
Sådan forbereder du bedst din hvalp til nytårsaften
Der er så mange ting, du gerne vil sørge for din hvalp er tryg ved. At gøre den tryg nytårsaften er bestemt én af dem.
Kranio Sakral Terapi til hund – er det en ting? Ja, det er det. Og det kan hjælpe med rigtig mange ting, som f.eks. ubalance i kroppen fordi hunden er stødt ind i noget eller har gået med det forkerte udstyr. Se herunder, hvad behandler Sine Bjelby kan fortælle om Kranio Sakral Terapi til hund, og hvad behandlingen kan gøre for din hund.
Indtil for ikke så længe siden var der stadig mange mennesker, der troede, at dyr ikke får ondt og kan fejle det samme som os, men selvfølgelig kan de det og som jeg plejer at sige ”en krop er en krop”. Ligesom at du måske har ondt i nakken, ryggen eller kæben og søger hjælp hos en behandler, så har dyrene også brug for behandling en gang imellem.
Bare tænk på hvor meget vores dyr egentlig bruger deres krop.
Så er der mentale og følelsesmæssige traumer, som også kan forplante sig som ubalancer i kroppen. Lad os f.eks. tage separationsangst, som rigtig mange hunde lider af, det kan forplante sig som fysiske smerter i venstre side af kroppen, da venstre side bl.a. handler om vores følelser i forhold til vores mor, og tænk på at de fleste hvalpe starter deres korte liv med at blive taget fra deres mor som blot 8 uger gammel. Jeg er selv af den overbevisning, at rigtig meget sygdom starter i sindet med ubearbejdede og undertrykte følelser og dyr har i høj grad følelser ligesom os, de er bare ikke alle ligeså komplekse som vores, så husk at lytte til jeres dyr.
Kranio Sakral Terapi, eller KST i daglig tale, er en meget blid behandlingsform af både krop og sind, og med max 5 grams tryk, kan man rette knogler, muskler, sener, led, bindevæv, hinder, nervesystemet og indirekte hormonsystemet. Man sætter kroppens egen helingsproces i gang.
KST kan hjælpe med rigtig mange forskellige ting b.la.
Ja, listen er lang og jeg kunne sagtens fortsætte – KST er bare rigtig godt for rigtig mange ting.
Når jeg kommer ud til en patient, så er det allerførste jeg gør, at se hvordan hunden går og traver, jeg skal se den i sit og dæk og til sidst en højre og en venstre volte. Efterfølgende laver jeg en anamnese (sygehistorie) hvor jeg selvfølgelig spørger ind til hundens sygehistorik, men også hvordan hans/hendes personlighed er, hvordan kan hun/han bedst lide at lege og hvilket slags foder han/hun spiser. Alle disse ting er med til, at jeg kan danne mig et holistisk og helkropsperspektiv omkring, hvor jeg skal behandle hunden henne og evt. støtte op med andre tiltag.
Mange spørger om hvor mange behandlinger det kræver og dertil svarer jeg at det er meget individuelt. Jo længere tid en patient har gået med et problem, jo flere behandlinger kræver det som regel, og omvendt har jeg også været ude for at 1-3 behandlinger er nok, så det er svært at svare på. Jeg anbefaler altid at starte med 3 behandlinger med 1 uges mellemrum og derefter ser vi an, om der er behov for flere behandlinger. Et eksempel fra min egen praksis er søde Fritte som har gigt i bagparten og knæene; Hun får gerne 3 behandlinger ca. hver 3-5 måned, det lindrer dejligt og hun kan køre på og lave ting hun ikke plejer, uden at have ondt imellem behandlingerne.
Ligesom bilen får service hvert år, så har din hund også godt af regelmæssig behandling hele dens liv igennem. Det er med til at holde dens krop vedlige og holde skavanker og sygdom for døren.
Tusinde tak til skønne Sine Bjelby, der har et kæmpestort hjerte for både hunde og katte. Sine er bl.a. uddannet Kranio Sakral Terapeut, og du kan møde hende inde i Hundeklubben Online, hvor hendes behandling med Kranio Sakral Terapi til hund er blevet en del af kurset ‘Smerte og Ubehag’. Du kan kontakte Sine på hendes Facebook-side lige HER.
Der er så mange ting, du gerne vil sørge for din hvalp er tryg ved. At gøre den tryg nytårsaften er bestemt én af dem.
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært.
Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med
“Bag enhver adfærd er der en følelse. Og bag enhver følelse er der et behov. Og når vi møder dette behov fremfor at fokusere på adfærden, så begynder vi at håndtere årsagen fremfor symptomet.”
– Ashleigh Warner
Er din hund begyndt at udvise adfærd, som du ikke er så glad for?
Book en GRATIS ‘slut med bekymringerne samtale’ her og lad os tage det i opløbet.