Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Praktisk info – Det store program

Indholdet i det store program

  • Hjemmebesøget varer 2 timer. Kørsel på Sjælland er med i prisen. Kørsel til Fyn og Jylland samt broafgift betales herudover. Du skal betale kørselsafgift tur/retur fra Storebæltsbroen.
  • De 4 praktiske sessioner varer 1 time hver. De vil som udgangspunkt finde sted i Borup-området medmindre andet aftales. Nærmere adresse følger, når du har købt Programmet. Aftales andre steder, vil der være et kørselstillæg på 4,50 kr. pr. km. regnet tur/retur min adresse. Eventuel kørsel afregnes via Mobile Pay 58614 på dagen.
  • 6 gange telefoncoaching, der hver varer op til 30 minutter. Der er mulighed for, at coachingen kan foregå over Zoom, hvis der er grund til det. Hvis der er videoer, der skal vurderes, skal de sendes til mig via wetransfer.com.
  • ’Det store program’ inkluderer 6 måneders medlemskab af Hundeklubben Online. Når du har købt forløbet, får du en velkomstmail, hvor du finder et link til din adgang til Hundeklubben. Du trykker blot ‘køb’ – det koster 0 kr. Du bestemmer selv, om du vil aktivere medlemskabet med det samme, eller om du vil vente lidt. Du kan ikke pausere medlemskabet, når du først har aktiveret det. Når de 6 måneder er gået, udløber dit medlemskab automatisk. Er du blevet glad for redskaberne i hundeklubben, og ønsker du at arbejde videre med din hund, får du efter de 2 måneder mulighed for at købe medlemskab af klubben til halv pris. Denne pris gælder indtil du evt. melder dig ud.

Eventuel ekstra kørsel

Som nævnt ovenover, afregnes kørsel udover programmet med 5,00 kr. pr. kørt kilometer. Der afregnes via Mobile Pay 58614 på dagen for aftalen.

Overholdelse af tidsplan, aflysning, mv

De 12 uger starter, når det indledende Zoom-møde starter. Vi lægger os derfor også fast på en slutdato (i løbet af den 12. uge). Som udgangspunkt aftaler vi 2-4 uger frem i vores kalendere, så der ikke pludselig opstår problemer med at finde tider. Vi holder fast i den ugentlige kontakt, og overholdes den ikke, skal den bruges på anden vis inden for de 12 uger. Bruges den ikke, forsvinder den.

Hvad kan tiden blive brugt til?

Vi kan bruge tiden på adfærdsproblematikker, træning, eller hvad du end har brug for at få hjælp til med din hund.

Forholdet mellem dig og mig

Med dette program laver vi et samarbejde baseret på en dybere relation, hvor vi kan nå længere. Jeg tager kun folk ind i dette program, hvis jeg mener, at samarbejdet vil blive godt. Men viser det sig, at det alligevel bliver svært for os, så skal det være til at komme ud af for begge parter. Derfor vil det også være muligt for dig at stoppe aftalen og få nogle af din penge tilbage, hvis samarbejdet mellem os alligevel ikke fungerer.  Jeg vil ligeledes havde mulighed for at trække mig ud af samarbejdet.

Stoppes samarbejdet, vil der med det samme blive lukket for adgangen til Hundeklubben og der vil blive kigget på, hvor meget der evt. skal tilbagebetales til dig. Der betales selvsagt ikke noget tilbage for timer allerede afholdt.

Jeg vil gerne have, at noget af tiden bruges hjemme hos mig. Hvordan afregner vi det?

I så fald afregner vi for kørslen. Du skal betale kørselsudgiften tur/retur mit geografiske udgangspunkt. Kørselsafgiften er 5,00 kr. pr. kørt kilometer inkl. moms.

Eventuel fortrydelse

Du har 14 dages fortrydelsesret efter dit køb.

Allerede afregnede timer/kørsel refunderes IKKE – hvis du af én eller anden grund skulle vælge at aflyse.

Aflysning af aftale

Ved aflysning af en aftale pga. sygdom, mv., skal du give mig besked pr. sms på 29898212 inden kl. 8 den pågældende dag, ellers anses den pågældende aftale som forbrugt. Aflyser du fx den fysiske træning kl. 10 den pågældende dag, anses den pågældende time med fysisk træning som forbrugt.

Dine data

Jeg gør alt hvad jeg kan for at beskytte dine data. Når du køber pakken ‘Det store program’, udfylder du et spørgeskema med diverse personlige oplysninger om dig og din hund. Disse oplysninger opbevares forsvarligt, og ikke længere end nødvendigt, og de vil blive destrueret én gang årligt, når de er over et år gamle. De deles naturligvis ikke med tredjepart.

Se i øvrigt min privatlivspolitik under handelsbetingelserne