Er det frustrerende, når hunden gør?
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg synes det er SÅ rart at kunne tage min hund med mig – fx med på besøg hos venner og familie, eller på besøg på en café ude i sommerlandet. Men for at du kan gøre det, er der nogle faktorer, der skal være i orden for at I alle får noget godt ud af det. Jeg har herunder skrevet nogle af de ting, som jeg mener kan være vigtige.
For det første er det vigtigt, at din hunds behov er tilfredsstillet. Det vil sige, at du skal sikre dig, at din hund har fået nok motion både før I skal ud på besøg og generelt i det hele taget. En træt hund er en hund med en god opførsel, som man siger. Når det er sagt, skal du selvfølgelig tage hensyn til dens formåen – herunder dens race og alder. Der vil fx være forskel på de fysiske udfordringer du bør give din Engelske Bulldog set i forhold til din Border Collie. I ’Drop nu den madskål! Få gode råd til aktivering af din hund’ kan du få flere gode råd til hvordan du kan gøre det.
Har du en unghund, der er fuld af krudt, er det typisk ikke nok med en lang gåtur i snor, hvis du gerne vil køre den lidt træt inden et besøg ude hos familien. Der er brug for at få lov at strække ud. Så brug gerne en meget lang line eller hav evt. din hund løs et sted, hvor det er ansvarligt at have den løbende løs indtil du kalder på den. Og husk at bold- og pindeleg måske giver din hund afløb for sin overskudsenergi, men den skal også kunne finde ud af at slappe af bagefter.
Jeg vil helt klart anbefale dig at lære din hund at slappe af. Til det bruger vi typisk et tæppe. Noget, som du senere kan flytte rundt på og tage med dig, som så kan hjælpe din hund til at slappe af i det miljø, som den er i. Det kan være til træning, i bilen eller ude på besøg.
Overordnet set skal du i starten belønne al adfærd, der har med tæppet at gøre. Efterhånden skal du blive mere selektiv med, hvad du belønner for.
Hav godbid og klikker klar før du lægger tæppet ned.
Ovenstående er en ret detaljeret fremgangsmåde. Brug den, hvis du gerne vil arbejde i dybden og sikre dig succes. Den er også godt til når du ønsker at få din hund med på besøg.
At bruge klikkeren som en markør for ønsket adfærd, får hunden til at gå i ’træningsmode’. Hunden synes, at træningen er sjov, og vil typisk begynde at tilbyde mere adfærd for at få dig til at klikke og belønne med godbid. I dette trin af træningen, ønsker vi imidlertid at hunden falder til ro og begynder at slappe af på tæppet. Derfor skal du tage klikkeren ud på dette tidspunkt.
Det vil sige, at du nu bare skal lægge en godbid ned til den, når den slapper af. Efterhånden som din hund bliver bedre til at forholde sig i ro i længere tid, skal du gå over til at belønne af og til, dvs. nogle gange er der kortere tid imellem dine belønninger og nogle gange er der længere tid imellem.
Træn på tidspunkter, hvor din hund er behovstilfredsstillet og i forvejen rolig. Træn kun kort tid i starten. Sørg for at få succes i din træning.
Når du kan se, at din hund ligger stille og afslappet, kan du tilføje et signal såsom ’rolig’. Det vil sige, at du siger ’rolig’, når din hund er rolig. Efterhånden som hunden hører signalet flere og flere gange kombineret med dens rolige adfærd, vil du kunne bruge signalet ’rolig’ for at få den til at slappe af.
Hvis du ønsker det, vil du efterhånden også kunne udfase dine godbidder og bruge kæl og ros i stedet for. Dine berøringer, din stemme og dit kropssprog skal være rolige og derved understøttende for hundens ro. Dine berøringer skal være som en massage; med langsomme og lange strøg, ikke små og hurtige berøringer. Træk ligeledes vejret roligt. Hvis du gerne vil lære at massere din hund, og dermed få alle de fordele derved, kan du læse mere HER.
Når du træner, skal du altid belønne din hund for ønsket adfærd. Derudover bør du benytte dig af management for at forhindre den i at have succes med at lave uønskede ting. I denne situation med din hund med på besøg, kan det fx betyde, at du beholder din hund i snor indtil den er faldet til ro.
Når du har din hund med på besøg, kan du også med fordel have tæppet liggende tæt på dig. Læg en godbid ned til din hund en gang imellem. Ligger din hund lidt fra dig, kan du af og til gå over til den og lægge en godbid på tæppet, når den er rolig. Kører hunden op, skal du gøre det nemmere.
I Hundeklubben Online kan du se ‘Tæppeøvelsen’ på video og i øvrigt lære den masse mere om impulskontrol og afslapning.
Din hund er ekspert i kommunikation. Hunden gør for at fortælle, hvad den har brug for, hvad den føler og hvad den har lært. Måske
Du har sikkert også fået hund, fordi du ønskede dig en masse gode gåture sammen med den. Men hvad er egentlig en god gåtur med
Hvad kan du gøre, når din hund ikke virker synderligt glad for at besøge dyrlægen? Hvordan forebygger du, at din hvalp bliver utryg ved dyrlægen
“Bag enhver adfærd er der en følelse. Og bag enhver følelse er der et behov. Og når vi møder dette behov fremfor at fokusere på adfærden, så begynder vi at håndtere årsagen fremfor symptomet.”
– Ashleigh Warner
Er din hund begyndt at udvise adfærd, som du ikke er så glad for?
Book en GRATIS ‘slut med bekymringerne samtale’ her og lad os tage det i opløbet.