Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Picture of Gitte Asmann

Gitte Asmann

Dette emne er én af mine kæpheste. Vi mennesker har mange ting i vores liv, som optager os i en stor del af vores dag; arbejde og skole er det primære her. Men din hund har kun dig. Den er afhængig af dig for at blive aktiveret, og hviler mange timer om dagen, mens du er optaget af andre gøremål. Så hvorfor ikke droppe madskålen, og bruge hundens foder til aktivering af hund? 

Aktivering af hund

Drop madskålen og brug i stedet foderet til aktivering af din hund

Hvis maden ikke står fremme hele tiden – og vi endda tager initiativ til nogle sjove aktiviteter sammen med hund, hvor vi bruger maden, skaber det motivation og aktivering af hunden. Der bliver overført noget positiv værdi til foderet. Hvilket foder vi anvender, kan dog også have betydning – køb et ordentligt foder med et højt kødindhold, så øges hundens interesse ofte. De hunde, som aldrig lærer at yde noget selv for at få adgang til det, de gerne vil have, kaldes for ’curlinghunde’. Disse hunde er svære at træne, fordi de har en lav motivation for at samarbejde med ejeren.

En hund i balance

Det kan godt være svært at udstikke nogle generelle forskrifter for, hvor meget, hvor lidt og hvordan, du skal aktivere din hund. Det afhænger jo af hundens alder, race og formåen. Men efter min mening bør man som hundeejer sørge for, at der er en god balance mellem den såkaldte fysiske og den mentale aktivering. Den fysiske aktivering består fx af gåture, leg, løbeture og den slags, mens mental aktivering fx kan være søgning, spor, indlæring af øvelser og problemløsning. Man kan godt sige, at hunden i den fysiske aktivering bruger benene, mens hunden i den mentale aktivering mere skal bruge hovedet.

De fleste hundeejere kommer ud at gå med deres hunde, selvom gåturene godt kunne gøres bl.a. længere og mere på hundens præmisser. Men hvis vi bare skruer op for den fysiske aktivering, kommer hunden i bedre og bedre form. Nogle hunde får fx. svært ved at falde til ro, hvis vi kaster meget med bold. Bruger vi mere af den mentale aktivering, gør vi hunden træt på en god måde. Det er aktivering af hund, der involverer næse og hoved. Men det kan ofte være svært at finde på noget til din aktivering af hund. Herunder følger eksempler på og forslag til forskellige mentale og fysiske aktiviteter, som du kan lave med din hund. Hvis du træner på øget kontakt og gå pænt i snor, er det også en god idé at tage initiativ til aktiviteter på din gåtur.

 

Aktivering af hund
Aktivering af hund

Næsearbejde er vigtigt for din hund

Som du ved, så er næsearbejde mental aktivering, og jeg er ret sikker på, at du allerede laver nogle af de nedenstående forslag. Og det skal du også – og måske skal du lave mere af det – for dét at søge, er én af de aktiviteter du kan tilbyde din hund, for at få den i grundfølelsen ‘seeking’. Og det udløser dopamin i hjernen – og giver hunden en ‘feel good’ fornemmelse.

  • Daglig søgning af en del af sit foder – gerne på græsset i haven eller på gåture.
  • Søgning af genstande eller personer.
  • Søge godbidder eller foder på et par spor om ugen.
  • Smør noget lækkert på et stengærde eller en træstamme, hvor din hund skal op at stå på bagbenene for at spise det. Hvis den vel at mærke er i stand til det.

Samarbejde og indlæring

Her har vi selvfølgelig igen gang i den mentale aktivering.

Der er mange ting, som vi kan og skal lære vores hunde, for at vi trives optimalt sammen. Det kan fx. være at lære hunden at gå pænt i snor, komme når vi kalder, lære sit navn at kende, slippe når vi beder den om det og meget, meget andet.

Det kan også være såkaldte for-sjov-øvelser såsom ‘vinke’, ‘rulle’ og kravle. At træne sådanne øvelser styrker bestemt også samarbejdet og forholdet mellem dig og din hund. Og så er de ikke mindst sjove at vise frem, når fx familien kigger med.

Men jeg vil gerne slå et slag for at du også får trænet nogle mere praktiske øvelser. Hvorfor ikke træne nogle øvelser, som hjælper dig i det daglige? Det kunne fx være at lære hunden at ‘ligge død’, en øvelse, som jeg i hvert fald har stor glæde af, når jeg laver frivillig håndtering.

Problemløsning

Problemløsning er også mental aktivering, hvor du giver din hund opgaver, som den kan løse. Læg genstandene væk, når hunden ikke bruger dem, hvis den ødelægger dem. Bliver hunden destruktiv eller giver op, skal du ikke sig ’nej’ eller lignende, men gøre problemet lettere at løse. Gør problemerne sværere ved succes.

  • Få tørkost/godbidder ud af diverse beholdere. Sæt evt. flere sammen.
  • Slikke fx leverpostej ud af hule ben eller en Kong, der har været i fryseren.
  • Bøtter/kasser med godbidder under. Derefter kan den lære at åbne dem. Næste trin kan være at gemme dem også.
  • Godbidder i viskestykker, gamle sokker, bukser med knude på benene, som her på billedet.
  • Giv hunden omvejsproblemer, som den skal løse. En hjælper holder hunden, mens du går rundt om et hegn og hunden skal så finde over til dig rundt om hegnet. Det er sjov aktivering af hund, og kan både få pulsen op og smilet frem. Eller hvis hunden kommer over på den forkerte side af en lygtepæl el.lign. er det ikke dig, der skal løse det, men hunden der skal lære det. Start med at gøre det lidt nemt.

Balance og kropskontrol

Balance- og kropskontrol er også mental aktivering, selvom det måske lyder mærkeligt. Det styrker hundens balance, er godt for muskler og led, trætter mentalt og så giver det selvtillid. Kort sagt, holder kropskontrol kroppen (og sindet) ved lige.

  • Balancere på træstammer (må ikke springe fra høje steder før udvokset).
  • Kravle under dine ben, når du sidder på gulvet.
  • Agility (som udvokset)
  • Legepladser for børn kan også være for hunde, men husk at tage hensyn.
  • Sidde på bagben.
  • Danse.
  • Søge bløde godbidder i træernes bark – højere oppe end hunden selv.
  • Springe over ben, gennem gennem hulahop-ring eller armring.
  • Gribe godbidder.
  • Sidde med godbid på næsen.

Fysisk aktivering

Du skal huske på, at det kun er kun voksne hunde, der skal have decideret motion. Når længdevæksten i benene er i gang, er det vigtigt, at din hund ikke bliver overanstrengt. Hvis du er i tvivl, bør du altid spørge din dyrlæge.

  • Gåture kan både være fysisk og mentalt aktivering, hvis din hund får lov til at snuse i dens eget tempo. Så gåture er en virkelig god måde at aktivere din hund på, især hvis du indarbejder nogle af de andre behov undervejs – det kan fx være kropskontrol eller samarbejdsøvelser.
  • Cykelture & løbeture bør som sagt først foregå, når din hund er udvokset. Den lille hund er typisk hurtigere udviklet end den store hund, som du først bør løbe og cykle med, når den er 1½ år. Men hør som sagt gerne din dyrlæge.
  • Leg med bold, pind, og andre hunde. Her er der også nogle forholdsregler at tage, både fysisk og mentalt. Fx. skal du også kunne slukke din hund, når du har tændt den. Men du kan som sagt få meget mere at vide i Hundeklubben Online, hvor du skal være meget velkommen.

Brug for mere inspiration end blogindlægget her? 

Hundeklubben Online har jeg lavet et kursus, som jeg kalder ‘Din hunds aktiveringsbehov’, her får du stakkevis af gode øvelser, som du kan bruge for at aktivere din hund bedre – og undgå adfærdsproblemer.

Generelt kan vi sige, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lave med din hund. Men nogle gange kan det alligevel være svært at finde på ting. Så hvorfor ikke have et kursus, som kan inspirere – og så en facebook-gruppe, hvor du kan stille spørgsmål

Relaterede Posts

Gåtur med hund

Den gode gåtur med hund

Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn