Er det frustrerende, når hunden gør?
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Af gæsteblogger Lea Nor. Her deler Lea Nor hvad der er vigtigt for os som hundeejere at fokusere på. Vi skal ikke starte med fokusere på hunden, som de fleste af os nok typisk vil gøre. For det handler ikke kun om hunden, det handler mindst lige så meget om dig.
Jeg er sikker på, at du elsker din hund, og du virkeligt ønsker det bedste for den. Du gør dit bedste for at træningen og jeres relation skal blomstre, så du kan få en god familiehund.
Det er ikke altid let, og der vil være op og nedture. Der vil være dage, hvor du river dig i håret, og syntes det kan virke håbløst.
Hvornår ændrer hunden sig? Hvornår holder den op med at trække? Hvornår slapper den af? Hvornår holder den fokus? Hvornår…?
Svaret på spørgsmålet er simpelt. Når du er klar!
For at give din hund (og dig selv), det bedste og mest harmoniske liv, skal du stoppe med at prøve at ændre den
Start med at fokusere på dig selv.
Vores hunde har nogle vilde evner. De kan give besked til deres epilepsiramte ejer 15 – 60 minutter FØR et anfald finder sted. De kan hjælpe angstramte til at slappe af. De kan lugte og lokalisere kræft i kroppen og meget meget mere.
Vores hunde er fantastiske og er enormt fintfølende. De har nogle evner, vi kun kan måbe over.
Det er en gave til os mennesker. Men det kan også være en udfordring for os.
Vores hunde mærker nemlig alle vores ubalancer. Og ikke kun dem vi ønsker, de skal mærke.
Har du ubalancer i én eller anden form?
Har vi spændinger og blokeringer i kroppen? Er vi stressede? Har vi for travlt? Har vi sygdom i kroppen? Lider vi af præstationsangst? Er perfektionistiske? Kontrollerende eller noget helt andet…? Så kan jeg garantere dig, at vores hunde ved det og mærker det…
Ikke nok med det. Mange hunde ser det også som deres vigtigste opgave, at kommunikere det til os. Udelukkende med det formål at hjælpe. Passe på os.
Det kan komme til udtryk på mange måder. Nogle hunde stresser. Har svært ved at finde ro. Andre gør. Laver udfald mod andre hunde, dæmper, gemmer sig eller noget helt andet. Og så kan det måske blive svært at få en god familiehund. Pointen er, at de faktisk bare spejler vores egne ubalancer. De fortæller os på deres egen måde, at vi har spændinger i kroppen og i livet.
Jeg træner konkurrencelydighed (LP) med mine hunde. Pt. har jeg 3 hunde. En ung border collie Effie på 2 år, en endnu yngre border collie Noell på 9 måneder og pensioneret islandsk fårehund Uma på 8 år.
Jeg elsker sporten og træningen med mine hunde.
Dette er udfordringen!
Udfordringen i sporten er ikke, som jeg ser det, at træne hundene til at udføre selve øvelserne. Næ det er skam den lette del…
Den virkeligt udfordrende del, især med sensitive hunde, er OS!
Med det mener jeg, at hvis jeg er ubalanceret og ikke har indre ro til fx en konkurrence, så melder mine hunde ud, dæmper mig eller stresser op. De fortæller mig, at jeg har spændinger og blokeringer, og at jeg skal tage mig af det.
Det kan være, at jeg fokuserer på præstationen, podiepladser, oprykning eller andet, som gør at jeg mister fokus på det vigtigste. At jeg og min hund har en fest sammen i ringen. At vi træner og konkurrerer, fordi det er sjovt.
Har jeg spændinger i kroppen, så bliver min bevidsthed mindre og mit fokus på nuet og glæden forsvinder.
Det gælder alle.
Hvis jeg har spændinger og ”forkert” fokus, så hjælper det ikke mine hunde, at jeg prøver at gøre dem glade, selvsikre m.m. til konkurrencen. Mine hunde kommunikerer jo bare til mig:
Dette er en klassiker indenfor hundesport og træning med hunde i det hele taget. Heldigvis er løsningen simpel. Vi skal slippe spændingerne i vores kroppe og dermed i vores liv og i vores træning.
Så har du problemer med din hund eller i din træning, så stop op og lyt efter. Hvad prøver din hund at sige til dig. Den kommunikerer til dig, præcis som de kan kommunikere, hvis et epileptiskanfald eller andet er på vej.
Giv slip på dine spændinger og udvid din bevidsthed, så vil svaret komme til dig.
Din hund vil elske dig for det, og jeg kan garantere dig, at resultaterne vil komme med mere lethed og glæde – uanset om det gælder din hverdagslydighed eller konkurrencer. Så bliver det alt andet lige lettere at få en god familiehund.
Da jeg startede med at arbejde med mig selv og mine egne spændinger, blev jeg først helt lamslået over effekten på mine hunde. Det var som magi.
Roen spredte sig i hjemmet. Mine hunde sov meget mere og var i det hele taget meget mere rolige og balancerede.
Til træningen var de meget mere fokuserede, og havde mere energi og overskud.
Det er 100 % win win for alle
Din hund venter på dig!
De kærligste hilsner
Lea Nor
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med
Hvad kan du gøre, når din hund ikke virker synderligt glad for at besøge dyrlægen? Hvordan forebygger du, at din hvalp bliver utryg ved dyrlægen
“Bag enhver adfærd er der en følelse. Og bag enhver følelse er der et behov. Og når vi møder dette behov fremfor at fokusere på adfærden, så begynder vi at håndtere årsagen fremfor symptomet.”
– Ashleigh Warner
Er din hund begyndt at udvise adfærd, som du ikke er så glad for?
Book en GRATIS ‘slut med bekymringerne samtale’ her og lad os tage det i opløbet.