Er det frustrerende, når hunden gør?
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Som jeg ser det, er hundefoder-verdenen virkelig en jungle at finde rundt i. Vi hører så meget. Måske har du fået at vide, at du skal fodre din hund kornfrit eller måske gør du det allerede.. Men er det vigtigt, at der ikke er korn i hundefoder og hvorfor? Er majs og ris også korn? Hvad med ingredienslisten? Hvad skal jeg kigge efter og hvad skal jeg undgå? Hvordan skal jeg opbevare mit foder? Hvornår er det bedst at skifte fra hvalpefoder? Til at besvare de spørgsmål – og mange flere, har Hundeklubben Online fået lov at interviewe Ann-Kristin Meyer, der er cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring.
Hvad skal jeg kigge efter på ingredienslisten?
Kig efter naturlige ingredienser. Står der fx fersk kylling er det typisk godt. Dog ved du ikke, hvilken del af kyllingen, der er blevet brugt.
Undgå det foder med en ingrediensliste, som du hovedsageligt ikke forstår noget som helst af. Står der fx fjerkrækødmel? Det kan være udmærket, men det kan også godt være, at det er fjer og klør som der hovedsageligt bliver brugt. Og det nedsætter fordøjeligheden.
Som du nok ved, så skal ingredienslisten skrives, så dét, som står først, også har den største procentdel. Men du kan godt være sikker på, at foderproducenterne gør alt hvad de kan for at listen ser så attraktiv som mulig ud i køberens øjne. Selvom det nok er langt fra alle, der kigger på den. Så man skal som køber ikke kun kigge på dét, som der står først på ingredienslisten, men også lidt længere nede. Forskellige dele af majs kan fx deles op, så det ikke figurerer først, men flere gange længere nede på listen.
Ann-Kristin kan ikke sige klart ja til, at du skal undgå korn i hundefoder.
Men der kan nogle problematikker, som kan opstå.
I teorien bliver majs og ris ikke defineret som korn, men Ann-Kristin ser dem stadig med let fordøjelige kulhydrater. Hun oplever ikke de store problemer med, at hunde får majs og ris i små mængder. Dog skal vi være opmærksomme på, at et foder, der beskriver som kornfrit, men så stadig indeholder store mængde af majs, kartofler eller ris, ikke er meget bedre end det, der indeholder fx hvede.
Men lad os høre lidt om majs, og hvad der kan opstå af problemer: Majs er primært en let fordøjelig kulhydratkilde og en (mindre) proteinkilde. Problemet med majs og andre let fordøjelige kulhydratkilder er, at hvis hunden får for meget af det, så kan hunden ikke nå at fordøje det dér, hvor fordøjelsen egentlig skulle ske, nemlig i tyndtarmen.
Og hvis hunden ikke kan nå at optage hele kulhydratportionen, så ryger den videre i bagtarmen, og her vil bakterierne i bagtarmen forgære næringsstofferne, hvilket så igen kan fremme væksten af nogle sundhedsskadelige bakterier, der rent faktisk kan gøre skade på tarmen. De laver nogle store huller, som store proteiner kan passere igennem. Og i sidste ombæring kan vi så se det som fx allergi, fordi immunsystemet reagerer.
Dvs. fodrer du din hund med for meget stivelsesrig kost over en længere periode, kan du eventuelt risikere, at der forekommer ubalance i bagtarmen, hvorved immunsystemet bliver aktiveret. Og nu bliver det så endnu mere kryptisk, for det kan sagtens være, at hunden reagerer på en proteinkilde, men at hele problemet skyldes fodring med for meget stivelse.
Ja, det kan være rigtigt svært at vide. Nogle individer er bedre til at fordøje stivelsesrigt foder end andre, og så er der nogle hunderacer, der er bedre til det. Det kan skyldes, at de igennem mange generationer har fået mere stivelsesholdigt foder, og så har tarmen tilpasset sig i og med, at der er kommet flere enzymer til at fordøje stivelse. Men vær opmærksom på at hunden stadigvæk er en kødæder, ikke en altæder som fx os.
Jeg har selv længe haft den overbevisning, at hvis hunden har en god afføring og er flot i pelsen, så er det en indikator for, at hunden trives godt på sit foder. Men for Ann-Kristin er det essentielt, at hunden skal have en god afføring og en god pels. Det er for hende ikke en god indikator på, at hunden trives helt fantastisk. Det handler mere om, at hunden er dækket ind med de mest nødvendige næringsstoffer. Men kan du se at afføringen i en lang periode ikke er god nok, er det en god idé at gøre noget. Det samme med pelsen.
Fodrer du med i stivelsesrigt foder og er du i tvivl om, hvorvidt den kan ’tåle’ det? Du skal være opmærksom på, at du ikke kan se noget efter 1-2 måneder, der kan sagtens gå længere tid. Den kan sagtens reagere senere på, at der er for meget stivelse i foderet.
Kan en hund godt trives godt på et billigt foder? Alt fuldfoder er i teorien behovsdækkende, i hvert fald efter de behov, som vi kender i dag. Og hunden kan trives godt nok, hvis det er en hund, som bare ligger i sofaen hele dagen. Og blive gammel nok. Men Ann-Kristin mener, at man sagtens kan gøre noget, med en bedre ernæring. For pris og kvalitet hænger nu engang sammen, når vi taler hundefoder. I hvert fald i de grove træk.
Mød Ann-Kristin Meyer i Hundeklubben Online
Synes du også, at det kunne være spændende at høre, hvad Ann-Kristin ellers har at sige? Det har været en fornøjelse at interviewe hende, og jeg er bestemt selv blevet klogere på foder.
Fx. vidste jeg jo godt, at foderposen skal lukkes godt til, så foderet ikke oxiderer, så du kan undgå frie radikaler, der kan skade din hund. Men du kan også ødelægge vigtigt indhold i foderet, som fx. omega-3 fedtsyrer. Og jeg troede, at jeg gjorde det så godt, når jeg hældte hele den store pose over i en stor beholder og tog derfra. Men det gjorde jeg altså ikke…
Vil du gerne vide endnu mere om fodring af din hund, og måske få individuel hjælp, kan du kontakte Ann-Kristin på hendes hjemmeside hundefodernoerden.dk.
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med
Hvad kan du gøre, når din hund ikke virker synderligt glad for at besøge dyrlægen? Hvordan forebygger du, at din hvalp bliver utryg ved dyrlægen
“Bag enhver adfærd er der en følelse. Og bag enhver følelse er der et behov. Og når vi møder dette behov fremfor at fokusere på adfærden, så begynder vi at håndtere årsagen fremfor symptomet.”
– Ashleigh Warner
Er din hund begyndt at udvise adfærd, som du ikke er så glad for?
Book en GRATIS ‘slut med bekymringerne samtale’ her og lad os tage det i opløbet.