Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Picture of Gitte Asmann

Gitte Asmann

Når du skal ud med din hvalp eller hund, er det vigtigt at have ro på. På den måde hjælper du hvalpen eller hunden med at anskue verden på en mere stille og rolig facon. Når vi sætter farten ned, kan både den og og vi se flere ting, og det vil typisk være lettere for den at møde andre hunde, mennesker og andre ting på en mere afslappet måde. Denne øvelse, som jeg har fra Chirag Patel, er blevet én af mine absolut favorit-øvelser, og jeg bruger den både på mine træningshold og på mine individuelle forløb. 

Få en rolig hvalp

Få en rolig hvalp / hund med denne øvelse

Når vi tager vores hvalpe eller hunde med til nye steder, har vi ofte alt for travlt. Vi skal f.eks. skynde os hen på træningspladsen, og der møder den pludselig en masse andre hunde, mennesker, stram line, osv. Og for nogle firbenede kan det hurtigt blive en ret overvældende oplevelse, hvor de bliver udsat for en masse stimuli på én gang, og det kan resultere i uønsket adfærd. Så der kan være brug for, at vi hjælper hunden, så vi kan få en rolig hvalp, der lettere kan forholde sig til de indtryk den får, på en roligere måde. 

Med øvelsen ‘Safe Place’ fra Chirag Patel, som jeg flere gange har været så heldig at været på kursus hos, kan du blive bedre til at få en rolig hvalp eller hund, og dermed får en bedre oplevelse. Det kan både være, når du skal have den med til dyrlægen, når du skal til træning eller bare når du skal tage din lille nye hvalp ud af huset. 

Jeg tænker ofte på tæppet som mors trygge favn, hvorfra en (menneske)-baby også bevæger sig lidt ud og så tilbage igen, hvis noget bliver lidt farligt eller lidt for vildt. Og det at bevæge sig ud i omgivelserne bliver så ligesom at tage en avisside ad gangen, og derefter tilbage til ro og tryghed. 

Men det er altså bestemt ikke kun hvalpene, der kan drage fordel af denne øvelse. Flere af mine kursister har haft stor gavn af ‘Safe place’, fordi der hurtigt kan blive opbygget en masse forventningsstress, når hunden skal ud af bilen til f.eks. træning. Også her handler det om at få en rolig hund. 

Få en rolig hvalp
Få en rolig hvalp

Sådan laver du øvelsen, så du kan få en rolig hvalp

Du skal bruge nogle ting, som din hvalp kender og er tryg ved. Det er typisk et tæppe, dens vandskål (med vand derhjemmefra, hvis det er dét, som den er vant til) og et stykke legetøj. Vandet hjemmefra kan være bedst, fordi det godt kan stresse lidt, hvis vandet smager anderledes.

Læg tingene ud, før du tager hvalpen ud. Læg tæppet på jorden og placér også vandskål og legetøj ved eller på det. Smuldr nogle godbidder ud på tæppet.

Sidder din hvalp i en transportkasse, så tag gerne hunden ud i kassen. Sæt transportkassen, så åbningen vender ud mod tæppet. Åbn transportkassen og mens hvalpen spiser godbidderne, sætter du line på den.

Bliv stående ved tæppet, så hvalpen bliver i nærheden. Lad ikke bare hvalpen gå fremad, når den kommer ud, selvom den virker som om, at den har lyst til det. Den ville typisk få alt for meget information.

Lad hvalpen snuse efter de smuldrede godbidder på tæppet, og lad den kigge rundt stille og roligt. Den tager verden ind på den måde. Den kan fokusere, når den er færdig.

Når hvalpen er faldet lidt til ro, kan du bevæge dig lidt. Tag én ’avisside’ ad gangen. Slap af. Bevæg dig til og fra tæppet. Du kan også lade transportkassen eller bilen stå åben, så den kan komme derind, hvis den har behov for det. 

Gå lidt rundt og lad hvalpen undersøge tingene. Flyt gerne tæppet med rundt. Når tæppet er der, er det lettere for den at kommunikere, at den har brug for en pause. 

OBS! Vær opmærksom på, om din hvalp skal hen at tisse. Hvor kan den bedst lide at tisse og prutte? Er det på græsset eller et andet sted? Lad være med at jage derhen, men tænk på, at uhensigtsmæssig adfærd kan skyldes, at den er trængende, men at den har svært ved at sætte sig, fordi den ikke er tryg eller ikke er vant til at tisse på underlaget.

Fokus på 'life skills' fremfor lydighed

Du må gerne belønne, når hvalpen kigger på dig en gang imellem, men tænk over, hvad det er, du belønner for.  Måske er det ro, du gerne vil belønne for. Nogle gange er hunde, der træner meget lydighed, ikke interesserede i andre hunde, men kun i kontakt med ejer. De er ikke så stærke sociale.

Men hunden skal lære meget om at begå sig i den verden, som den lever i, og vi skal tænke på, at der er mange timer, hvor hunden skal være en hund, mens lydigheden kun skal være nogle timer. Sagt på en anden måde, så kan hunden have svært ved at lære at håndtere ting i miljøet, hvis der altid kun er fokus på lydigheden. Som så mange andre ting, mener jeg, at der er brug for balance. Og hunden må gerne kigge rundt, så den kan orientere sig og falde til ro i miljøet. 

I situationen med mødet med nye miljøer, er der forskel på, om hunden giver kontakt fordi den er usikker på miljøet eller om den giver kontakt fordi den godt kan lide at træne og fordi den er færdig med at undersøge miljøet. 

Øvelsen ‘Safe Place’ kan som sagt også bruges til at træne på at være i ro, når der kommer gæster, når du spiser og når den skal være tryg hos dyrlægen. Hvis den igen og igen lærer, at tæppet er forbundet med gode ting, og at der så at sige ‘vokser’ lækre godbidder på tæppet, så kan du hjælpe dig selv – og din hund – ved at tage tæppet med i forskellige situationer. Og belønne for det, som du ønsker. 

‘Safe place’ er én af mange øvelser for at få en rolig hvalp eller hund. Du kan få mange andre uundværlige øvelser, så du kan få en rolig hvalp, i Hundeklubben Online, hvor du selvfølgelig også finder ‘Safe Place’ som video. Hopper du ind og tager de 9 gratis dage, der er lige nu, kan du f.eks. kigge på kurset ‘Afslapning i hjemme‘. 

Relaterede Posts

Gåtur med hund

Den gode gåtur med hund

Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn