Er det frustrerende, når hunden gør?
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
I mange år blev det absolut frarådet at lave trækkeleg med sin hund. Man skulle i hvert fald sørge for altid at vinde – her blev det hele tiden sagt, at man skulle passe på, at hunden ikke pludselig kom op over én på rangstigen. Men nu er der heldigvis kommet ’andre boller på suppen’ i mange kredse. De fleste hunde kan godt lide at lege og hvis vi leger med den, kan det påvirke vores relation positivt. Bruger du hundelegetøj som belønning, er legen en såkaldt primær forstærker, det vil med andre ord sige en belønning, som hunden ikke først skal lære at kunne li’. Leg er ligesom godbidder noget, der opfylder hundens basale fysiologiske behov. Det er dog ikke alle hunde, der kan finde ud af at lege, men de fleste kan lære det.
Okay, så hundelegetøj kan godt være noget, som vi bruger som belønning. Men hvor kan vi bruge godbidder, og hvor kan vi bruge leg som belønning?
Generelt kan man sige, at godbidder har en beroligende effekt på hunden, mens brugen af hundelegetøj ofte har en mere aktiverende effekt på hunden. Det har du formodentlig selv mærket, hvis du har lavet fx trækkeleg med din hund.
Det vil sige, at leg kan højne aktivitetsniveauet.
Derfor kan det være en god idé at bruge godbidder og hundelegetøj forskellige steder.
Ønsker man fokus, ro og koncentration i en øvelse eller på et givet tidspunkt, oftest i starten af en øvelse, er det tit bedst med godbidder – og ønsker man fart og intensitet, kan legeforstærkning være den bedste belønning at anvende.
Der er selvfølgelig også et andet hensyn at tage, og det er hvorvidt din hund er af den mere rolige type, hvor det måske kun er positivt at den bliver lidt mere intensiv – eller om din hund kører for meget op og måske betyder at nappe i tøj mv., når den bliver belønnet med hundelegetøj.
Populært sagt skal man kunne slukke for hunden igen efter man har tændt den. Kunne du tænke dig at anvende hundelegetøj som belønning – også kaldet legeforstærkning – er det en god idé at have nogle regler for det.
For det første skal du anvende et særligt stykke hundelegetøj, der har høj værdi for hunden.
Har det ikke allerede høj værdi som udgangspunkt, vil det typisk få det via jeres leg & træning sammen med det.
Det skal ikke være et stykke hundelegetøj, som din hund selv har adgang til. Det skal være reserveret jeres tid og træning sammen.
Du har brug for et stykke hundelegetøj, hvor det er muligt at holde fast i hver sin ende – og hvor det ikke er tilladt for hunden at gribe fat i den ende, som du holder fast i. Rammer hunden din hånd med en tand, selvom det ikke er med vilje, bør du afslutte legen og holde en pause.
På den måde bliver hundens adfærd straffet, men uden at du som sådan tager en konflikt op med hunden. Så lad være med at skælde ud eller lignende, men brug gerne et ord/signal såsom ’Æv bæv’ eller ’bare ærgerligt’ – og stop så legen.
Hvis det er blevet et mønster for hunden, kan du måske næste gang undgå at køre hunden helt så højt op.
Alternativt kan du overveje, om legeforstærkning i det hele taget er en god idé for dig og din hund på nuværende tidspunkt i den pågældende situation.
Derudover er det selvfølgelig en forudsætning, at hunden kan slippe, når du beder den om det. Ellers kan det blive svært at bruge hundelegetøjet som belønning igen og igen.
En god måde at lære hunden det, er ved hjælp af den øvelse, der hedder ’Dead or Alive’. Det er en øvelse, som jeg har lært hos Hund & Træning, hvor jeg har læst til Klikkerinstruktør.
Du skal bruge to ens stykker hundelegetøj – her er det godt at bruge et par gamle sokker. Grunden til, at de skal være ens, er at de så har lige stor værdi for hunden. Er den ene genstand hundens favoritlegetøj, kan den have svært ved at slippe den når vi træner, og det er jo ikke så hensigtsmæssigt.
Du finder selvfølgelig ‘Dead or alive-øvelsen’ i Hundeklubben Online. Her finder du i øvrigt også kurset ‘Træk med din hund’.
Når du skal bruge legeforstærkningen i træningen – f.eks. i dit indkald – bruger du det ligesom en godbid, dvs. at du bruger din belønningslyd (f.eks. klik) når hunden er på vej mod dig – og først derefter tager du hundelegetøjet op af lommen, hvorefter I laver en trækkeleg. Du kan også alternativt kaste hundelegetøjet, hvis du er sikker på, at din hund vil komme tilbage med det.
Som med an anden hundetræning, er det vigtigt, at du bygger øvelsen gradvist op. Hvis du gerne vil sikre dig, at din hund ikke kan løbe væk, kan du have den i en lang line. Det er i hvert fald møg-ærgerligt at du har hunden løs og kalder og kalder, fordi der liiige er noget, som din hund skal tjekke ud, før den kommer retur. Du kan læse mere om, hvordan du håndterer indkald med en lang line.
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med
Hvad kan du gøre, når din hund ikke virker synderligt glad for at besøge dyrlægen? Hvordan forebygger du, at din hvalp bliver utryg ved dyrlægen
“Bag enhver adfærd er der en følelse. Og bag enhver følelse er der et behov. Og når vi møder dette behov fremfor at fokusere på adfærden, så begynder vi at håndtere årsagen fremfor symptomet.”
– Ashleigh Warner
Er din hund begyndt at udvise adfærd, som du ikke er så glad for?
Book en GRATIS ‘slut med bekymringerne samtale’ her og lad os tage det i opløbet.