAN DER VÆRE? JEG VIL JO GERNE I GANG HURTIGST MULIGT.

Umiddelbart kan der med de valgte træningsdage og tidspunkter være to teams i gang på een gang, da vi træner hver anden uge, men hvis der er mange tilmeldinger, vil jeg høre dig og den anden i teamet, om vi kan træne en anden dag.

MÅ JEG TAGE MINE BØRN ELLER MIN BEDRE HALVDEL MED TIL BAT-TRÆNINGEN?

Du må meget gerne medbringe din bedre halvdel. Mindre børn vil normalt ikke egne sig til at deltage i BAT-træningen.

HVILKET UDSTYR SKAL MIN HUND HAVE PÅ TIL BAT-TRÆNINGEN?

Jeg anbefaler en god veltilpasset sele og en fast line på 3-5 meter. Det kan evt. være to liner, som du sætter sammen. Har du tilmeldt dig begynder BAT-holdet, vil du få mere info omkring udstyr under teorien. Du kan købe en lækker læder BAT-line hos mig og jeg kan anbefale dig en god sele.

ER DER ANDRE TING, JEG SKAL HUSKE TIL TRÆNINGEN?

Det er altid en god idé at medbringe masser af små lækre godbidder, som din hund er meget begejstret for. Og undlad at give den mad lige før træning.

HVAD HVIS JEG BLIVER FORHINDRET I AT DELTAGE ÉN ELLER FLERE AF TRÆNINGSGANGE?

Bliver du forhindret, bedes du sende mig en sms på 29 89 82 12. Det er for egen regning, hvis du bliver forhindret i at deltage i træningen.

SKAL MIN HUND BLIVE HJEMME, HVIS DEN ER I LØBETID?

Nej, I er stadig velkomne til BAT-træningen. Du må dog meget gerne give mig besked om det på en sms.

ER DET EN IDÉ AT VI KOMMER I GOD TID FØR TRÆNINGEN?

Hvis din hund generelt bliver lidt stresset i nye miljøer, vil jeg anbefale dig at komme en halv times tid før, så den har mulighed for at komme lidt ud af bilen og snuse lidt omkring i området. Lav gerne nogle søgeøvelser. Men det er selvfølgelig vigtigt at tage hensyn til om der evt. er andre på holdet, der gør det samme, så lad os få en snak om det på holdet.

EVENTUEL FORTRYDELSE

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du har købt kurset. Dog bortfalder denne fortrydelsesret, hvis det købte online-materiale er blevet åbnet.

DINE DATA

Når du har tilmeldt dig et BAT-team, udfylder du et udvidet spørgeskema med kontaktoplysninger, info om hunden og andre personlige oplysninger. Dine oplysninger opbevares forsvarligt, og ikke længere end nødvendigt, og de vil blive destrueret én gang årligt, hvis de er over ét år gamle. De deles naturligvis ikke med tredjepart.

Vil du vide mere om min privatlivspolitik, kan du kigge i handelsbetingelserne.

FANDT DU IKKE SVAR PÅ DIT SPØRGSMÅL HER, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE MIG PÅ TLF. 29898212 ELLER PÅ MAIL KONTAKT@GITTEASMANN.DK.