Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Gitte Asmann

Gitte Asmann

Jeg anbefaler tit mine kursister at bruge en lang hundeline til deres hund, hvis de ikke tør slippe hunden løs. Jeg synes, at det er meget reelt ikke at turde slippe hunden, hvis indkaldet ikke er på plads i den pågældende situation. Der er bestemt fordele ved lange hundeliner. Se hver hvordan du kan arbejde med den.

Hundeliner

Indkald med lange hundeliner – sådan gør du

Når du træner indkald, er det vigtigt, at du har succes HVER gang. 

Det er derfor essentielt, at din hund ikke får lejlighed til at løbe væk og forstærke sig selv, det vil sige løbe hen til noget, som er belønnende for den. Det kan fx at løbe hen til andre mennesker eller hunde. Giv heller aldrig hunden mulighed for at forfølge noget dyr – det være sig fugle, andre smådyr eller større vildt. Det er især i forbindelse med kønsmodning at hunden ikke lystrer, når den er løs. Det er også her, at hunden ofte ikke har så meget impulskontrol.

Uanset hvad, er det altid en overvejelse, hvorvidt hunden skal være løs i det pågældende miljø. Der er hundens egen sikkerhed at tage stilling til, andre mennesker og hunde at tage hensyn til, mv.

Her kan lange hundeliner være en løsning i en periode. På den måde får din hund ikke succes med at løbe væk fra dig. Nogle gange kan det være nødvendigt at beholde hunden i lange hundeliner i mange måneder på gåturene. Nogle ejere vælger allerede at sætte lange hundeliner på hunden, hvis den bare en enkelt gang har været svær at fange ind.

Der er forskellige måder at gribe det an på.

Hundeliner
Hundeliner

Det nødvendige udstyr

Er det en hvalp, kan der afhængig af hvalpens hurtighed, og hvor langt væk den typisk løber, anvendes 3-10 meter tynde hundeliner, der mere eller mindre bare hænger efter hunden.

Jeg vil skynde mig at sige, at du selvfølgelig skal have en sele på hunden, så snart vi overhovedet taler om lange hundeliner. Skulle hunden pludselig løbe afsted i en lang hundeline, kan den få et voldsomt ryk i nakke og ryg, hvis den pludselig bliver stoppet. Og det ønsker vi selvfølgelig ikke. Når vi laver linehåndtering i forbindelse med BAT-træningen med udfarende hunde, skal vi altid sørge for, at hundelinen aldrig rammer jorden. Det er af sikkerhedsmæssige årsager. Skulle hunden pludselig lave et udfald, minimerer vi hermed risikoen for at enten hund eller ejer falder. Her regner jeg ikke med, at vi har den samme risiko, her skal vi ‘bare’ sørge for, at vi kan forhindre hunden i at løbe et sted hen, som vi ikke ønsker. Og vi kan nemmere få succes med vores indkaldstræning.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at hundeliner kun bruges som en sikkerhedsforanstaltning – IKKE til at rykke hunden tilbage i.

Nødvendigt udstyr er derfor en god kropssele på hunden, en lang line og ikke mindst handsker, så du ikke får brændt din fingre. Nogle liner er dog bedre end andre. Køb evt. linen i metermål. 

Udstyret skal tilpasses hunden

Som tommelfingerregler skal længden være tilpasset hundens aktionsradius, og tykkelsen skal være tilpasset hundens størrelse. Det er vigtigt, at hundeliner ikke er begrænsende.

Nogle hunde og hvalpe er mere sensitive end andre – og for dem vil det ikke være rart at have en line trækkende efter sig. Her, ligesom i mange andre tilfælde, kan det være bedst at have resten af linen i hånden. Få samlet linen op – gerne i 8-taller – så der ikke er en masse overskyndende line mellem dig og hunden, når du er tæt på hunden. På den måde kan du også forhindre kolbøtter, hvis den pludselig skulle løbe efter ét eller andet spændende.

Dvs. det kan være en god ide hele tiden at justere linens længde. Selve linehåndteringen vil jeg evt. vende tilbage til i et senere blogindlæg, men de lange hundeliner kan i høj grad benyttes i dit indkald, når du ikke tør slippe hunden.

‘Jamen, hvad så med en flexline, kan jeg så ikke bare vælge sådan én i stedet for? 

Jo, det kan du godt. Det skaber stadig en større frihed for hunden, hvis alternativet er altid kun at være i den anden ende af en meget kortere line. Men jeg vil ikke gå i detaljer med flexlinens fordele og ulemper lige nu. Én af fordelene ved at arbejde med faste lange hundeliner, synes jeg er, at man bliver mere nærværende når man bruger dem – de ruller ikke bare ud og ind som flexlinen.

Og én af metoderne man kan komme omkring det her med at komme af med de lange hundeliner igen, er netop at skære hundelinen kortere efterhånden som hunden bliver bedre i indkaldet.

Nogle vælger at bruge hundeliner på hunden helt indtil den er 1½-2 år gammel. Det behøver du selvfølgelig ikke, men det kan i hvert fald være fint at sørge for, at hunden ikke har mulighed for at løbe væk og belønne sig selv.

Har du lyst til at få mere succes med dit indkald. Igen byder Hundeklubben Online på en masse godt materiale – nemt at gå til. 

Relaterede Posts

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn