Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
Picture of Gitte Asmann

Gitte Asmann

I dette blogindlæg vil jeg nævne to områder, hvor jeg mener, at vi kan komme til at fejle – på trods af, at vi prøver at gøre det så godt som muligt. Vi laver altid fejl og bliver aldrig perfekte, lad os bare blive enige om det. Men måden hvorpå jeg vil håndtere min hvalp på i dag, vil være helt anderledes end for 10 år siden. For tingene, tendenserne og vores viden ændrer sig.  Heldigvis! Se her, hvad du kan gøre anderledes, og læs om hvalpekurset, der er inspireret af Chirag Patel. 

Chirag Patel

To typiske fejl vi laver med vores hvalpe

  

I dette blogindlæg vil jeg nævne to områder, hvor jeg mener, at vi kan komme til at fejle – på trods af, at vi prøver at gøre det så godt som muligt. 

Det vil altid være sådan, at der er nogle tendenser i vores samfund, og sådan er det selvfølgelig også inden for hundeverdenen. Der er noget, der opfattes som ‘sandt’ og ‘rigtigt’ for os på det pågældende tidspunkt. Måske er noget opstået pga. eksperter udsagn, myter, videnskabelige undersøgelser eller måske er det bare noget, som vi altid har gjort. 

Men så kan tingene ændre sig, typisk fordi vi bliver klogere og får større indsigt. Så det der før var sandt for os, bliver ikke længere ‘the go to thing’. Og heldigvis for det. 

For meget fokus på lydighed? 

Vi kan have en tendens til at fokusere for meget på at hvalpen skal lære øjenkontakt, sit, indkald og gå pænt i snor. Det er dét, vi kigger efter, når vi søger på hvalpetræning og det er noget af dét, som vi træner allerførst, når vi får hvalpen hjem. 

Og ja, det er uhyre vigtige, at vi får en grundlæggende lydighed på vores familiehund. Det kan f.eks. give den et friere liv, hvor den kan få lov til at løbe mere løs, hvis den kan komme, når vi kalder, og vi har mere lyst til at gå tur, hvis hunden kan gå i en løs line. 

Men nogle gange overtræner vi, fordi vi gerne vil være på forkant. Vi er ikke gode til at lade hvalpen være hvalp og tage tingene ind i sit eget tempo. Og det kan få betydning mht. socialiseringen, som vi skal kigge på om lidt. 

Men træner du for meget, kan du risikere, at din hund bliver vildt god til det, men måske mindre god socialt, fordi den ikke lærer at håndtere tingene i miljøet. Du kan endda risikere, at din hund ikke er interesseret i andre hunde, men kun i kontakt med dig. Og der er meget forskel på, om din hund giver dig kontakt fordi den er usikker på det, der foregår omkring den – og at den giver dig kontakt, fordi den godt kan lide at træne og er tryg i miljøet. 

Jeg mener derfor, at der er brug for en ændring i hvad vi laver med vores hvalpe. Der er brug for, at vi finder ud af, hvad der er vigtigst for en hvalp – og så starte med det. 

For meget / forkert socialisering og miljøtræning? 

Der har længe været en tendens til, at vi skal have følelsen af, at vi har travlt, når vi får hvalpen hjem. Der er så mange ting, som hvalpen skal have set og oplevet inden socialiseringsvinduet lukker ved 12-16 ugers alderen. Jeg har selv lavet et socialiseringsskema, som jeg har lagt inde i min hundeklub, så jeg har bestemt også fulgt tendensen. 

Men nu ser tendensen ud til at have ændret sig, i hvert fald blandt de eksperter, som jeg følger. For vi kan også komme til at gøre for meget – og i øvrigt forkert, selvom vi har de bedste intentioner. Nu er anbefalingen mere, at vi skal tage det stille og roligt, og ikke lade os stresse af planer. Jo, vi skal bestemt have én eller anden form for plan, så vi ikke misser noget vigtigt, men vi skal også passe på med ikke at overvælde den med stimuli. Hellere kvalitet frem for kvantitet. Og tage det i hvalpens tempo. Men det er jo den evige balance. 

Så her kan der også være brug for en ændring, så vi ikke gør for meget, i et forsøg på at gøre det bedste. Vi må starte med det vigtigste for den enkelte hvalp.  

Men hvad er så egentlig vigtigst, når du har en hvalp?

Jeg har længe, på mine hvalpehold, undervist i det jeg har kaldt familiehundens grundfærdigheder, hvilket for mig især har været kontakt, gå pænt i snor, indkald, blive på stedet, ikke at springe op, aktiveringsbehov – og så har vi berørt håndtering, tillid, osv. Alt i alt ret mange og vigtige emner. Men jeg er efter et fantastisk kursus Chirag Patel blevet inspireret til at lave ret drastisk om på mine hvalpehold.   

For hvorfor ikke tage udgangspunkt i dét, som er vigtigst for en hvalp og hvalpeejer at lære, og f.eks. hjælpe med de udfordringer som vi nu engang oplever, når vi har hvalp.

Og noget af det vigtigste er nu engang, at hvalpen er tryg, og så kan lydighedstræningen komme bagefter. Det er kort sagt svært at lære din hund noget, hvis den eksempelvis er stresset og usikker i situationen.   

I Chirag Patels kursus, handlede det om ‘Life skills and empowerment’. Ja, det lyder måske lidt poppet. Det er mere almindeligt at høre ord som empowerment, når det handler om selvudvikling for mennesker. Men det er heldigvis også meget oppe i tiden for hunde. 

Vi skal lære at læse og støtte hvalpen, og f.eks. ikke gå for tæt på noget, der i virkeligheden skræmmer den. Lad den bestemme hastigheden, så den ikke bliver overvældet.  

Det er derfor en god idé at hvalpetræning indeholder mere af dette

·        Hvordan du kan skabe ro og afslapning – f.eks. efter en periode med aktivitet.

·        Hvad du skal gøre, når din hvalp skal møde andre hunde og mennesker.

·        Hvordan du bedst støtter din hvalp, når den udforsker nye ting og miljøer. 

·        Hvad du skal gøre for at forhindre din hvalp i at nappe i dig, bide i ting, og hvad du
skal gøre, når den stjæler strømperne.

·        Tilvænning til håndtering og dyrlægebesøg.

·        Hvordan du bliver bedre til at læse din hvalp; hvordan den har det og hvordan kan du
hjælpe den i den enkelte situation.

Og selvfølgelig omhandler kurset stadig håndtering af linen, gå i løs line, kontakt og indkald.

 

Alt i alt handler det meget mere om det vi kan kalde ‘life skills og empowerment’, som Chirag Patel kalder det, hvor hvalpen får større indflydelse på tingene. Det handler om at skabe tryghed, og om at forstå hvalpen og dens behov. Gøre hvalpen mere modstandsdygtig. Så vi får færre konflikter, og bygger på en god relation med det samme. Du kan se mere om kurset lige HER

Alt andet lige vil vi kunne forebygge flere problematikker, når vi starter på denne måde – med at arbejde med dét, der virkelig har betydning for at få et godt hvalpe- og hundeliv.  

Relaterede Posts

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn