Er det frustrerende, når hunden gør?
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Du ved sikkert allerede, at en hundesele er et godt valg til din hund. Der er i det fleste tilbage mange fordele ved at bruge en hundesele frem for et hundehalsbånd. Især hvis din hund trækker i snoren. Desværre virker det ikke altid som om hunden er enig med os i, at en hundesele er at foretrække. Når vi tager den frem, løber hunden måske væk og gemmer sig. Hvad er nu det, vil den ikke ud at gå tur alligevel? Jo, det vil den sikkert gerne, den er bare ikke glad for at få den på. Når hunden først har fået sin hundesele på og kommer uden for, synes den at glemme alt om det. Men hvordan søren gør du så hunden mere tryg? Jo, det er noget du kan lære mere om her.
Jeg blev for nylig kontaktet af en ulykkelig hundeejer, der dårligt nok kunne tage kontakt til hunden og tage godbidder frem, uden hunden den blev bange og gemte sig. Ejeren havde simpelthen set sig nødsaget til at indfange hunden og havde lokket den med godbidder. Derefter havde hun sat selen på hunden. Den skulle jo ud at gå tur! Og ingen tvivl om, at ejeren havde gjort det i en god mening. Desværre havde alt dette medført, at hunden forbandt ejeren og godbidder med noget ekstremt negativt. Den havde mistet tilliden til hele situationen….
Det er heldigvis sjældent, at det går helt så galt, men jeg kender selv til problematikken. Jeg har også fået en hund, der er ekstremt sensitiv over for fx det at få en hundesele på, og kan sagtens forstå at det er svært for både hund og ejer. Der er både nogle hensyn at tage, og en del træning, der skal laves.
Men uanset hvordan din hund er i denne forbindelse, så vil der altid være ting, som du igennem din hunds levetid skal ’udsætte den for’ – dvs. ting, som den ofte ikke bryder sig om eller er tryg ved. Mht. det til at få en hundesele på, så er der mange hunde, som ikke har noget imod det, andre der trækker sig lidt og andre igen synes det er noget af det mest forfærdelige, de kan blive udsat for.
Du skal her se en metode, hvor vi kan undgå jagt, tvang og fastholdelse, og som derfor er meget hundevenlig. Hvor meget arbejde du skal lægge i den afhænger naturligvis af, hvilken problematik du står med. Drejer det sig fx om at hunden trækker sig lidt, eller flygter den? Og ser du de små signaler, der viser dig, at den er utryg ved situationen? Signalerne behøver ikke at være helt så tydelige. Måske slikker sig gentagne gange om munden, gaber og kigger væk når du bukker dig ned over den og giver den selen på?
Lad os kalde legen: ‘Ja tak/nej tak – legen’. Man kunne også kalde den ’game of choice’ – for hunden har jo netop et valg; Signalet for at ville fortsætte legen – at den siger ’ja tak’ – er at hunden frivilligt bliver og evt. tilbyder adfærd såsom at beholde poterne på et target. Signalet for ’nej tak’, sker når hunden trækker sig, dvs. fx fjerne poterne fra førnævnte target. På den måde får vi en samtale med hunden.
En ulempe kan være, at man som hundeejer er nødt til at bruge længere tid på at træne med hunden. Og det kan jo være svært, hvis man står med et akut problem med sin hund; f.eks. at den har fået et akut øreproblem, som SKAL behandles nu. I så fald bør du søge hjælp hos en professionel hundetræner.
I nedenstående trinvise vejledning træner vi på, at din hund skal blive mere tryg ved at få sin hundesele på.
Vi laver træningen med en sele, hvor hovedåbningen er fast. Har din hund et problem med at få noget over hovedet, kan du afskaffe dig en sele, som kan åbnes i dette stykke.
Der er flere måder at træne det på, her tager jeg udgangspunkt i, at hunden kan ’potetarget’, dvs at den fx kan stå på et fladt target såsom en frisbee med sine forpoter. Du kan dog også træne uden et target, hvis du foretrækker det. I så springer du trin 1 over. Bare stadig hav fokus på, om hunden trækker sig eller vælger at blive.
Trin 1
Beløn hunden for at stille sig med forpoterne på frisbeen. Arbejd på, at den kan blive stående der i lidt længere tid. Arbejd evt. også på, at du kan løfte dens poter og nusse ned på siderne.
Trin 2
Nu skal vi i gang med træningen med selen. Hold selen fremme, så hunden kan se den. Afhængig af, hvor ’slem’ selen er for hunden, laver du det antal trin, der er brug for.
Husk, vælger hunden at gå, kan den gøre det. Gør den det ofte, går du for hurtigt frem.
Trin 3
Trin 4
Herfra skal du lukke selen. Pas på dit kropssprog, når du gør det. Undgå at bukke dig ind over hunden. Lav evt. dette som en separat øvelse, hvis der er brug for det.
OBS! OBS! Mens du træner på at gøre din hund tryg ved selen, kan du evt. gå tur med den med linen i dens halsbånd. På den måde kommer du ikke til at ødelægge noget af den tryghed, som du er ved at opbygge gennem din hundetræning.
Vil du gerne lære mere om at undgå tvang, så kan du få hjælp til frivillig håndtering af din hund online i Hundeklubben Online. Som medlem får du adgang til ALT online materiale, jeg har lavet – og som jeg laver i fremtiden. Med nyt materiale hver måned er der masser af gode råd at hente, så du kan få den bedste hverdag med din hund.
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med
Hvad kan du gøre, når din hund ikke virker synderligt glad for at besøge dyrlægen? Hvordan forebygger du, at din hvalp bliver utryg ved dyrlægen
“Bag enhver adfærd er der en følelse. Og bag enhver følelse er der et behov. Og når vi møder dette behov fremfor at fokusere på adfærden, så begynder vi at håndtere årsagen fremfor symptomet.”
– Ashleigh Warner
Er din hund begyndt at udvise adfærd, som du ikke er så glad for?
Book en GRATIS ‘slut med bekymringerne samtale’ her og lad os tage det i opløbet.