Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Mød Gitte Asmann - din coach til en glad familiehund

Jeg hedder Gitte Asmann og bor ved Borup midt på Sjælland. Det, der driver mig i min forretning, er at jeg kan gøre en forskel. Jeg brænder for at hjælpe dig og din hund til et bedre liv sammen. For mig er det det ultimativt bedste, når jeg kan hjælpe dig og din hund til at forstå hinanden endnu bedre!

Mine uddannelser

For at kunne hjælpe dig med netop dit problem, har jeg gennemført en række uddannelser, der har givet mig en stor værktøjskasse med redskaber, der virker. Jeg er bl.a. uddannet:

  • Hundeadfærdsterapeut fra Etologisk Institut. 
  • Klikkerinstruktør fra ‘Hund og Træning’. 
  • BAT-instruktør fra Grisha Stewart. 

Og jeg bliver selvfølgelig ved med at videreuddanne mig og søge inspiration. Derfor kan jeg hjælpe dig med langt de fleste problemer, men jeg henviser også ind i mellem til andre, hvis jeg mener det vil være det bedste for dig og din hund. Og skal vi arbejde sammen, vil jeg typisk starte med en afklarende coaching-session for at finde ud af, om vi er det rette match.

Mine to seneste praktiske kurser har været ved  Chirag Patel. Begge var 7 dages kurser.

  • ‘Puppy Instructor Course’ i 2022. 
  • ‘Understanding, managing & modifying Problem behaviours’ i 2023. 
Mine erfaringer og holdninger

Jeg har i mere end 20 år hjulpet hundeejere som dig. Først som instruktør i en lille lokal hundeforening på Amager og siden har det udviklet sig, og jeg har gjort min forretning til min levevej. 

Og da jeg har været i branchen i så mange år, har jeg også været med til det skift, der har været mht.  hvordan vi anskuer vores forhold til hunden, og hvordan vi træner den. Men vores samfund er desværre stadig præget af tanken om, at hunden er dominerende, når den f.eks. knurrer ad os og ikke gør hvad vi siger. Og det er bestemt naturligt at komme til at råbe af sin hund, det kan vi alle gøre, når vi bliver vrede, frustrerede og forskrækkede. Det er menneskeligt. Men det er ikke løsningen på lang sigt, og der findes heldigvis andre metoder, hvor vi ikke samtidig kommer til at slå skår i hundens tillid til os. 

Mine tilbud

Jeg ved godt, at det kan være svært at få en travl hverdag til at hænge sammen.  Og det er også én af grundene til, at jeg har udviklet flere online-kurser og min medlemsklub Hundeklubben Online, som jeg hele tiden laver nyt materiale til. Her kan du blive klogere, når DU har tid.

Mange af de tilbud, som du finder hos mig, har et større eller mindre element af online materiale, så du har mulighed for at se og gense materialet, når du har brug for det. 

Mød mig uden det koster dig en krone

3 facts om mig

Vælg mig, hvis du bliver tiltalt af følgende

Jeg bruger positive og moderne metoder

Det er min overbevisning, at vi når absolut længst med at belønne hunden for dét, som den gør rigtigt. Så vi skal altid have fokus på at sætte hunden op til succes. Viden og forståelse er essentielle nøgleord for mig.

Jeg har specialiseret mig i online-træning

Hos mig får du adgang til videoer og andet online-materiale, som du kan læne dig op ad under træningen med din hund. I mit forløb 'Hjemmekonsultation med 3 mdr's coaching får du f.eks. adgang til Hundeklubben Online.

Jeg coacher dig, så du kan træne din hund

Hos mig er du mindst lige så vigtig som din hund. For hvis vi skal foretage nogle ændringer og se nogle resultater, så skal jeg først og fremmest hjælpe dig. Derfor er der brug for et samarbejde mellem dig og mig.

Mine uddannelser

  • Hundeadfærdsbehandler.
  • Certificeret BAT instruktør (CBATI). BAT træning er en ny & hundevenlig træningsmetode, der hjælper hunde med aggression, frustration og angst. Du kan læse mere om BAT træning her.
  • Klikkerinstruktør.
  • Hundemassør.
  • Uddannelsen Krop og Bevidsthed.

Ud over de uddannelser jeg har taget, deltager jeg naturligvis løbende i relevante og spændende efteruddannelser/foredrag/kurser, for at udvikle mig og følge med i de nye trends inden for hundeverdenen.

Ord fra kunderne om mig

Forskellen på Gittes hundetræning og andre steder vi har gået på, er at Gitte bl.a. formår at fortælle hvornår de forskellige redskaber kan bruges i andre sammenhænge. Gittes tilgang er positiv og hendes ro smitter af. Hun formår at give individuel vejledning på en god og konstruktiv måde. Hun er opmærksom på det spil, der kan foregå i mellem hundene.

Jette Blixt

Jeg synes at du er en rigtig god underviser. Du går op i det med liv og sjæl. Og du er hurtig til at spotte hvad der er udfordringen hos hvert enkelt hundeejer. Det mest givtige er al det undervisningsmaterialet vi har fået. Jeg vil sætte mig til at få læst det hele igennem igen og indøvet det, så jeg kan gennemgå det med Cleo.

Lone Hansen

Gitte har mange gode vinkler på dine udfordringer med din hund, spotter flere ting som hunden/ejer kunne have glæde af at træne. Det, der glædede mig mest er Gitte ‘s rolige, kærlige og forstående tilgang til ens udfordringer. Alt bliver sagt på en dejlig forstående måde og gode foreslag ryster hun ud af ærmet. Jeg kan varmt anbefale Gitte, hvis du har nogle udfordringer med din hund.

Helen Tranberg

Kontakt mig

Oplever du problematikker med din hund, har du brug for sparring eller coaching, så tøv ikke med at kontakte mig.